Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bissen, Christian Gottlieb Vilhelm, dansk Billedhugger, (1836-1913) - Bissen, Herman Vilhelm, dansk Billedhugger, (1798-1868)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
blev B. Medlem af Kunstakademiet, hvis
Direktør han fl. Gange senere var; Aaret efter
fuldendte han den kolossale Statue af Biskop
Absalon, der skænkedes til Kbhvn’s Domhus, men
endnu ikke er kommet ud over Gipsen. Derpaa
fulgte forsk. større og mindre Statuer, som
»Hermes, der danner sin Slangestav«, og
»Tubal Kain«, Buster og Dyrefigurer.
B. viste sig i disse sine tidligere Arbejder
som en dygtig og følelsesfuld Kunstner, stærkt
paavirket af Faderens Stil; ved Beg. af 1880’erne
skete der med ham et Gennembrud, til
Dels fremskyndet ved Indflydelse af moderne
fr. Skulptur; han blev friere og lettere i
Formen, Udtrykket i hans Figurer mere personligt.
Som hans Hovedværker staar »Danaiden« (1884)
med det gribende Udtryk af Haabløshed, den
dejlige »Vasemalerinde«, »Eccho«, »Atalanta«,
Monumentet for Hall, Søndermarken ved
Frederiksberg, Holbergmonumentet til Sorø og
»Jægerinden«, udført i Bronze til Statens
Skulptursamling; dernæst de stærkt moderniserende
»En Dame, der skal over Gaden i daarligt
Føre« og Statue af Caroline Amalie; en
kolossal Bronzestatue af Grundtvig er udført for
Hovedindgangen til Marmorkirken, ved
Strandbulevarden Mindesmærket for Ørelægen H. V.
Meyer, paa Højbroplads den kolossale
Rytterstatue af Absalon. For Dyrelivet havde B. stor
Interesse; han modelerede Heste, Hornkvæg,
Elefanter og især mesterligt opfattede Katte.
S. M.
Bissen, Herman Vilhelm, dansk Billedhugger,
f. 13. Oktbr 1798 i Slesvig, d. 10. Marts
1868 i Kbhvn. B. tilbragte sine Barndomsaar i
Angel, hvor Faderen havde købt en Landejendom.
Allerede som lille Dreng viste han afgjort Anlæg
og Lyst til at tegne og modelere, men fik i sin
Barndom ingen som helst Vejledning i Kunsten,
ligesom hans Undervisning overhovedet blev
forsømt, indtil Familien 1812 flyttede tilbage
til Slesvig, i hvis Borgerskole han blev
optaget. 17 Aar gammel blev han konfirmeret
og skulde nu i Snedkerlære; gode Venner
af Familien havde imidlertid faaet saa megen
Tro til hans Talent, at de besluttede sig til at
foranstalte en Indsamling for at sætte ham i
Stand til i Kbhvn at uddanne sig til Maler.
1816—18 studerede han da ved Kunstakademiet
og naaede op i Modelskolen, men selv var han
ikke tilfreds med sine Fremskridt der; han
bestemte sig til at studere videre i Tyskland og
tog foreløbig hjem til sin Fødeby. Hertil kom
paa den Tid Kronprinsen, den senere Christian
VIII, han saa nogle af den unge B.’s Arbejder,
fik Interesse for ham og lovede at understøtte
ham, hvis han vilde vende tilbage til Akademiet.
Det gjorde han da, nogen Pengehjælp fik
han af Prinsen og tjente for øvrigt, hvad han
behøvede, ved at male Portrætter. Den store
Sølvmedaille vandt han 1819, men endnu
dengang var han i Tvivl om, hvorvidt han skulde
vie sig til Maler- ell. til Billedhuggerkunsten;
dette Spørgsmaal afgjordes først, da han 1821
var indelukket for at skitsere sit Konkursarbejde
til lille Guldmedaille. Han havde forsynet
sig baade med Maler- og med Billedhuggerredskaber
for, naar Opgaven var blevet ham
meddelt, at kunne vælge, hvilke han vilde bruge;
et Uheld, han havde med de første, tog han
som et Varsel, greb til Modelerstokken og slap
den ikke, før Døden rev den af hans Haand.
For Relieffet »Jakob’s Sønner viser ham Josef’s
Kjortel« fik han den lille Guldmedaille; den
store tilkendtes ham, efter at han havde
modeleret adskilligt, deriblandt nogle Relieffer til
Slotskirken, 1823 for Relieffet »Jairi Datter«.
S. A. fik han Rejseunderstøttelse af Staten og
drog over Berlin, Nürnberg, München, Venedig
og Firenze til Rom. Der stod dengang
Thorvaldsen i sin fulde Glans; nogen Tid gik der,
inden B. traadte i nærmere Forhold til den
store Mester, men denne fik ham efterhaanden
kær, øvede en betydelig Indvirkning paa ham
og brugte hans Hjælp, af og til endog i meget
stor Udstrækning; det hos Thorvaldsen bestilte
Gutenberg-Monument til Byen Mainz er saaledes
ikke blot modeleret, men endog skitseret af B.
efter tegnede Udkast af Thorvaldsen. Af fuldt
ud selvstændige Arbejder udførte B. under sit
omtr. 10-aarige Ophold i Syden ikke faa,
saaledes en kolossal Buste af Thorvaldsen, et
Relief, »Kristus vasker Apostlenes Fødder«,
samt Statuerne »Ceres« og »Blomsterpigen«.
Den sidstnævnte huggede han selv i Marmor, et
Arbejde, der voldte ham mange Bryderier, og
hvori han aldrig vandt nogen særlig Færdighed.
Efteraaret 1834 var B. igen i Kbhvn; næste
Foraar blev han Medlem af Akademiet paa
Statuen »En Valkyrie« og giftede sig snart derpaa
med sin Ungdomselskede, Emilie Hedvig Møller;
en Søn af dette Ægteskab er den ovf. omtalte
Billedhugger C. G. V. B. Fra nu af udfoldede
B. en meget omfattende Virksomhed, til Dels
foranlediget ved Bestillinger fra Staten; 1835
begyndte han saaledes paa den 97 m lange
Frise til Kristiansborgs Riddersal, »Ceres’ og
Bacchus’ Tog«, og omtr. samtidig paa
Skitseringen af de 18 kvindelige Figurer til
Dronningens Trappe i samme Slot; disse Statuer
blev dog først i Løbet af de næste 23 Aar
færdige i Model; fl. af dem stod meget højt ved
nobel Følelse og fin Karakteristik. 1837
fuldendtes Modellen til Statuen af A. S. Ørsted;
den udmærkede Retslærde er fremstillet
siddende, i antikt Kostume; derpaa fulgte
Behandlinger af gr. Emner som Atalanta, Psyche,
»Amor, der hvæsser sin Pil«, Narkissos, Paris,
Apollon og Athena — de to sidste i Marmor
paa Univ. — samt Hylas (Museet i Sthlm);
efter Skitser af Thorvaldsen udførte han de
kolossale Statuer Æskulap, Nemesis og Minerva
 |
| H. V. Bissen. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
