- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
316

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bielland, Herred - Bjelland, Christian, norsk Fabrikejer, (1858- ) - Bjelo-, Belo- , betyder »hvid« og forekommer hyppigt i slaviske Navne; smlg. Bjel. - Bjeloje Osero, se Bjeloosero. - Bjeloosero (Bjelosero), egl. Bjeloje Osero, *c: »den hvide Sø«, - Bjelopolje,, By i det sydlige Busland, Guvernement Charkov - Bjelosero, se Bjeloosero. - Bjelosersk, By i det nordvestlige Rusland, Guv. Novgorod - Bjelostok (Bialystok), By i Vestrusland, Guv. Grodno - Bjelovjescher ell. Bialovicer Urskoven i Vestrusland, Guv. Grodno - Bjelsk, By i Vestrusland, Guv. Grodno - Bjelucha, Bjerg i Altai. - Bjelyi, By i Mellemrusland, Guv. Smolensk - Bjelzy (Bjelcy), By i Sydrusland Guv. Bessarabien - Bjercke, Alf, norsk Købmand, (1851- ) - Bjerg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hovednæringskilder. Som Hovedvej fører en
ny Chaussé fra Mandal gennem Herredets hele
Længde N. over til Aaseral. Af Oldtidslevninger
findes kun en Del Gravhøje, hvori til
forskellige tider er fundet Urner, en Guldring o. l.
Indtægten for 1910 udgjorde 151000 Kr og
Formuen 1410000 Kr. Herredets Areal er 165 km2.
(J. F. W. H.). M. H.

Bjelland, Christian, norsk Fabrikejer,
f. 30. Maj 1858, grundlagde 1882 Firmaet Chr.
B. & Co. i Stavanger, hvis Hovedartikler er
nedlagte Ansjovis og preserverede Fiskeboller.
Firmaet har i Aarenes Løb vundet et verdenskendt
Navn og har Filialer saavel i Norge som
i Udlandet.

Bjelo-, Belo- [↱bjæ£å-], betyder »hvid« og
forekommer hyppigt i slaviske Navne; smlg.
Bjel.

Bjeloje Osero [↱bjæ£åje-↱åzerå], se Bjeloosero.

Bjeloosero [bjæ£åjå↱åzerå] (Bjelosero), egl.
Bjeloje Osero (ɔ: »den hvide Sø«, et
Navn, der kommer af den hvidlige Farve, den
faar, naar stærk Bølgegang har oprørt
Mergelen fra Bunden), meget fiskerig Sø i det russ.
Guv. Novgorod, 1125 km2, forbindes ved
Marie-Kanalen med Onega og optager Kovsha og
Kelma; dens Afløb er Sheksna. For at omgaa
Grundene ved den sidstnævntes Afløb har man
ved den sydøstlige Side af Søen anlagt den
Bjeloserskiske Kanal (66 km).
G. Ht.

Bjelopolje [bjæ£å↱pålje], By i det sydlige
Rusland, Guvernement Charkov, ved Floderne Vyra
og Kryga og ved Sumy-Jernbanen, har c. 16000
Indb., Teglbrænderi, Agerbrug og Handel. B.
blev grundlagt 1672.

Bjelosero [bjæ£↱åzerå], se Bjeloosero.

Bjelosersk [bjæ£å↱zærsk], By i det
nordvestlige Rusland, Guv. Novgorod, ikke langt fra
Sheksna’s Udløb af Bjeloosero, har (1907) 5300
Indb., Fiskeri, Tilvirkning af Helgenbilleder,
Tjære og Lys, Teglværksdrift og Handel med
Landprodukter. I Nærheden af Byen findes
Stenkulsgruber og Svovlkisgruber. B. var
1238—1389 Residens for et eget Fyrstendømme.
G. Ht.

Bjelostok [bjæ£å↱ståk] (Bialystok), By i
Vestrusland, Guv. Grodno, ved Biala,
Knudepunkt paa Jernbanelinien Petrograd—Warshav,
har et smukt Slot, et Frøkenkloster, 1 gr.-kat.,
1 rom.-kat. og 1 protestantisk Kirke, fl.
Synagoger og c. 70000 Indb., hvoraf 70 % er Jøder,
Garnison, talrige Uld- og Klædefabrikker og
livlig Handel med Korn og Træ. B. kom under
Preussen 1795 ved Polens tredie Deling; men
ved Freden i Tilsit 1807 modtog Kejser
Alexander I af Rusland det som en Gave af
Napoleon. B. blev Kredsstad 1842.
G. Ht.

Bjelovjéscher ell. Bialovicer
Urskoven
[russ. bjæ£å↱vjæ∫skaja-↱pu∫t∫a] i
Vestrusland, Guv. Grodno, ligger i et sandet og leret
Bakkeland med mange Sumpe ved Vandskellet
mellem Njemen, Bug og Pripet, gennemstrømmet
af Floden Narevka. Urskoven, der er 901,4
km2, bestaar væsentlig af Naaletræer, især Fyr,
men ogsaa Rødgran og lidt Eg; den har fra
14. og 15. Aarh. været de polske Kongers mest
yndede Jagtdistrikt og er nu fredet (siden 1803),
især fordi det er det eneste Sted i Europa, hvor
Bisonoksen endnu findes. Skovens Fredning og
Pasning er overdraget til en Del Familier, der
bor i og omkr. den, og som er organiserede
paa militær Vis. Midt i Skoven, der ogsaa
huser Bjørne, Ulve, Losser, Vildsvin og Elsdyr,
ligger Landsbyen Bjelovesh (ell.
Bjalovice) ved Narevka med et af August III af
Polen opført Jagtslot.
G. Ht.

Bjelsk [bjæ£sk], By i Vestrusland, Guv. Grodno,
ligger i en kornrig Egn ved Narevs Biflod
Bjeljanka, Knudepunkt paa Jernbanen
Brest—Grajevo, har c. 7500 Indb. (hvoraf omtr.
Halvdelen Jøder), Handel med Korn, Kvæg, Uld,
Læder, Hamp og Hør; der holdes aarlig 3
Markeder; der findes Ruiner af et polsk
Kongeslot. B. var tidligere Hovedstad i det polske
Landskab Podlachien og Voivoddømmet B.; ved
Polens 3. Deling tilfaldt B. Preussen, 1807 blev
det russ. Under Polens Opstand stod her 23.
Aug. 1831 en Træfning mellem Russere og
Polakker.
G. Ht.

Bjelucha [bje↱£uкa], Bjerg i Altai.

Bjelyi [↱bjæ£i], By i Mellemrusland, Guv.
Smolensk, ved Dynas Biflod Obsha, har 5
Kirker, en Del Industri, (1907) 8400 Indb. og
Handel paa Østersøprovinserne.
G. Ht.

Bjelzy[↱bjæ£tsi] (Bjelcy), By i Sydrusland
Guv. Bessarabien, ved Dnjestrs Biflod Reut og
ved Sydvestbanen, har 4 Kirker, hvoriblandt
en smuk, gr. Domkirke, 8 Synagoger, en Basar,
(1907) 19600 Indb. (især Rumænere og Jøder)
og betydelig Kvæghandel.
G. Ht.

Bjercke, Alf, norsk Købmand, f. 2. Jan.
1851 i Eidsvold, grundlagde 1880 en
Købmandsforretning i Farvevarer i Kria og oprettede
1886 den kem. Fabrik »Norden«. B. har været
stærkt benyttet i det offentlige Livs Tjeneste,
sad en Aarrække i Kria Kommunestyre, har
været Medlem af fl. departementale Komiteer
og Kommissioner, hvoriblandt den skandinaviske
Handelslovskommission, og har bl. a.
kommercielle Tillidshverv siden 1903 indehaft den
fremskudte Stilling som Formand i »Den norske
Handelsstands Fællesforening«, der under
hans Ledelse er vokset til at omfatte 65 lokale
Handelsforeninger med tilsammen c. 10000
Medlemmer.
K. V. H.

Bjerg. I dansk Sprog anvendes opr. Ordet
B. ogsaa om ikke særlig store Forhøjninger i
Jordsmonnet, f. Eks. Himmelbjerget, ell. i den
Bet., som nu i Reglen udtrykkes ved Ordene
Bakke ell. Banke, hvilke Ord imidlertid først i
de senere Aarh. er indkomne i Sproget. I
Orografien ell. den Gren af Geografien, der
handler om Terrainformerne, deres Beskrivelse og
i Forekomst, indskrænker man nu sædvanligvis
B. til at gælde større Ujævnheder i Højlande
ell. i Terrain, der som Helhed ligger
mere end 200 m o. H. Beskrivelse af B. maa i
Hovedsagen tage Sigte paa 3 Forhold: paa den
ydre Form; paa Højdeforholdene og paa
Oprindelsesmaaden. Af disse Synsmaader er den
sidstnævnte videnskabeligt set den vigtigste;
men ogsaa de andre har dog deres store Berettigelse,
og Synsmaaden bør ikke sammenblandes.
Man sondrer ved B. mellem Foden, Skraaningen
ell. Siderne, Toppen ell. Kammen, hvis

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0360.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free