Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bitterlingen (Rhodeus amarus Bl.), en ca. 5 cm lang Karpefisk - Bittermandelolie, - 1) se Benzaldehyd; - 2) kunstig, se Nitrobenzol. - Bittermandeloliegrønt, se Malakitgrønt. - Bittermandelvand, koncentreret (Aqua Amygdalæ amaræ concentrata) - Bittermælk (Picris L.), Slægt af Kurvblomstrede (Cikorie-Gruppen) - Bittersalt, se engelsk Salt. - Bitterspat, d. s. s. Dolomit. - Bitterstoffer - Bittersøen, et langstrakt, med Saltvand fyldt Bækken paa Sues-Landtangen - Bitterte, se blodrensende Te. - Bittervande, se Mineralvande. - Bitumen (af lat. pix tumens, svulmende Beg) - Bitumentage er flade Træ- ell. Betontage - Bituminit, d. s. s. Bogheadkul, se Kul. - bituminøse, Skifere, Kalkstene og Sandstene, som er gennemtrængte af organiske, oftest tjærede Kulbrinteforbindelser - Bituriger (Bituriges), et stort keltisk Folk i det aquitanske Gallien - Bityit, et Mineral - Bityv, - 1) Graa Fluesnapper, se Fluesnappere; - 2) d. s. s. Gulbug (s. d.). - Bitzius, Albert, schweizisk Forf., kendt under Navnet Jeremias Gotthelf (1797-1854)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Opholdet i Muslingen varer en Maaneds Tid
og volder ikke denne nogen Ulempe.
Efterhaanden opsuger Fostret Blommen, »Ankeret«
svinder derved ind, og Ungen løsnes let fra sit
Leje, arbejder sig ud i Gællegangen og
udstødes sluttelig af Muslingens Kloak. B. aflægger
kun 1—2 Æg ad Gangen; dette i Forbindelse
med den usædvanlig lange Legetid forhindrer,
at Muslingegællen overfyldes med Æg; man
finder gennemsnitlig en halv Snes Æg og Unger
i een Musling. Hvor Dammuslinger er rigelig
til Stede inden for det angivne geogr. Omraade,
forekommer ogsaa B. i stor Mængde; decimeres
Muslingerne, f. Eks. ved Vandbygningsarbejder,
bliver Betingelsen for B.’s Udvikling ugunstig,
og den bliver hurtig sjældnere. (Litt.: C. F.
Noll, »Gewohnheiten und Eierlegen des
Bitterlings« i »Zoologischer Garten« [Frankfurt a. M.,
Bd XVIII, 1877]; A. Olt, »Lebensweise und
Entwickelung des Bitterlings« i »Zeitschrift f.
wiss. Zool.« [Bd LV, 1893]).
Ad. J.
Bittermandelolie, 1) se Benzaldehyd;
2) kunstig, se Nitrobenzol.
Bittermandeloliegrønt, se Malakitgrønt.
Bittermandelvand, koncentreret (Aqua
Amygdalæ amaræ concentrata), er en farveløs,
noget blakket Vædske, der lugter og smager
af Blaasyre og Bittermandelolie. Efter den
danske Farmakopé fremstilles B. af bitre Mandler,
som ved Udpresning er befriet for den fede
Olie. Pressekagen pulveriseres og henstilles med
6 Gange saa meget Vand som anvendt af bitre
Mandler i 12 Timer, og dernæst afdestilleres
for hver 6 Dele Mandler 5 Dele Vædske, som
blandes med 2 Dele fortyndet Vinaand og saa
meget Vand, at der i 1000 Dele B. indeholdes
1 Del Blaasyre. B. er derfor giftigt i større
Doser. — Det anvendes meget i Medicinen som
Middel mod Betændelse i Aandedrætsorganerne,
mod Hjerte- og Lungelidelser, Kolik, Hysteri
etc., i Dosis af 10—20 Draaber fl. Gange dgl.
Fortyndet B., Kirsebærvand, er 1 Del
koncentreret B. blandet med 19 Dele Vand.
E. K.
Bittermælk (Picris L.), Slægt af
Kurvblomstrede (Cikorie-Gruppen), Urter med forgrenet
og bladbesat Stængel, ru af stive Haar, Kurve
med gule Blomster og kort- ell. langsnablede
Frugter, hvis Fnug er fjerformet. Rubladet
B. (P. hieracoides L.) vokser hist og her i
Danmark, ved Veje og i Krat, sjælden i Norge, og
er toaarig. Bladene er bugtet-tandede, de paa
Stænglen halvt omfattende; de talrige Kurve i
Halvskærm. De unge Blade kan benyttes til
Gemyse. P. echioides L. (Helminthia echioides [L.]
Gärtn.) er enaarig og træffes hist og her som Ukrud
i Kløvermarker, indført med fremmed Frø.
A. M.
Bittersalt, se engelsk Salt.
Bitterspat, d. s. s. Dolomit.
Bitterstoffer. Med dette Navn betegnes en
Række kvælstoffri Stoffer, der oftest findes i
Planteriget, og hvis kem. Konstitution endnu
ikke er udforsket. Deres kem. Egenskaber er
ikke særlig udprægede. De har som Regel en
bitter Smag. Herhen hører f. Eks. Aloïn,
Pikrotoxin, Santonin, Cantharidin m. fl. Disse
Stoffer omtales hver under sit Navn.
(O. C.). R. K.
Bittersøen, et langstrakt, med Saltvand fyldt
Bækken paa Sues-Landtangen, mellem Schaluf
og Ismaïlia. Den har i sin Tid været forbundet
med Sues-Bugten, men blev ved Hævningen af
en Strækning N. f. Sues skilt fra den, hvorved
Vandstanden sank indtil 10 m under dens
Niveau. Da Sues-Kanalen blev ført gennem B.,
fik den atter sit gamle Niveau.
M. V.
Bitterte, se blodrensende Te.
Bittervande, se Mineralvande.
Bitumen (af lat. pix tumens, svulmende Beg),
Benævnelse for alle naturligt forekommende
Kulbrinter eller nærstaaende Forbindelser,
der i det mindste for alle de Jordperioders
Vedkommende, der ligger senere end den
arkæiske Tid, maa antages at være dannede ved
Dekomposition af organiske Substanser. Ren B.
er Asfalt, Stenolie og naturlig Gas; endvidere
er B. en væsentlig Bestanddel af Sten- og
Brunkul og af de saakaldte bituminøse Skifere, f.
Eks. Alunskifer, Kobberskiferen fra Perm og de
sorte Liasskifere.
O. B. B.
Bitumentage er flade Træ- ell. Betontage,
hvorpaa er klæbet fl. Lag asfalteret Papir ell.
Tagpap, som atter dækkes af et 7—8 cm tykt
Gruslag og eventuelt Græstørv. Taget er
varmeisolerende, kræver ingen Vedligeholdelse og kan
benyttes til Haveanlæg o. l.
E. Su.
Bituminit, d. s. s. Bogheadkul, se Kul.
bituminøse kaldes Skifere, Kalkstene og
Sandstene, som er gennemtrængte af organiske,
oftest tjærede Kulbrinteforbindelser (Bitumen).
Ofte er saadanne Stenarter p. Gr. a. dette
Indhold brændbare (Brandskifer) og kan ved
tør Destillation give Skiferolie (se Alunskifer).
J. P. R.
Bituriger (Bitúriges), et stort keltisk
Folk i det aquitanske Gallien, skal have været
den herskende Stamme i Gallien før Udvandringen
til Italien 500 f. Kr., hvori B. deltog under
Anførsel af Bellovesus. De tilbageblivende
skiltes i to Folk: Bituriges Gubi, der boede N. f.
Arvernerne paa Loire’s venstre Bred, og til
Hovedstad havde Avaricum (nu Bourges), som
Cæsar erobrede og ødelagde 52 f. Kr., og
Bituriges Vibisci, der boede paa begge Sider af
Garonne, med Hovedstaden Burdigala
(Bordeaux). Medens disse især levede af Vinavl,
havde de nordligere B. megen Bjergværksdrift
og var dygtige Smede.
Kr. E.
Bityit, et Mineral, bestaaende af vandholdigt
Kalk- og Lerjordsilikat, der er fundet som smaa,
farveløse, tilsyneladende heksagonale Tavler paa
Mt. Bity, Madagaskar.
O. B. B.
Bityv, 1) Graa Fluesnapper, se
Fluesnappere; 2) d. s. s. Gulbug (s. d.).
Bitzius, Albert, schweizisk Forf., kendt
under Navnet Jeremias Gotthelf
(1797—1854), var Søn af en reformert Præst og
studerede Teologi i Göttingen. Han blev selv Præst
— længst og indtil sin Død i Lützelflüh Emmental.
Han var en virksom Mand, der baade i Tale
og Skr. deltog i Drøftelsen af offentlige
Anliggender, og da han var modnet som
Personlighed, fremtraadte han ogsaa som Digter, en
Folkedigter, som skildrede Landsbyens Typer og
sociale Forhold med forbavsende Livssandhed.
Hans første Bog »Bauernspiegel oder Lebensgeschichte
des Jeremias Gotthelf« (1837) blev
Typen paa hele hans senere omfattende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
