Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides / 307 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bitzius, Albert, schweizisk Forf., kendt under Navnet Jeremias Gotthelf (1797-1854) - Biuret, Allofonsyreamid - Bivalver, se Muslinger. - Bivej, alm. Afkortning af »offentlig B.« - Bivona, By paa Sicilien, Prov. Girgenti - Bivuak (fr. bivouac) betegner en Lejr under aaben Himmel - Biwani, se Bhiwani. - Bixa L., Slægt af Bixaceerne med 2 ell. 3 Arter - Bixaceæ, Fam. af tokimbladede og frikronede Planter af Ordenen Parietales - Bixbyit, et Mineral - Bixin, se Orlean. - Bixio, Girolamo Nino, ital. General, (1821-1873) - bizar,, underlig, sælsom, urimelig o. 1.: det hertil svarende Navneord er Bizarreri. - Bize, Flække i det sydøstlige Frankrig, Dept Aude - Bizet, Georges (egl. Alexandre César Leopold), fr. Komponist, (1838-1875)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Digtning, ligesom han valgte sin første Helts Navn
til sit Forfattermærke. Af hans øvrige populære
Bøger maa nævnes »Wie Uli, der Knecht,
glücklich ward« og dens Fortsættelse »Uli der
Pächter«. Fremdeles »Geld und Geist«, »Der
Schuldenbauer«. Hans samlede Skrifter
omfatter 24 Bd. En udmærket Fortæller var B.,
og hans kernefulde Digtning har bevaret sin
Tiltrækning, ligesom den har paavirket senere
Folkelivs- og Hjemstavnsskildrere. 1889 blev der
afsløret et Mindesmærke for B. i hans
mangeaarige Sogn.
C. B-s.

Biuret, Allofonsyreamid, NH₂.CO.NH.CO.NH₂,
fremstilles ved Ophedning af Urinstof til
150—170°: 2(NH₂.CO.NH₂) = NH₂.CO.NH.CO.NH₂+NH₃ og danner lange Naale,
opløselige i 2,3 Dele kogende Vand og i 80 Dele
Vand ved 0°. B. smelter ved 190° under
Sønderdeling i Cyanursyre og Ammoniak. Med
Natriumhydroxyd og Kobbersulfat giver B. en
karmoisinrød ell. mørkviolet Farvereaktion
(Biuretreaktionen), der finder udstrakt
Anvendelse ved Paavisning af genuine
Proteinstoffer.
(O. C.). R. K.

Bivalver, se Muslinger.

Bivej, alm. Afkortning af »offentlig B.«,
betegner en offentlig Vej, der bestyres af en
Sognekommune, i Modsætning til en Landevej
(Hovedvej), der bestyres af en Amtskommune.
Smlg. Vejvæsen.
A. L-n.

Bivona, By paa Sicilien, Prov. Girgenti,
ligger 33 km NV. f. Girgenti i en bjergfuld Egn.
(1911) 4700 Indb. Byen driver Korn-, Oliven-
og Sydfrugtavl. I Omegnen udvindes Asfalt.

Bivuak (fr. bivouac) betegner en Lejr under
aaben Himmel, i Modsætning til en Telt-, Hytte-
ell. Baraklejr. Anvendelsen af B. er først blevet
alm. efter de fr. Revolutionskrige. B. er ofte
nødvendig ved Forposterne, og naar store
Troppemasser skal samles paa et snævert Rum, efter
store Slag, og naar det er nødvendigt at være
i den højeste Grad af Kampberedskab. B. har
den Fordel, at Tropperne er samlede og stærkt
kampberedte, men er i slet Vejr og under
ugunstige Terrainforhold skadelig for
Sundhedstilstanden saavel bl. Mandskabet som bl.
Hestene og indvirker derigennem paa
Kampdygtigheden. Bivuakpladsen vælges først og
fremmest med de taktiske Hensyn for Øje, og
dernæst tages der Hensyn til, at Pladsen yder
gode og sunde Betingelser for Mandskab og
Heste. Naar det er muligt, anskaffes Straa til
Mandskabet; men ofte maa der bivuakeres paa
den blotte Jord.
B. P. B.

Biwani [bi↱wa.ni], se Bhiwani.

Bixa L., Slægt af Bixaceerne med 2 ell. 3
Arter. B. Orellana L. (Orlean- ell. Roucoutræ)
fra det tropiske Amerika er et lille ell.
middelhøjt Træ med langstilkede Blade, hvis
Plade er bredt ægformet, tilspidset og glat;
Akselblade findes. De store og smukke
Blomster sidder i endestillede Klaser, der er
sammensatte af Kvaster. De er regelmæssige og
femtallige og har talrige, ved Grunden
sammenvoksede Støvdragere; Kronen er hvid.
Frugten bliver en 5—8 cm lang Kapsel, der er besat
med Børster og aabner sig med to Klapper; de
talrige og rødlige Frø ligger i en mørk
skarlagenrød Masse, hvoraf man faar Orlean
(s. d.). Basttaverne i Barken kan anvendes til
Tovværk. Træet dyrkes saavel i Amerika som
i Afrika.
A. M.

Bixaceæ, Fam. af tokimbladede og frikronede
Planter af Ordenen Parietales, Træer ell. Buske
med spredte, hele Blade, der oftest har
Akselblade. Over 400 Arter, der alle vokser i
Jordklodens varme Egne.
A. M.

Bixbyit, et Mineral, hovedsagelig FeO,MnO₂;
smaa, sorte, glinsende, regulære Krystaller i
Liparit fra Utah.
O. B. B.

Bixin, se Orlean.

Bixio [ital. ↱biks_io, fr. bi↱ks_io], Girolamo
Nino, ital. General, f. 2. Oktbr 1821, d. 16.
Decbr 1873. Han var opr. Sømand og sejlede
paa Amerika og Ostindien. Først ved Udbrudet
af Revolutionen i Italien 1848 blev han
Soldat. Han tog Del i Opstanden i Genua, traadte
ind i et frivilligt Korps til Kamp mod
Østerrigerne, deltog i Kampene ved Vicenza,
Venedig og Rom, men vendte efter Krigen tilbage
til sin tidligere Livsgerning paa Søen. 1859 tog
han igen Tjeneste, først som Major ved
Alpejægerne, senere som Oberstløjtnant i et
toskansk Regiment og deltog med Udmærkelse i
Felttoget. Efter Krigens Slutning traadte han
ind i Kongeriget Italiens Tjeneste som
Generalløjtnant, først i de frivillige Korps, senere i
den regulære Hær. 1866 kommanderede han 7.
Division, med hvilken han dækkede Tilbagetoget
ved Custozza. — B. var fra 1866 Medlem
af Kammeret og kaldtes 1870 af Kongen til
Sæde i Senatet. Efter 1871 viede han igen sine
Kræfter til Handelsmarinen.
B. P. B.

bizar [-↱sa´r] (fr. bizarre [bi↱za.r], ital. bizzarro
[bi↱d.zar.o]), underlig, sælsom, urimelig o. l.:
det hertil svarende Navneord er Bizarreri.

Bize [bi.z], Flække i det sydøstlige Frankrig,
Dept Aude, Arrondissement Narbonne, ved den
lille Flod Cesse og ved Sydbanen, har c. 1300
Indb., Vinavl, Marmorbrud og Kulgruber. I de
i den nærliggende Dal Las-Fons værende Huler
er der gjort talrige Fund fra forhist. Tid.
G. Ht.

Bizet [bi↱zæ], Georges (egl. Alexandre
César Léopold), fr. Komponist, f. 25. Oktbr 1838
i Paris, d. 3. Juni 1875 i Bougival, kom som
Barn ind i Paris-Konservatoriet og viste sig
i Besiddelse af glimrende medfødte Evner.
1857 vandt han den store Romerpris og
rejste til Italien. Frugterne af hans Ophold
der blev dog ikke synderlig betydelige:
Operaerne Don Procopio
og La guzla de l’emir, Ouverturen
La chasse d’Ossian og Orkestersuiten Rome.
1863 var B. atter i Paris og fik Operaen Les

G. Bizet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>