- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
308

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bizet, Georges (egl. Alexandre César Leopold), fr. Komponist, (1838-1875) - Bizzozero, Giulio, ital. Histolog og Patolog, (1846-1892) - Biæder (Meropidæ), en Fam. af Skrigefuglene (Picariæ) - Biörnklou, Mattias, sv. Statsmand og Lærd (1607-71)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

pêcheurs de perles opført; denne vandt dog ikke
synderligt Bifald saa lidt som La jolie fille de
Perth
, der fulgte 1867, og Djamileh (1872). Mere
Held havde B. med nogle Orkesterarbejder:
Ouverturen Patrie og Suiten l’Arlesienne; og
1875 kom paa Opéra comique »Carmen«, der
ganske vist heller ikke straks slog an, men
som dog hurtig — efter at Operaen havde gjort
Lykke i England og Tyskland —, vandt
begejstret Anerkendelse. Komponisten selv
oplevede ikke dette, og de store Forventninger,
»Carmen« vakte, kom B. aldrig til at opfylde,
idet en Hjertesygdom pludselig rev ham bort
faa Maaneder efter »Carmen«’s Fremkomst. Ved
denne Opera, der har vundet Indgang paa alle
større Operascener (opført i Kbhvn 1887 og
jævnlig i flg. Aar, ligeledes hyppig i Kria og
Sthlm), ved Suiten l’Arlesienne og ved enkelte
Dele af sine tidligere Arbejder har B. imidlertid
sikret sig Ry som en af de betydeligste
moderne fr. Komponister. Han har i »Carmen«
vel ikke helt frigjort sig for Banaliteter, men
hans Musik blander med let og sikker Haand
frisk og naturlig Melodiøsitet med Kraft,
Lidenskab og energisk Stræben efter Karakteristik
(Stoffet, hentet fra Mérimée’s Novelle, egner
sig p. Gr. a. sin overvejende psykologiske
Interesse i og for sig mindre til musikalsk
Behandling). B. viser sig derhos i sin ypperlige
Instrumentation og i sin Evne til at give
Musikken en ejendommelig (sp.) Lokalfarve som
en fremragende Discipel af Wagner og Berlioz.
Biografier af Ch. Pigot (1886), C. Bellaigue
(1891), A. Weissmann (i Saml. »Musik«
1907) og Gauthier-Villars (1911).
W. B.

Bizzozero [bi↱d.zådzero ell. -↱dze-?], Giulio,
ital. Histolog og Patolog, f. i Varec (Lombardiet)
1846, d. 1892. Han studerede først i Pavia,
senere i Zürich og Berlin. Efter at have taget
Doktorgraden i Pavia 1866 blev han Prof. ved
dette Univ., men gik 1872 til Torino som Prof.
i alm. Patologi. Hans Arbejde spænder over
store Dele af den normale og patologiske
Histologi, men særlig kendt er hans Undersøgelser
over de røde Blodlegemers Dannelse og
Opdagelsen af de saakaldte Hæmatoblaster.
S. T.

Biæder (Meropidæ), en Fam. af
Skrigefuglene (Picariæ), nær beslægtede bl. a. med
Ellekrager (Coraciidæ) og Isfugle (Alcedinidæ),
inddelt i 5 Slægter med henved 35 Arter, de
mindste som en Lærke, de største som en
Allike. Næbbet er langt, tyndt og let bøjet,
Halefjerene ofte forlængede, Tæerne delvis
sammenvoksede, Vingerne ret lange og spidse. Hele
deres slanke langstrakte Legemsbygning med
smaa Fødder og lange Vinger giver deres
Udseende noget svaleagtigt. B. hører til de
pragtfuldest farvede af alle Fugle, med skinnende
røde, gulgrønne og blaa Farver, der særlig
under Flugten kommer til deres Ret; Farven er
næsten ens hos de to Køn. De er fortrinlige
Flyvere, der ofte flokkevis kredser højt i
Luften; ogsaa ser man dem som Fluesnappere
sidde paa en tør Gren ell. en Pæl, og derfra
styrte sig ud efter Bytte, som væsentligst
bestaar af Insekter, for adskillige Arters Vedk.
af Bier, hvorved de kan anrette betydelig Skade,
navnlig da de ofte optræder i stor Mængde. De
yngler til Dels i Kolonier, graver sig i lodrette
Sandbrinker en Gang, hvis inderste Del gøres
noget større; her anbringes Æggene, uden
Underlag. B. er tropiske Fugle, der væsentlig
er udbredte i de varme Egne af den gamle
Verden, særlig i Afrika; i Europa træffes kun
2 Arter.

Til den største af Slægterne, Merops, hører
B. (M. apiaster L.), en af de prægtigst farvede
Fugle, der træffes i Europa. Den er saa stor
som en Sangdrossel, men slankere i Bygning;
det tynde let krummede Næb er saa langt som
Hovedet, de midterste Styrefjer rager frem
over de øvrige. Hele Undersiden, Sving- og
Styrefjerene er graablaa, Hage og Strube gul,
omrandede af sort. Panden er hvid, Nakke,
Baghals og nogle af Vingedækfjerene kastaniebrune,
Ryggen gulbrun. B. lever i en stor Del
af det sydlige Asien og i Nordafrika, strejfer i
Træktiderne over hele Afrika til de sydligste
Dele I Europa yngler B. regelmæssigt i
Middelhavslandene, særligt i Spanien og paa
Balkan-Halvøen, træffes i øvrigt som tilfældig
omstrejfende Gæst over hele Mellem- ja selv en
Del af Nordeuropa. Paa enkelte Steder i det
sydøstlige Mellemeuropa yngler den regelmæssigt,
lejlighedsvis nordligere, endda i større
Tal. I Norge er B. truffet een Gang, nogle
Gange i Sverige og Danmark. B. er en
selskabelig Fugl, der baade under Trækket og i
Yngletiden færdes flokkevis. Rederne udgraver
den i Sandbrinker ligesom Digesvalerne; et
1—2 m langt, vandret Rør fører ind til Reden,
hvor de, næsten kuglerunde, hvide Æg ligger.
O. H.

illustration placeholder
Biæder (Merops apiaster).


Biörnklou [↱bjö.rnklou], Mattias (før han
blev adlet Mylonius, fordi hans Fader var
Møller), sv. Statsmand og Lærd (1607—71),
studerede først Teologi, siden Statsvidenskab og
blev 1640 ansat i Kancelliet under Axel Oxenstjerna,
som havde lært hans fremragende
Dygtighed og omfattende Dannelse at kende. 1643
blev han Sekretær for de to sv. Delegerede ved
Fredskongressen i Osnabrück, 1646 adlet og
1647 udnævnt til Resident i Münster. Hans
diplomatiske Karriere fortsattes under Karl X
Gustaf, som havde stor Tillid til B. 1654 blev han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:40:07 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0352.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free