Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Birma, Barma, eng. Burma, birmansk Mranma, indobritisk Prov. - Birmingham, Stad og (siden 1889) særligt Grevskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det første Aarh. e. Kr. begynder kinesiske
Angreb paa B., og til Tider kom større ell. mindre
Dele under kinesisk Herredømme, til andre
Tider udstrakte B. sit Herredømme over fl. ell.
færre af Shan-Staterne paa Grænsen mellem B.
og Kina. I Begivenhederne i Forindien var B.
sjældent indviklet, da B. er adskilt fra Assam
og Bengalen ved uvejsomme Bjerglande med
en uciviliseret Befolkning. B. var i Reglen delt
i fl. Stater. I den senere Middelalder fra 9.—13.
Aarh. blomstrede et Rige med Pagan ved
Iravadi til Hovedstad. Et andet Rige havde
Hovedstad i Ava, længst mod S. fandtes Riget Pegu.
I det 13. Aarh. deltog Marco Polo i et kin.
Krigstog under Kublai Khan til B. Landet
erobredes helt ned til Pegu, men Kineserne kunde
ikke opretholde deres Erobring. Dynastiet i
Ava styrtedes, og Riget blev en Tid et Bytte
for Shanerne. I 16. Aarh. var Pegu den
mægtigste Stat i B. 1543 kom Pegu i Krig med
Siam, som erobredes (1556) og holdtes
undertvunget indtil 1579. Senere overfløjedes Pegu
af Ava. 1740 fik Pegu atter Overherredømmet
og undertrykte Ava, men Alaung Phra ell.
Alompra, en Bonde fra Ava, samlede sine
Landsmænd til Kamp mod Undertrykkerne, og støttet
af Englænderne besejrede han Pegu og
erobrede Landet (1752). Et Angreb fra Kina
mislykkedes ganske. Birmanerne besejrede og oprev
den kinesiske Hær (1762). Alompra grundlagde
et nyt Dynasti, under hvilket B., som fra nu
af er et samlet Rige, opnaaede sin højeste
Blomstring. Han staar stadig som B.’s
Nationalhelt. Han endte sin Sejrsbane paa et Tog til
Tenasserim (1766). Næste Aar blev Siam erobret
af Birmanerne. Siam gik ganske vist atter tabt
(1771), medens B. udvidedes mod V. med
Arakan (1783). Herved var B. blevet Nabo til det
indobritiske Kolonialrige, og Stridigheder
udeblev ikke. Overgreb fra Birmanernes Side førte
til den første birmanske Krig (1824—26), som
endte med, at Englænderne besatte Arakan og
Tenasserim. B. maatte betale 1 Mill. £ samt
tilstaa Englænderne Friheder m. H. t.
Handelen og finde sig i at modtage en eng. Gesandt
i Ava. Indre Uroligheder bragte snart B.’s
Magt til at gaa ned ad Bakke. Embedsmændene
optraadte vilkaarligt og udsugede Befolkningen,
og da en Statholder i Rangun ogsaa havde ladet
det gaa ud over britiske Undersaatter, udbrød
den anden birmanske Krig (1852), der førte til,
at Englænderne ogsaa bemægtigede sig Pegu,
hvorved B. ganske udelukkedes fra Havet. I de
flg. Aar tiltvang Englænderne sig stadig ny
Rettigheder. 1862 begyndte engelske Skibe at
besejle Iravadi. 1867 fik den eng. Gesandt i
Mandalay Jurisdiktion over indobritiske
Undersaatter i B. 1873 opstod Grænsestridigheder,
men Kong Menlung Men gav efter, tvunget af
indre Uroligheder. 1878 afløstes han paa
Tronen af sin Søn Thiba, en grusom og lastefuld
Tyran, hvis Grusomheder bevirkede, at
Shanerne gjorde Oprør (1883) og besatte Bahmo.
En Strid med et eng. Handelsselskab førte
endelig til Udbrudet af den tredie birmanske Krig
(1885), som hurtig resulterede i, at Mandalay
blev besat, og Kongen ført fangen til Madras.
1. Jan. 1886 indlemmedes B. i det indobritiske
Rige, men først efter at en haard Opstand var
dæmpet, kunde den britiske Regering tage fat
paa at ophjælpe Landet. Siden den Tid er
Folketallet steget fra 7,6 Mill. (1891) til 12,1 Mill.
(1911), og Velstanden er tiltaget. (Litt: Kurz,
Preliminary Report on the forest and other
vegetation of Pegu [Kalkutta 1875]; Phayre,
History of Burma [1883]; Yoe, The Burman,
his Life and Notions [London 1896]; Bird,
Wanderings in Burma [London 1897];
Ferrars, Burma [London 1900]; Nisbet, Burma
under british rule and before [Westminster
1901]; O’Connor, The Silken East [London
1904]; Mar, The Romantic East [London 1906];
Ireland, The Province of Burma [Berlin
1907]; Crosthwaite, The Pacification of
Burma [London 1912]; Dautsemer, Burma
under British Rule [London 1913]).
M. V.
Birmingham [↱bə.miŋəm], Stad og (siden
1889) særligt Grevskab (tidligere Del af
Warwickshire) midt i England, i et rigt Jern- og
Kulgrubedistrikt, ligger paa Østskraaningen af
tre Høje ved Floden Rea, 100 m o. H., ved
Great Western, Midland m. fl. Jernbaner, er
Englands trediestørste By og Centrum for den
eng. Metalindustri og har (1911) 525833 Indb.;
med de (1891 og 1911) indlemmede Forstæder
Aston (40833), Saltley (25967), Balsall
Heath (39218), Handsworth (25543),
Edgbaston (34131), Rotton Park (41898)
o. m. fl. har B. (1911) 840202 Indb. B. er næst
efter Manchester Englands største Fabriksby og
er allerede tidligt blevet et Sæde for Jernindustrien;
der fabrikeres især Dampmaskiner, elektriske
Motorer, Jernbanevogne, Lokomotiver,
Kanoner, Maskiner, og desuden findes store
Glasværker, kemiske Fabrikker, Bryggerier m.
m. De ældre Dele af B. er opfyldte af Fabrikker
og Lagerhuse og har mest snævre, krumme
Gader; i de nyere Dele af Byen er der brede
Gader som New Street, Colmore Row og
Corporation Street, og her ligger Byens offentlige
Bygninger, der alle er moderne, saaledes
Raadhuset (i græsk Stil, 1850), Kunst-Galeriet
(Renaissancestil, 1881); af de talrige Kirker kan
nævnes den anglikanske St Martin og den
rom.-kat. Katedral St Chad. Den centrale Del af
B., der tidligere var frygtelig overfyldt og
usund, blev 1882 købt ind af Byen og har siden
undergaaet en stor Forandring, idet den brede
Corporation Street er ført tværs igennem, og
de gamle Bygninger har veget Pladsen for ny.
B. har 9 Parker og 7 mindre Anlæg. Ved at
forbedre Vand- og Kloakvæsenet og
gennemføre Kontrol med Salget af Fødevarer (Byen
ejer store Slagtehuse) har Byen siden 1875
formindsket Dødeligheden fra 26 ‰ til mindre end
20 ‰. Byen ejer sine Gasværker og Sporveje.
De kommunale Fremskridt begyndte, medens
Joseph Chamberlain var Borgmester (1874—76);
til Ære for ham er rejst et Springvand bag
Raadhuset. B. har udmærkede tekniske Skoler,
især Midland Institute, desuden en Kunstskole
o. fl. Latinskoler (den ældste og største er
Kong Edvard VI’s Skole, grundet 1552). B.’s
Universitet, som ligger i Edgbaston, er
dannet 1900 af Mason College (grundet 1875) og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
