Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bissen, Herman Vilhelm, dansk Billedhugger, (1798-1868) - Bissen, Rudolf, dansk Landskabsmaler, (1846-1911) - Bisser, se Bashahr. - Bisserup, lille Ladeplads i det sydvestlige Sjælland ved Vordingborg Bugt - Bisserup Red, S. f. Sjælland, ud for Ladepladsen Bisserup - bissextus kaldes den indskudte Skuddag (se Kalender), annus bissextllis *c: Skudaar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til Kristiansborgs Facade samt Sejrsgudinden
til Thorvaldsen’s Museum. Mellem Arbejderne
af mere genreagtig Karakter kan nævnes
»Tiggerdrengen«, »Fiskerdrengen«, »Jægeren« og
»Hyrdinden«; hertil slutter sig en Række
værdifulde Portrætbuster. — Efter Freund’s Død 1840
blev B. kaldet til Prof. ved Kunstakademiet;
1841—42 var han for anden Gang i Rom.
B.’s Helbred var fra Ungdommen af ikke
stærkt; under Opholdet ved et tysk Badested
1846—47 bedredes det saa godt, at den næsten
50-aarige Mand — som 1850 mistede sin Hustru
og to Aar senere indgik nyt Ægteskab med en
Søster til Maleren J. Sonne — kunde gaa med
til en ny og særdeles frugtbar Virksomhed;
der stilledes ham store monumentale Opgaver,
og han løste dem med lige saa megen Energi
som Originalitet. Opr. var han i høj Grad
paavirket af Thorvaldsen; hans tidligere Værker
hører til dennes »Skole«, om de end
gennemgaaende er tungere i Formen, mindre
idealiserende end Mesterens, medens de paa den
anden Side kan skilles fra dennes Arbejder
ved større Lidenskab, i alt Fald mere
Personlighed i Bevægelse og i fysiognomisk Udtryk.
Hans kunstneriske Ejendommelighed udfolder
sig i de modnere Aar under en dobbelt
Indflydelse; dels udgaar denne fra den alm.
nationale Vækkelse i Krigsaarene 1848—50, dels
fra en enkelt Personlighed, Kunstforskeren
Høyen. Af denne sin nære Ven blev B. ført til
Klarhed over Sammenhængen mellem ægte
Kunst overhovedet og sand folkelig Kunst;
Kærligheden til Fædrelandet, dets Natur, dets
Folkeliv, dets Typer havde vel altid boet i ham,
men først da de nationale Strømninger ret kom
i Gang, vaktes B., grebet af dem, til at virke
som den Kunstner, der kraftigere end nogen
tidligere kunde give ejendommelig dansk
Følelse Udtryk. En hel Række af hans Værker
er i Ordets dybeste Forstand national Kunst,
danske Typer, saaledes bevægede og saaledes
talende ved det fysiognomiske Udtryk, at de
helt forstaas af den — men ogsaa kun af den
—, der er fortrolig med vort Aandsliv, vor
Folkekarakter. Først og fremmest maa her
nævnes Monumentet i Fredericia, »Landsoldaten«,
med dens forunderlig gribende Præg, paa een
Gang af Frejdighed og Sejrsglæde og af
stilfærdig Beskedenhed; dernæst den skønne
Statue af Frederik VI i Frederiksberg Have, den
siddende Oehlenschläger (det kgl. Teater), H.
C. Ørsted-Statuen, Fru J. L. Heiberg og Grev
A. W. Moltke, Bregentved Slotspark. B.’s
sidste monumentale Værk blev den kolossale
Rytterstatue af Frederik VII, der først efter hans
Død blev modeleret færdig af hans Søn og
opstillet i Bronze foran Kristiansborg; det er et
Karakterbillede af slaaende Virkning, men ikke
ulastelig i formel Henseende, hvilket ogsaa
gælder om andre af B.’s Monumenter, saaledes om
»Landsoldaten« og ikke mindst om »Istedløven«
til Krigergraven paa Flensborg Kirkegaard.
Statuerne af Tyge Brahe (ved Kbhvn’s astron.
Observatorium) og af Tordenskjold (ved
Holmens Kirke) er Vidnesbyrd om B.’s Evne til at
karakterisere paa Grundlag af gamle
Portrætter og Skriftkilder; højest naaede han dog,
hvor han kunde portrætere umiddelbart efter
Naturen. Til hans mærkeligste Frembringelser
hører de omtr. 150 Buster, han i Aarenes Løb
udførte efter sin Samtids fremragende Mænd;
den Klarhed og den Styrke, hvormed der
her er karakteriseret, lige saa aandfuldt som
jævnt, uden Spor af overdrivende Pointering,
giver denne Samling Rang mellem den
danske Kunsts ypperste Skatte. Ved Siden af
disse mange moderne monumentale Værker og
Portrætbilleder fik B. i sin modnere Alder
udført adskillige Arbejder over antikke Emner,
saaledes »Orestes, forfulgt af Furierne«,
»Filoktetes paa Lemnos« og »Achilleus«; 1853
fuldendte han Modellen til sin mægtige »Moses«,
opstillet foran Frue Kirke.
B. uddannede i sit Værksted en Mængde af
vore yngre Billedhuggere og fik derved en
betydelig Indflydelse paa den sidste Menneskealders
danske Kunst. Han efterlod sig Navn som
en af sit Fædrelands virksomste og
selvstændigste Mestre. For Thorvaldsen staar han
tilbage i Henseende til Fantasiens Frodighed, til
lyrisk Kraft og Ynde, Jerichau overgaar ham
ikke alene i tekn. Dygtighed, men ogsaa i
Følelsen for den ydre Skønhed, fl. af de Yngre
staar højere end han, hvor det gælder at give
en momentan Stemning Udtryk. Men B. har
som ingen anden dansk Billedhugger Evne til
bredt, sundt og stærkt at slaa det personlig
afgørende, det væsentlige i Skikkelsens Form,
Bevægelse og Sjælsejendommelighed fast. Han
hører ingenlunde til de »fineste«, men uden
Tvivl til de ærligste, de djærveste, de dybest
skuende Kunstnernaturer, Danmark har
frembragt. (Litt.: E. Plon, Le sculpteur danois
V. B. [Paris 1870]; Høyen’s Skr ved Ussing
[Kbhvn 1871—76]; Jul. Lange, »Billedkunst«
[Kbhvn 1884]).
S. M.
Bissen, Rudolf, dansk Landskabsmaler,
foreg.’s Søn, f. i Kbhvn 2. Apr. 1846, d. smst.
6. Decbr 1911. Sin Uddannelse fik han dels paa
Kunstakademiet i Kbhvn, dels hos P. C.
Skovgaard, og 1868 udstillede han sit første Billede,
»Et Aftenlandskab«; senere malede han, en Tid
dog forstyrret af legemlig Svaghed, i Danmark,
Sverige og Italien, hvor han opholdt sig nogle
Aar i 1870’erne. B. var en frisk og ejendommelig
Kunstnernatur, hvis Arbejder, særlig
Skovpartier, udmærker sig ved koloristisk Kraft.
S. M.
Bisser, se Bashahr.
Bisserup, lille Ladeplads i det sydvestlige
Sjælland ved Vordingborg Bugt, c. 12 km ØSØ.
f. Skelskør, Holsteinborg Sogn, Vester
Flakkebjerg Herred, Sorø Amt, med en lille
Baadehavn, Skole, Købmandshandel m, m., og 1.
Febr 1911: 23 Gaarde og Huse og 130 Indb.
(1901: 121).
H. W.
Bisserup Red, S. f. Sjælland, ud for
Ladepladsen Bisserup. Reden med 5 à 7 m Dybde
deles i Vestre Red og Østre Red ved en Hage,
der skyder sig fra Pynten ved Bisserup 1 1/2 Sm.
i S.; den inderste Del af Hagen er fuld af Sten.
G. F. H.
bissextus kaldes den, efter Cæsars
Anordning, hvert 4. Aar efter 23. Febr indskudte
Skuddag (se Kalender), annus bissextilis ɔ:
Skudaar.
J. Fr. S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
