Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Birtingsborg (ell. Bertings-) og Birtingsland - Birtingsland, se Birtingsborg. - bis (lat.), to Gange - bisaccia, ældre Markmaal og Kornmaal paa Sicilien - Bisaccia, By i Syditalien, Prov. Avellino - Bisacquino, By paa Sicilien, Prov. Palermo - Bisam, se Moskus. - Bisamdyr, se Hjorte. - Bisamokse, se Moskusokse. - Bisamrotte, d. s. s. Bæverrotte. - Bisamskind, Ondatra-, Musquash-skind af Bisam-Rotten Fiber zibethicus, - Bisamspidsmus, se Desman. - Bisamsvin (Dicotyles), se Navlesvin. - Biscara, se Biskra. - Biscarabyld, d. s. s. Aleppopustel. - Biscarra, Carlo Felice, ital. Maler, (1825-1894) - Biscaya (Viscaya, Vizcaya), den nordvestligste af de tre baskiske Provinser - Biscayiske Havbugt, Golfen ved Biscaya
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(rettere Isung); Thidrikssaga kender Bertangaland
i samme dobbelte Bet. Desuden bruges
Navne med Birtings- om alle Steder, der var
Skuepladsen for Didrikskæmpernes Storværker:
i Birtingsskov (Sagaens Bertangaskógr)
fælder Vidrik Verlandssøn Trolden Langben
Risker; Ulf fan Jern rider ud »over al
Birtingsmark og over al Birtingsmyre«
at hævne sin Faders Død paa Kongen af
Brattevendel. Ogsaa andre Kæmpeviser laaner fra
Didrikssagnene B. ell. Birtingsholm til at
betegne et Hjemsted for eventyrlige Helte.
Navnet B. hører lige fra Oldtiden af hjemme i
den tyske Heltedigtning; i det oldengelske
Beovulfskvad bringer Hama det ranede
Birtingssmykke til Byrthan-byrig; andetsteds i
oldengelsk Litt. findes dette Ord som Fællesnavn
for Borge. Opr. er det en Fællesbetegnelse, der
bet. »den straalende Borg«. — I St f. B.
forekommer oftere i Vidriks-Viserne Brattingsborg
ved en tilfældig Lydpaavirkning fra et
dansk Stednavn; Historikere i 16. og 17. Aarh.
har gjort dels Brattingsborg paa Samsø, dels
Villandsherred til Visens Skueplads, ell. gættet
paa et forsvundet Brattingsborg i Jylland (»De
vare syv og syvsindstyve, der de drog ud fra
Hald; men der de kom til Brattingsborg, da
sloge de deres Tjæld«). (Litt.: S. Grundtvig,
»Danmarks gl. Folkeviser« I 91).
A. O.
Birtingsland, se Birtingsborg.
bis (lat.), to Gange; bruges ofte i Musikken
for at betegne, at en Sats skal gentages.
bisaccia [bi↱sat.∫a], ældre Markmaal og
Kornmaal paa Sicilien. For Kornmaalets Vedk. var
Enheden 1 Tomolo = 17,3578 l, saaledes at
1 B. blev = 69,4314 l.
Th. O.
Bisaccia [bi↱sat.∫a], By i Syditalien, Prov.
Avellino, ligger i en afsides Dal i Apenninerne.
(1911) 7500 Indb. B. har rom. Ruiner og et
Svovlbad.
H. P. S.
Bisacquino [bisa↱kwino], By paa Sicilien,
Prov. Palermo, ligger 13 km SSV. f. Carleone.
(1911) 7980 Indb. Ved B. findes Jaspis- og
Agatbrud.
H. P. S.
Bisam, se Moskus.
Bisamdyr, se Hjorte.
Bisamokse, se Moskusokse.
Bisamrotte, d. s. s. Bæverrotte.
Bisamskind, Ondatra-, Musquashskind
af Bisam-Rotten Fiber zibethicus,
udgør en vigtig Handelsartikel. De er 30 cm
lange, lysebrune og rødgraa med alle
Overgange til næsten sorte (fra Alaska), og har en
svag moskusagtig Lugt; Bugsiden er graalig.
Langs Rygsidens Midtlinie er Stikkelhaarene
mørkere og længere end paa det øvrige Skind;
men da Ulden her er løsere og tyndere, faar
Skindene som Regel en Fordybning efter denne
Linie. Skind, ved hvilke dette Forhold er særlig
fremtrædende, kaldes »Sadelskind«. Naar
Bugstykkerne anvendes for sig, giver man dem
ofte en farvet Stribe langs Midtlinien, for at
de skal ligne Rygskindene. Paa Auktionerne i
London omsættes aarlig over 3 Mill. Skind til
en Værdi af c. 65—225 Kr pr 100 Stk. Benævnelsen
B. bruges undertiden for nogle fra Sibirien
kommende Skind af en Vandrotte, der er
glinsende sort med sølvgraa Bug. B. benyttes, efter
at Stikkelhaarene er fjernede, og Skindene er
farvede, til Imitation af Søløveskind.
K. M.
Bisamspidsmus, se Desman.
Bisamsvin (Dicotyles), se Navlesvin.
Biscara, se Biskra.
Biscarabyld, d. s. s. Aleppopustel.
Biscarra, Carlo Felice, ital. Maler, f.
1825 i Torino, d. 1894 smst., vandt sin Berømmelse
med »Cola di Rienzi taler til Folket«
(1850, købt af V. Emanuele); andre Værker:
»Galilei for Inkvisitionens Domstol« (Dogepal.
i Genua), »G. Bruno i Fængsel« m. fl. B. var
tillige en anset Kunsthistoriker.
A. Hk.
Biscaya [wis↱kaja] (Viscaya, Vizcaya),
den nordvestligste af de tre baskiske Provinser
i det nordlige Spanien, udgjorde tidligere et
eget »Herredømme og Grevskab«, el señorio y
condado de B., begrænses mod N. af den
biscayiske Havbugt og ellers mod Ø. og S. af de
andre baskiske Prov. Guipuzcoa og Alava og
mod V. af Provinsen Santander. Arealet er
2165 km2 og Indbyggerantallet (1910) 349706
ell. 160 pr km2, og B. er saaledes Spaniens
tættest befolkede Prov. B. ligger paa
Nordaffaldet af de skovrige kantabriske Bjerge og
deles i den bjergfulde sydlige Del (Tierra
alta) og de mere jævne Kystegne (Tierra
baja). Provinsen gennemskæres af fl. mindre
Floder, der løber i dybt indskaarne Dale og
sædvanligvis udmunder i Rias. Den største
Flod er Nervion, der udmunder i Ria de Bilbao.
Navnlig B.’s vestlige Del, der kaldes Encartaciones,
er bekendt for sit sønderskaarne, bakkede
Terrain. Det fugtige Klima er gennemgaaende
mildt og sundt; kun i de snævre Dale
kan Heden være betydelig om Sommeren.
Landet er for det meste frugtbart; dog avles der
ikke Korn nok til eget Forbrug, derimod rigeligt
af Frugt, Kastanjer, Valnødder samt Figen,
Vin og Grønsager; de vigtigste Husdyr er Faar
og Geder, af ikke ringe Vigtighed er
Skovhugsten, og som Fiskere og Sømænd er
Kystbeboerne berømte fra gamle Dage. Af stor Bet.
er Bjergværksdriften, der især leverer Jern fra
de vigtige Miner ved Somorrostro og dernæst
Bly, Kobber og Zink. Af Industrien frembringes
en ikke ringe Mængde Jern-, Uld- og
Lædervarer samt Tovværk. Handelen, der ikke er
ringe, sker navnlig over Provinsens Hovedstad,
Bilbao. Befolkningen i B. er for største Delen
Basker (s. d.). — B. var opr. et selvstændigt
Rige, der 1379 forenedes med Kastilien, hvis
Konge kaldtes Herre til B. Den udøvende Magt
havde den af Kongen paa Livstid udnævnte
Corregidor sammen med to folkevalgte Bisiddere;
den lovgivende Magt havde Folkeforsamlingen
(Junta), der hvert andet Aar samledes
under et gl. Træ ved Guernica. Ligesom de
andre baskiske Prov. beholdt B. længe sine
Særrettigheder (Fueros).
H. P. S.
Biscayiske Havbugt [da. bis↱ka´iskə], Golfen
ved Biscaya, i Sømandssproget tit kaldet
den spanske Sø, fr. golfe de Gascogne,
Oldtidens aquitanske Hav, den store Bugt
som Atlanterhavet afsætter paa Europas
Vestkyst mellem den sp. Halvø og Bretagne. I
Modsætning til den lidet dybe Nordsø, der er
udpræget Overskylningssø, er B. H. meget dyb,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
