- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
300

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bisschop, Christoffel, holl. Maler, (1828-1904) - bisse, fare voldsomt omkr., især om Kvæg - Bissekræmmer, en Handlende, som førende sine Varer med sig drager fra Sted til Sted - Bissen, Christian Gottlieb Vilhelm, dansk Billedhugger, (1836-1913)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Bisschop [↱besкåp], Christoffel, holl.
Maler, f. 22. Apr. 1828 i Leeuwarden, d. 5.
Oktbr 1904 i Haag. Han var opr. Elev af W. H.
Schmidt i Delft, arbejdede saa i Paris under
Gleyre og Le Comte og kom 1853 tilbage til
Holland, hvor han virkede siden, særlig i Haag
og i Hindeloopen i Friesland. Det var
hovedsagelig sidstnævnte Egn, der ydede ham farverigt
og virkningsfuldt Stof til populære Billeder,
hyggelige Interiører med kraftig indfaldende
Sollys og fængslende Folkelivssujetter — lidt
à la P. de Hooch; ogsaa andre af 17. Aarh.’s
Malere (Rembrandt, N. Maes) har haft
Indflydelse paa hans Arbejders maleriske
Holdning. Han malede »Rembrandt ved den
anatomiske Forelæsning« (1867). Ellers gengav han
Nutidslivet, bl. m. a. »Søndag Morgen«
(Guldmedaille i Amsterdam), »Borgmesterens Døtre«,
»En Daabsdag i Hindeloopen i Friesland«,
»Vinter i Friesland« (1867, Rijksmuseet i
Amsterdam), »Den tomme Vugge«, »Mennonitter-Kommunion
i Hindeloopen« (1880, i Dronningen af
Hollands Eje), »Ung Kvinde med Spejl« (Neu.
Pinakotek i München).
A. Hk.

bisse, fare voldsomt omkr., især om Kvæg,
som plages af Insekter (»Bedre er, at Koen
bisser for Brems end for Kølle«, Peder Laale’s
Ordsprog); i gammeldansk bruges bisse desuden
i Bet. flakke om (biisse offuer land ok ryge)
smlg. Bissekræmmer og Bisselæder. Afledningen
Bisser, Landstryger, daarlig Person, findes
endnu i Jysk; i dansk Vulgærsprog er Bisser
blevet opfattet som Flertal og har faaet
Entalsformen en Bisse = Sjover. Verbet b. er
laant fra mellemnedertysk bissen (jfr
mellemhøjtysk bisen, løbe vanvittig om).
V. D.

Bissekræmmer, en Handlende, som førende
sine Varer med sig drager fra Sted til Sted
og falbyder alskens Smaakram ved Dørene,
hyppigst saaadanne Ting som Sæbe, Parfumer,
Kamme, Børster, Naale og Traad, uægte Smykker,
Tørklæder o. l. smaa Brugsgenstande og
billig Pynt for Kvinder. — B. bærer enten sit
Varelager i en Kasse paa Ryggen, ell. han fører
det med sig i et lille Køretøj, trukket af en
Hest ell. Hund; i Sydeuropa ses han ofte
drivende et Æsel ell. Mulæsel foran sig, paa hvis
Ryg Varerne er læssede i store Kasser ell. Kurve.
— B. tilhører væsentlig et lavere Kulturtrin;
i tidligere Tider, da Befolkningen var mindre
tæt, Transportmidlerne daarlige og Forbindelsen
med Købstæderne vanskelig, var denne Art
Handel alm. og mere omfattende og i Virkeligheden
næsten uundværlig. I afsides liggende,
tyndt befolkede Egne kan B. endnu gøre sin
Nytte ved at tilføre Befolkningen alle Haande
Brugs- og Luksusgenstande, for hvilke der paa
hvert enkelt Sted ikke er Marked nok til at
muliggøre nogen fast Butikshandel. Men
adskillige Ulemper klæber ved denne
vagabonderende Handel. Idet B. ved sin pludselige
Opdukken og sporløse Forsvinden unddrager sig
enhver Kontrol og Ansvar, bliver den fattigere og
mere uvidende Del af Befolkningen, hos hvem
han hyppigst finder sine Kunder, let Offer for
hans Optrækkeri og Bedragerier; ofte er B. kun
en Landstryger, der falbyder stjaalne Sager,
ell. som med Kramkassen som Skalkeskjul
søger Lejlighed til Tyveri. Da hertil kommer, at
Bissekramhandelen ved et højere Kulturstandpunkt,
hvor Befolkningen har tilstrækkelig
Lejlighed til at anskaffe sig alle sine Fornødenheder
hos de bosiddende Handlende, kun er til
ringe almen Nytte, er der med Rette i de mest
fremskredne Stater paalagt den store
Indskrænkninger. I Danmark er den (med Undtagelse)
forbudt, i Henhold til forsk. ældre Regler, der
stadfæstedes ved Næringsloven af 29. Decbr
1857, § 42. I Norge maa ifølge Handelsloven af
1842 saadan Handel, hvortil der udfordres
særlig Bevilling, foregaa fra fast Udsalgssted. Fri
er Handelen med egne, selvproducerede Varer
og visse særlig undtagne Varer, samt med visse
Indskrænkninger med indenlandske Varer. I
Tyskland, Østerrig-Ungarn og England er
Bissekramhandel derimod tilladt, men maa kun
drives af Personer, som dertil har faaet særlig
Bevilling, og i alle disse Lande er der
ligeledes gjort Indskrænkninger m. H. t. de
Varer, som B. har Lov til at forhandle. Se endv.
Omløben med Varer.
(C. V. S.). Th. O.

Bissen, Christian Gottlieb Vilhelm,
dansk Billedhugger, nedenn.’s Søn, f. i
Kbhvn 5. Aug. 1836, d. smst. 20. Apr. 1913.
Samtidig med, at han studerede ved
Kunstakademiet, modtog han sin Faders
Vejledning; 21 Aar gl drog han til Rom, hvorfra
han hjemsendte en Vandspringsfigur,
der indbragte ham den Neuhausen’ske Præmie,
en »Fortællende Odysseus« og en prægtig
»Romersk Tyr« i Bronze, som blev købt af Kong Frederik
VII. Med nogle Afbrydelser tilbragte han 6 Aar i
Italien; 1861 var han nogen Tid paa Caprera
for at udføre en af en dansk Rigmand bestilt
Buste af Garibaldi. Kort efter, at han (1863)
var vendt hjem, udstillede han sin i Rom
modelerede Statue Ȯgeus, der, siddende paa
Klippen, spejder efter Theseus’ Skib«; den vakte
ikke ringe Opsigt og blev købt til Statens
Samling af Skulpturer. Meget af sin Tid anvendte
han i de flg. Aar paa at hjælpe sin Fader i
Værkstedet, saavel med Modelering som med
Marmorhugning, i hvilket Fag han udviklede
sig fortræffelig, dels hjemme, dels under
gentagne Ophold i Carrara. 1866—68 var han atter
i Italien; efter sin Hjemkomst og efter at have
mistet sin Fader overtog han dennes Atelier og
Fuldendelsen af en Del af hans Arbejder,
deriblandt Monumentet for Frederik VII, hvilket
Kunstværk han ogsaa støbte i Bronze i et
Støberi, han selv havde anlagt, og hvorfra der
senere er udgaaet fl. betydelige Værker. 1871

illustration placeholder
C. G. V. Bissen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0344.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free