Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bitlis, tyrk. By i Armenien, Hovedstad i Vilajetet af samme Navn - Bitolia , se Monastir. - Biton, se Kleobis. - Bitonto, By i Syditalien, Prov. Bari - bitre Midler (lat. amara) kaldes visse vegetabilske Stoffer - Bitsch (fr. Bitche), By i det tyske Rigsland Elsass-Lothringen - Bitschuaner, d. s. s. Betschuaner. - Bitter, Arthur, se Haberstich. - Bitter, Karl Hermann von, preussisk Statsmand (1813-85) - Bitterbladfamilien, se Ensianfamilien. - Bitterfeld, By i preussisk Provins Sachsen - Bitterjord, se Magniumoxyd. - Bitterkalk, d. s. s. Dolomit. - Bitterkarse, se Impatiens. - Bitterkløver, se Bukkeblad. - Bitterlingen (Rhodeus amarus Bl.), en ca. 5 cm lang Karpefisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Handelsplads. Efter Sagnet skal den være anlagt af
Alexander den Store.
M. V.
Bitolia [wi↱tålja], se Monastir.
Biton, se Kleobis.
Bitonto [bi↱tonto], By i Syditalien, Prov.
Bari, ligger 16 km V. f. Bari og 7 km fra
Adriater-Havet paa en frugtbar Slette. (1911)
32800 Indb., der lever af Handel, Industri og
Vinavl. B., der deles i den middelalderlige gl.
By med Ringmure og den udenom liggende ny
By, er Bispesæde og har en smuk Domkirke,
teol. Seminarium, Vajsenhus og et Citadel. B.,
opr. en gr. Koloni, er Romernes Butuntum.
I Slaget ved B. 25. Maj 1754 mellem
Spanierne og Østerrigerne tabte de sidste, og Filip
IV gjorde Sejrherren Montemar til Hertug
af B., ligesom han lod rejse en Pyramide paa
Valpladsen.
H. P. S.
bitre Midler (lat. amara) kaldes visse
vegetabilske Stoffer, som særlig er karakteristiske
ved deres bitre Smag. De anvendes meget som
Lægemidler, særlig mod Svagheder i Mave- ell.
Tarmkanal. Medens nogle b. M. kun indeholder
et Bitterstof som virksom Bestanddel, indeholder
andre b. M. tillige et andet virksomt Stof, f. Eks.
æterisk Olie, Salte, Garvesyre etc., som betinger
den forskellige Anvendelse af de forsk. b. M.
Rene b. M. er f. Eks. Gentianrod, Kvassia,
Bukkeblade, slimede b. M.: Isl. Mos,
Kolumbarod, Følfodblade, krydrede b. M.:
Kamilleblomster, Kalmusrod, Lupulin, Malurt,
Pomeransskaller, saltholdige b. M.:
Korbendikt, Løvetand. — De b. M.’s Virkning menes
hovedsagelig at bestaa i, at de ved Indvirkning
paa Mavens Nerver bevirker en større
Afsondring af Mavesaften, ved hvilken Fordøjelsen
af Æggehvidestofferne forøges. De fremkalder
tillige en rigeligere Spytafsondring og deraf flg.
raskere Fordøjelse af stivelseholdige Stoffer.
E. K.
Bitsch (fr. Bitche), By i det tyske
Rigsland Elsass-Lothringen, ligger 374 m o. H.
i Vogeserne ved Jernbanen Hagenau—Beningen,
har (1910) 4290 mest kat. Indb. og Fabrikation
af Urglas og Tændstikker. 79 m oven for Byen
ligger Bjergfæstningen B., der allerede nævnes
1128 som Castrum Bithis, og som har dybe, i
Klippen indhugne, bombefaste Kassematter,
Cisterner og Forraadskamre; Novbr 1793 søgte
Preusserne forgæves at overrumple den; og atter
11. Juli—15. Aug. 1815 belejrede de den uden
Nytte; under Krigen 1870—71 bombarderedes
den i Aug. og Septbr 1870 og holdtes indesluttet
lige til Krigens Slutn. Nu er den uden Bet.,
dog holdes stadig en lille Besætning. — B.
udgjorde tidligere et til Hertugdømmet Lothringen
hørende Grevskab, 1297—1570 hørte det til
Huset Zweibrücken, hvorpaa det vendte tilbage til
Lothringen, med hvilket det 1766 blev fr., 1871
tysk.
G. Ht.
Bitschuaner, d. s. s. Betschuaner.
Bitter, Arthur, se Haberstich.
Bitter, Karl Hermann von, preussisk
Statsmand (1813—85). B. blev 1846 Regeringsraad
og var 1856—60 befuldmægtiget ved
Donau-Kommissionen i Galatz og derefter
Overinspektør for Skibsfarten paa Rhinen. B. var
1870—71 Civilkommissær i Lothringen under Krigen
og 1872—76 Regeringspræsident i Slesvig. 1877
blev han Understatssekretær i Indenrigsministeriet
og i Juli 1879 Finansminister; virkede for
Statens Overtagelse af private Jernbaner, for
en Børsskat og for Hamburgs Indtrædelse i
Toldforeningen, men afgik Juni 1882, da han
ikke kunde faa Tobaksmonopolet vedtaget. Fra
1880 var B. Medlem af Underhuset. Desuden
har B. skrevet fl. dygtige Arbejder om den
tyske Musikhistorie, især om Seb. Bach (1865,
2. Udg. 1881 4 Bd) og hans Sønner (1868), samt
det anti-Wagner’ske Skr. »Reform der Oper
durch Gluck und R. Wagner’s Kunstwerke der
Zukunft« (1884).
E. E.
Bitterbladfamilien, se Ensianfamilien.
Bitterfeld [-fælt], By i preussisk Provins
Sachsen, Regeringsdistrikt Merseburg, ved Mulde,
Knudepunkt paa Statsbanelinien
Berlin—Weissenfels, har (1910) 14617 Indb. og ret
betydelig Industri, især i Drænrør, Briketter,
Tagpap, Teglbrænderier, æteriske Olier og Jern
(Sprøjter, Maskiner). I Omegnen findes store
Brunkulgruber. B. er anlagt i 12. Aarh. af
indvandrede Flamlændere.
G. Ht.
Bitterjord, se Magniumoxyd.
Bitterkalk, d. s. s. Dolomit.
Bitterkarse, se Impatiens.
Bitterkløver, se Bukkeblad.
Bitterlingen (Rhodeus amarus Bl.), en ca. 5
cm lang Karpefisk, temmelig alm. i
Mellemeuropas ferske Vande. Galdeblæren er usædvanlig
stor, altid stærkt fyldt; fjernes den ikke før
Tilberedningen, meddeler Galden Kødet en
ubehagelig, bitter Smag, hvorfra Navnet B.
hidrører; udtages Galdeblæren, smager Fisken ret
godt, og den bringes fl. Steder i Tyskland og
Frankrig massevis paa Torvet. Legetiden varer
fra Midten af Apr. til ind i Juli, og Hunnen er
i denne Tid udstyret med et Læggerør (den
forlængede Genitalpapil), der kan være næsten
lige saa langt som den selv (se Fig.). Ved Hjælp
af dette Rør anbringer den sine Æg i
Dammuslingernes (Unio, Anodonta) Kloak; Ægget ruller
herfra videre, understøttet af Muslingens skraa
Stilling, langs Gællegangen, ned i Gællens
Hulrum; her ligger det godt beskyttet, og frisk
Vand strømmer hen over det, sat i Bevægelse
af Gællens Fimrehaar. Hannen søger nu hen
til Muslingen og gyder Sæden ind i
Aandeaabningen; fra Kappehulen trænger Sædfimene
ind i Gællens Hulrum og befrugter Æggene;
under denne Akt er den meget ophidset, og
dens Skæl spiller i alle Regnbuens Farver.
Fosterets Blommesæk tjener ikke blot til Næring:
fra dens Forende vokser to Hager frem,
trænger ind i Skillevæggene mellem Gællens Hulrum,
saa at Bitterlingungen ligger sikkert forankret.
 |
| Bitterling-Hun med Læggerør. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
