Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2) den Ret, der gjaldt i Birkerne i Modsætning til Herrederne - Birkerød, stærkt opvoksende Sogne- og Stationsby i Nordsjælland - Birkesbrød, Hvedebrød, hvis Skorpe er bestrøet med Valmuefrø. - Birkeskriver, den Embedsmand, der besørger Retsskriverforretningerne ved et Birketing. - Birket, se Birka. - Birket-el-Hadji, d. e. »Mekka-Pilegrimmenes Sø« - Birket-el-Kerun, Sø i den vestlige Del af Landskabet el-Fayum - Birketing kaldes Tinget ell. Retten inden for et Birk. - Birketjære, Dagget, Dægger, Degut, Doggetet, Dziegiec, Lithauisk Balsam, oleum rusci, pyroleum betulinum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
endnu senere gjaldt i de skaanske Købstæder,
Navn af den Skaanske B. Denne
Retssamling stammede vistnok i sin opr. Form fra 13.
Aarh., men fik i senere Tid enkelte Tilføjelser.
Dens Hjemsted er sandsynligvis Lund, efter
nogles Mening dog Helsingborg, hvorfor den
ogsaa ofte kaldes den helsingborgske B. Fra
disse Byer bredte den sig efterhaanden til alle
ell. saa godt som alle Købstæder i Skaane,
Halland og Bleking og paa Bornholm, ja, der er
endog Spor af, at den har været anvendt i
Sjælland og Jylland. Denne vide Udbredelse
skyldtes maaske til Dels, at den i Modsætning
til de andre gamle Stadsretter var affattet paa
Dansk. Den er bevaret i en stor Mængde
Haandskrifter. — Efterhaanden som Birk fik Bet. af
Landbirk, blev B. Navnet paa de Retsregler,
der var særlige for et saadant. Disse Regler var
opstaaede ved, at en Del af Købstadretten, mest
Strafferet og Procesret, gennem Praksis var
blevet overført til Birkerne paa Landet, men
ikke til Herrederne, hvorved der fremkom en
i og for sig meningsløs Forskel mellem de to
Klasser af Landjurisdiktioner. Kristian IV samlede
de for Købstæder og Landbirker i Modsætning
til Herrederne fælles Retsregler i en særlig
Lov (B. af 1623). Forinden havde man
vistnok i Landbirkerne benyttet Bearbejdelser af
forsk. middelalderlige Stadsretter, saaledes bl.
a. en Bearbejdelse af Ribe Stadsret, der
forekommer under det misvisende Navn Erik
Klipping’s Landbirkeret. Ved D. L. fik de fleste af
de for Landbirkerne ejendommelige Regler
Gyldighed ogsaa i Herrederne, og hermed forsvinder
da Begrebet B. i den sidstomhandlede Bet.
af Ordet.
P. J. J.
Birkerød, stærkt opvoksende Sogne- og
Stationsby i Nordsjælland, Lynge-Kronborg-Herred,
Frederiksborg Amt, c. 20 km VNV. f. Kbhvn,
med en Kirke, Præstegaard, en 1868 grundlagt
Latin- og Realskole, Bank for B. og Omegn,
Maskinfabrik, Teglværk, Købmandsforretninger,
Vandværk m. m. samt Postkontor og Station
paa den nordsjællandske Bane, havde 1. Febr
1911: 137 Gaarde og Huse og 1504 Indb. (1901:
1283). Paa Pladsen foran Kirken er der 1912
rejst et Mindesmærke for den bekendte Biskop
Henrik Gerner, der var Præst her 1659—93,
og af hvem der findes et Portræt i Kirken,
ligeledes hænger der de Lænker, han maatte
bære i sv. Fangenskab. Hele Sognet havde 4690
Indb. (1906: 4535), hvoraf de 634 boede paa
Aandssvageanstalten Ebberødgaard, der ligger
i Sognet.
H. W.
Birkesbrød, Hvedebrød, hvis Skorpe er
bestrøet med Valmuefrø.
K. M.
Birkeskriver, den Embedsmand, der
besørger Retsskriverforretningerne ved et Birketing.
Embedet som B. var i ældre Tid selvstændigt,
men er nu altid forenet med Birkedommer-Embedet.
Det er til alle Tider blevet besat paa
samme Maade som dette.
P. J. J.
Birket, se Birka.
Birket-el-Hadji, d. e. »Mekka-Pilegrimmenes
Sø«, Sø 16 km N. f. Kairo ved Randen af
Ørkenen Ø. f. Nil-Dalen, saa kaldet, fordi den
Karavane af Muhammedanere, som hvert Aar
valfarter fra Kairo til Mekka, fra gl Tid af
samledes ved Søens Bred.
V. S.
Birket-el-Kerun, Sø i den vestlige Del af
Landskabet el-Fayûm, paa Grænsen af
Ørkenen, 80 km SV. f. Kairo, 40 km lang, indtil 11
km bred og 4 m dyb. Vandspejlet ligger omtr.
40 m under Middelhavet (efter Linant kun 29
m). Navnet antages af mange for at betyde
»Søen med Horn« (Birket el kurûn), hvad der
passer ret godt med Søens Form, der minder
om en Halvmaane, men det skal være urigtigt;
Søens rette Navn er B. el-Karûn, og den skal
være opkaldt efter Levitten Korah (4. Mosebog
16), der paa Arabisk hedder Karûn. Vandet er
saltagtigt, har ingen ubehagelig Smag, men
kan ikke anvendes som Drikkevand. Søen er
fiskerig og Opholdssted for mange Fugle. Det
dyrkede Land strækker sig S. f. Søen nær til
dens Bred; det sidste Stykke, gl Søbund, er
bevokset med Tamarisker og Rør. N. f. Søen
er nu alt Ørken, men i Oldtiden var her Byer,
der fik fersk Vand tilført fra Nilen, saaledes
Byen »Soknopaios’ Ø«, hvis Ruiner indtager
over 1/2 km2. Af en 370 m lang Hovedgade med
Løvefigurer paa begge Sider og et stort Tempel
ses mange Rester. Byen er pludselig gaaet til
Grunde engang i Kejsertiden, da Tilførslen af
fersk Vand fra Nilen p. Gr. a. Kanalernes
Vanrøgt, rimeligvis uformodet, standsede. Søen har
uden Tvivl opr. været større og har indtaget
en stor Del af Fayûm. Dens Vandspejl stod den
Gang omtr. 60 m højere end nu; men i Tidens
Løb indskrænkede man Søens Omfang for at
vinde mere Jord til Dyrkning. Søen, der af
Grækerne kaldtes Møris, blev omgivet af Diger
og tjente til at samle Afløb fra Nilen og fra
Landskabet; til sidst kom den til at danne den
nuv. B.-el-K.
V. S.
Birketing kaldes Tinget ell. Retten inden for
et Birk. B.’s Organisation og Kompetence har
til alle Tider været analog med Herredstingets.
Det er ligesom dette den almindelige Underret
inden for Retskredsen, og dets Domme staar
ligesom Herredstingsdommene under Appel til
Landsoverretterne. I ældre Tid gik Appellen
til Landstingene ell. i visse Tilfælde direkte til
Højesteret. Ogsaa B. i de private Birker var
paa denne Maade underkastet Kontrol fra
Statens Side.
P. J. J.
Birketjære, Dagget, Dægger, Degut,
Doggetet, Dziegiec, Lithauisk Balsam,
oleum rusci, pyroleum betulinum, er en
Tjære, der faas især i Rusland ved tør
Destillation af Birkebark og Birkeved. B. er
brunsort og temmelig tykflydende og benyttes paa
samme Maade som Trætjære samt til Smørelse
for grovere Ruslædervarer. En meget simpel
Slags B. faas som Biprodukt ved Brændingen
af Birketræ til Trækul. Til finere Lædervarer
benyttes Birketjæreolie, der faas ved
Destillation af B. Det er en i Beg. klar og gullig,
senere uklar og brun Olie, der i koncentreret
Tilstand har en meget ubehagelig Lugt, men
fortyndet den bekendte fine Ruslæderlugt, som
den meddeler de dermed indsmurte Lædervarer.
Baade B. og Birkeolie indeholder en Del
forskellige Fenoler o. a. Tjærebestanddele. Olien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
