- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
317

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bjerg - Bjergaander, overnaturlige Væsner, der tænkes at bo i Bjergenes Indre - Bjergakademi, Læreanstalt for unge Mænd, hvor undervises i Bjerg- og Hyttevidenskab - Bjergand, se Ænder. - Bjergart, Bjergartlære, se Petrografi. - Bjergartilleri - Bjergbaner, se Jernbaner. - Bjergbeg (Jordbeg) d. s. s. Asfalt. - Bjergblaat, en Malerfarve, der bestaar af fint malet og slemmet Kobberlazur - Bjergbor, se Jordbor. - Bjergbrydning, se Grubedrift. - Bjergbygning, se Grubedrift. - Bjerge, (Bjerre), Herred i det sydøstlige Nørrejylland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

B. er langstrakt; i sidstnævnte Tilfælde taler
man om Kam-B. ell. Ryg-B., hvis laveste og
paa Siderne lettest tilgængelige Partier kaldes
Pas. Ryg-B. afviger fra Kam-B. ved ikke at
krones af en saa skarp Kam, men af en
bredere Ryg; de forholder sig til hinanden, som
Kuppel-B. forholder sig til den faststaaende
B.-Kegle med spids Top. En særlig Form er
Taffel-B. ell. Plateau-B., der har en jævn
Topflade. Hvor et Plateau kun har Affald til den
ene Side, faar man Plateaurande ell.
Landterrasser. Mere sammensatte Begreber er
B.-massiver og B.-Grupper. Noget lgn. gælder i
Virkeligheden B.-Kæder, idet disse i Reglen
bestaar af fl. Rækker med hverandre parallelle
Kam-B.

B.’s Højde maales ved deres Højde over
Havets Overflade, den absolutte Højde,
hvorimod den relative Højde er
Højdeforskellen mellem B.’s Top og den Basis,
hvorpaa det hviler. Et B.’s ell. en B.-Kædes Højde
kan derfor tilsyneladende være meget forsk.
efter det Standpunkt, hvorfra man ser det;
saaledes præsenterer Himalaya sig ganske
anderledes mægtig set fra Hindustans Lavland end
fra Tibets Højslette. Det højeste Punkt i en
B.-Kæde benævnes Kulminationshøjden,
medens Middelhøjden for Toppene
er Gennemsnittet af alle Toppenes Højde, og
Middelhøjden for Passene er Gennemsnittet af
Passenes Højde. Adderer man Middeltophøjden
og Middelpashøjden og dividerer med to, faar
man Middelkamhøjden. Efter Højden skelner
man mellem Lav-B., Mellem-B. og Høj-B.
Høj-B., der har vilde og stejle Former og naar op
i den evige Snes Regioner i Lighed med de
europæiske Alper, benævnes ofte Alpe-B. ell.
alpine Højder. Verdens højeste Bjergtop er
det 8840 m høje Mount Everest i Himalaya; i
Europa har Montblanc (4810 m) den største
Højde. Efter Opkomstmaaden sondrer man
imellem tektoniske B., hvis Opstaaen skyldes
Dislokationer i Jordskorpen, Vulkan-B., der
er opstaaet ved Ophobning af Udbrudsprodukter
fra et Krater, og Erosions-B., der
fremkommer ved Vand og Vinds Nedbrydning af
Jordoverfladen, idet særlig modstandsdygtige
Partier bliver staaende tilbage som B.-Højder.
De tektoniske Forstyrrelser i Jordskorpen, der
foranlediger Opkomsten af B., er dels Brud,
dels Foldninger. Ved de første, der skyldes
vertikale Bevægelser ell. Spring, opstaar Brud-B.,
der kan have forsk. Former; et Brud-B.,
der paa alle Sider begrænses af Spring, kaldes
en Horst; Eksempler paa Horste er Kullen og
Harzen. Ved Foldning, der foraarsages af Tryk
fra Siden, frembringes Folde-B., der i Reglen
fremtræder som B.-Kæder, f. Eks. Alperne,
Apeiminerne, Himalaya o. s. v. Disse B.-Kæder
er forholdsvis unge; andre som Ural er p. Gr.
a. større Ælde stærkere nedbrudt af
Erosionen og har lavere og mere afrundede
Former; i andre Tilfælde er Nedbrydningen gaaet
videre, saa der er kun en lav Stub tilbage, ell.
Terrainet er endogsaa ganske jævnet ud, og
ethvert Spor af det tidligere B. er forsvundet.
Om Bjergdannelse, se Orogeni.
H. P. S.

Bjergaander, overnaturlige Væsner, der
tænkes at bo i Bjergenes Indre; jfr Kobolt.
I dansk Folketro kaldes overnaturlige Væsner
ikke for B., men Bjergfolk; jfr Bjergmand,
Bjergtagen.
A. O.

Bjergakademi, Læreanstalt for unge Mænd,
hvor de saavel teoretisk som praktisk undervises
i Bjerg- og Hyttevidenskab for at uddanne
sig til Ledere af Bjergværk. 1757—1814 skete
denne Uddannelse i Norge ved Kongsberg
Bjergseminar; ved Univ.’s Oprettelse blev den
teoretiske Undervisning henlagt til dette, medens
et Praktikum fremdeles blev gennemgaaet paa
Kongsberg. Efter Norges tekn. Højskoles
Oprettelse (1910) bliver Uddannelsen som
Bjergingeniør givet ved denne. I Sverige uddannes
de højere Bjergmænd ved »Tekniska Högskolan«
i Stockholm. Af mere bekendte Bjergakademier
i Udlandet mærkes de i Clausthal paa Harz, i
Freiberg i Sachsen og i Pribram i Böhmen; i
Frankrig foregaar den højere Bjergmandsuddannelse
ved École des mines i Paris og St
Étienne; i England ved The Royal School of Mines
i London.
A. G.

Bjergand, se Ænder.

Bjergart, Bjergartlære, se Petrografi.

Bjergartilleri kaldes den Del af Artilleriet
(Skyts og Personel), der er bestemt til at
anvendes, naar Krigen føres i bjergrigt Terrain.
Se i øvrigt Bjergskyts.
H. H.

Bjergbaner, se Jernbaner.

Bjergbeg (Jordbeg) d. s. s. Asfalt.

Bjergblaat, en Malerfarve, der bestaar af
fint rnalet og slemmet Kobberlazur. Det bruges
nu næsten ikke mere, da det kun kan faas
tilstrækkelig rent fra ganske faa Steder, men
erstattes af det kunstig fremstillede
Bremerblaat og Neuwiederblaat, der begge
bestaar af en Blanding af Kuprikarbonat og
Kuprihydroxyd og altsaa har samme
Sammensætning som B. En noget grønlig Varietet af
Bremerblaat er Bremergrønt ell.
Neuwiedergrønt, der ved Sammenrivning med
Linoliefernis bliver endnu stærkere grønt. De
nævnte Farver er alle meget giftige.
K. M.

Bjergbor, se Jordbor.

Bjergbrydning, se Grubedrift.

Bjergbygning, se Grubedrift.

Bjerge, (Bjerre), Herred i det
sydøstlige Nørrejylland, det nordøstligste i Vejle
Amt, begrænses mod V. af Hatting Herred, fra
hvilket det til Dels skilles ved Ørum Aa, og
omgives ellers af Havet, mod N. af Horsens
Fjord, mod Ø. af Kattegat og mod S. af Lillebælt
og Vejle Fjord. Dets Udstrækning er fra
N. til S. c. 19, fra Ø. til V. henved 22 km. Dets
Areal er c. 253 km2, og det havde 1. Febr 1911
12712 Indb. (1801: 7360, 1850: 10720, 1880: 13465,
1901: 12684), c. 50 pr km2. Herredet omfatter
det meste af den mellem Horsens og Vejle Fjord
fremspringende Halvø, hvorfra der skyder ud i
Kattegat tre Punkter, nemlig Hundshage,
Ashoved og Bjørnsknude, mellem hvilke de to
smaa Bugter Asvig og Sandbjergvig ligger. Ud
for Hundshage ved Indløbet til Horsens Fjord
ligger den til Herredet hørende lille Ø Hjarnø,
der skilles fra Fastlandet ved Hjarnø Sund.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0361.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free