- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
313

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bjelinskij, Vissarion Grigorjevitsch, russ. litterær Kritiker, (1810-1848) - Bjeljajev, Ivan Dmitrijevitsch, russisk Historiker (1810-73) - Bielke (Bielke), en ældgammel, nu uddød dansk Adelsslægt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

maalt dens efter Datidens Mening store Navne
med den Maalestok, han som Romantiker og
Schelling’ianer maatte opstille, kommer han
til det Resultat, at Rusland indtil da nok havde
haft nogle Forf., men ingen egl. Litt. Baade
ved deres Indhold og ved den glimrende Form
vakte disse Artikler Opsigt og skaffede B. ikke
alene Beundrere, men ogsaa Fjender. Snart
fik han Lejlighed til at vise sin sikre Sans
for alt talentfuldt i Litteraturen, idet han
var den første Kritiker, der fuldt ud værdsatte
Gògol (saaledes i Afhandlingen »Om den
russ. Fortælling og Gògol’s Fortællinger«, 1836),
og den første, der blev opmærksom paa det
ejendommelige Talent hos Bondelyrikeren
Koltsòv. Da »Teleskopet« 1836 blev forbudt af
Censuren, stod B. brødløs, og under sit anstrengte
Arbejde for at tjene til Livets Ophold blev han
alvorligt syg. Hans Venner gjorde det muligt
for ham at rejse til Badesteder i Kavkasus,
men han opnaaede derved kun en forbigaaende
Bedring. 1838 blev han anonym Redaktør af
Tidsskriftet Nabljudàtel (Iagttageren) i Moskva.
Dette Blad blev nu Organ for B.’s Kreds, der
efterhaanden fra Schelling havde vendt sig til
Hegel og med Begejstring fulgte denne Filosofs
Ideer ud i de yderste Konsekvenser. Støttet
paa Sætningen om, at alt, hvad der er virkeligt,
ogsaa er fornuftigt, naaede B. endog for en Tid
til at forsone sig med de daværende Tilstande
i Rusland, selv med Livegenskabet. Men disse
Anskuelser laa i Virkeligheden hans Natur
fjernt. En tiltagende Utilfredshed og indre Uro
hos ham viste, at et Omslag var forestaaende,
og da han 1839 overtog Redaktionen af den
kritiske Afdeling af det i Petrograd udkommende
Tidsskr. »Fædrelandske Annaler« og i
den Anledning forlod Moskva, kom han snart
i stærk Modsætning til de Ideer, der havde haft
saa stor Magt over ham. Virkeligheden, som
den formede sig i hans Tids Rusland, kom
ham her i Petrograd langt nærmere ind paa
Livet. Det blev ham ikke længere nok at
dømme Digterværker alene ud fra litterære
Synspunkter, han begyndte at betragte dem i
deres Forhold til Livet, og han kom paa den
Maade i sine Artikler ind paa alle Tidens
vigtige Spørgsmaal. I den første Tid i Petrograd
tog han bl. a. Værker af Lèrmontov, Gògol og
Gribojedov op til Behandling, og efterhaanden
naaede han til at faa givet en kritisk Vurdering
af næsten alle betydeligere russ. Digteres
Produktion. Alene om Pùschkin har han skrevet
en længere Række Afh., der tilsammen giver en
Skildring af den nyere russ. Litt.’s Udvikling.
Om den samtidige Litt. fik han Lejlighed til
at udtale sig i sine udmærkede aarlige
Oversigter. Hans Indflydelse var i disse Aar
umaadelig stor, men han havde ogsaa mange
Fjender og litterære Modstandere, med hvem han
førte en skarp Polemik. Hans Sygdom, Brystsyge,
gjorde imidlertid stærke Fremskridt under
det opslidende Arbejde, og 1846 maatte han
opgive sin Stilling ved »Fædrelandske Annaler«
for at søge Rekreation paa en Rejse til
Sydrusland. Efter sin Hjemkomst derfra blev han
fast Medarbejder ved det nyoprettede Blad
Sovremennik (Den Samtidige), men han naaede
kun at fuldføre en Aarsoversigt for 1847.
Sygdommen tvang ham til at standse Arbejdet.
Fra Maj til Novbr 1847 opholdt han sig for sit
Helbreds Skyld i Udlandet, men uden at
opnaa nogen Bedring, og 7. Juni 1848 døde han
i Petrograd.

B.’s Bet. i russ. Aandsliv er enestaaende.
Mellem de store Forf., der fremtraadte i
Rusland i 1840’erne, er der næppe nogen, som
ikke staar i Gæld til ham, og største Delen
af, hvad han har skrevet, har bevaret sin Bet.
endnu den Dag i Dag. Hans samlede Værker
udkom 1859—62 i 12 Bd og har senere oplevet
ny Opl. Vigtige Bidrag til hans Biografi findes
i Pypin, »B., hans Liv og Brevveksling« (2 Bd,
1876); Reinholdt. »Studien über B.« i »Baltische
Monatsschrift«, Bd XXX, og i Turgènev’s
»Erindringer«, overs. paa Tysk i »Reclam’s
Universal-Bibliothek«, Bd 2955.
H. C-e.

Bjeljajev [bje↱ljajef], Ivàn
Dmitrijevitsch
, russisk Historiker (1810—73). Efter
endt Universitetsstudium fik B. Ansættelse
ved den hellige Synodes Kontor i Moskva
og ved Senatets Arkiv, og der overdroges
ham forskellige Hverv, som gav ham
Anledning til grundige Arkivstudier. Hans
vigtigste Interesse var den russiske Lovgivnings
Historie. Fra 1852 til sin Død var han Prof.
ved Universitetet i Moskva. B. har dels samlet
og udg. en Del utrykt Materiale til Ruslands
Historie, dels behandlet russ. Kulturhistorie og
Retshistorie i en Række Bøger og Afh. Hans
Syn paa Kulturudviklingen i Rusland falder
nærmest sammen med Slavofilernes, og han
hævder i Modsætning til Historikeren Karamzìn,
at Ruslands enkelte Dele opr. har haft en vis
Selvstændighed og først ved Magt er blevne
samlede til eet Rige. Bl. hans vigtigste Arbejder
kan fremhæves: »Bønderne i Rusland« (Moskva
1860), »Fortællinger af Ruslands Historie« (4
Dele. Del 1 1861) og »Forelæsninger over den
russ. Lovgivnings Historie« (1879), der viser
en fuldstændig Tilslutning til Slavofilismens
Ideer.
H. C-e.

Bielke (Bielke), en ældgammel, nu uddød
dansk Adelsslægt, hvis Vaaben var to, fordum
ogsaa tre, blaa Bjælker i Sølv, paa Hjælmen to
Sølv Vesselhorn, hvert med to blaa Bjælker,
ell. to Arme, holdende et Spejl. Stamfaderen
Joseph Andersen af Gyllarp tilhørte
sikkert den uradelige Slægt Galen (Hvide),
hvis Vaaben: et af blaat og Sølv fem Gange
tværdelt Skjold, paa Hjælmen to paa samme
Maade delte Vesselhorn, hvert besat med tre
Paafuglefjer, han førte 1459. Forlængst uddøde
Linier af hans Slægt kaldte sig Falster
(efter mødrene Slægt) og Godske. Hans Søn,
Tilluf Josephsen til Gyllarp, var Fader
til Jens Tillufsen B., der ved sit
Ægteskab med Lucie Nielsdatter
Gyldenløve) kom i Besiddelse af Østraat
(Austraat, s. d.) i Trondhjemis Stift, en Ejendom,
der fik den største Bet. for Slægten, som i 17.
Aarh. var Norges anseligste. I dette Ægteskab
fødtes Ove (Aage) B. til Østraat (1552—1603),
Fader til den nyere Slægts Stamfader Jens
B.
, og Otte Jensen B. til Helle, Lade ved
Trondhjem og Tøndel. Sidstn.’s Søn, Oberstløjtnant

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:48:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/3/0357.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free