Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bjerget (la Montagne) kaldtes i den store Revolutions Dage de yderligstgaaende Medlemmer - Bjergfaar, se Faar. - Bjergfolk, i dansk Folketro overnaturlige Væsener, der bor i Bakker - Bjergfyr, se Fyr. - Bjergged, se Gemser. - Bjerggrønt, Malakitgrønt, en livlig, grøn Malerfarve - Bjerg-Irisk, se Irisk. - Bjergkalk, en til den ældre Del af Stenkulformationen hørende Aflejring - Bjergklima, se Klima. - Bjergkork, en Varietet af Asbest - Bjergkrystal, se Kvarts. - Bjergkæde, se Bjerg. - Bjerglæder, en læderlign. Asbest. - Bjerglærke, se Lærker. - Bjergmand, en Person, der arbejder ved et Bjergværk - Bjergmand, i dansk Folketro et Væsen, der bor i Bakker - Bjergmel (farina fossilis); melagtige Varieteter dels af kulsur Kalk, dels af Diatoméjord. - Bjergmælk, en Form af kulsur Kalk, dannet ved Kilder - Bjergolie (Stenolie), se Petroleum. - Bjergprædiken kaldes den Matth. Kap. 5-7 refererede Tale af Jesus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Konventets Forhandlinger og ved Brølen og
Trusler indjog de Moderate Skræk — let ved
at sætte sin Villie igennem lige over for de
forskræmte og skælvende Crapauds (Skruptudser)
i »Moradset« ell. »Sumpen« ɔ: den neden
for B. liggende Del af Forsamlingssalen. —
Paa Toppen af B. sad Marat, og ved hans Side
den altid drukne Uldkarter Armonville; i
Nærheden deraf Robespierre, Danton, Carrier,
Billaud-Varennes, Collet d’Herbois, St Just,
Fouché o. a. Terrorister. Siddepladsernes
Fordeling fik imidlertid snart mindre Bet., og
»Montagnarder« brugtes i Flæng med
»Jakobinere« om Tilhængerne af en stærk,
centraliseret, terroristisk Regeringsmagt. — Efter
Robespierre’s Fald, 9. Thermidor, gik det tilbage
med B.’s Vælde; mange af dets Medlemmer
maatte række Hals under Guillotinen ell. blev
deporterede til Cayenne. Efter Revolten 12.
Germinal III (ɔ: 1. Apr. 1795) blev en stor Del
Medlemmer af B. anklagede som Medskyldige
i den nævnte Revolte, og efter Oprøret 1.
Prairial (20. Maj 1795) traf samme Skæbne de faa,
der var tilbage: Romme, Soubrany, Bourbotte.
Duquesnoy o. a., »de sidste af B.« (les derniers
Montagnards); de blev dømte til Døden, men
gjorde selv Ende paa deres Liv for ikke at
lægge Hovedet under Guillotinen. — Ogsaa efter
Revolutionen 1848 kaldte de Radikale i
Nationalforsamlingen sig B. De mindede kun saare
lidet om deres navnkundige Forfædre fra
1792—1795.
(F. J. M.). P. L. M.
Bjergfaar, se Faar.
Bjergfolk, i dansk Folketro overnaturlige
Væsener, der bor i Bakker; jfr Bjergmand,
Dværg, Underjordiske.
A. O.
Bjergfyr, se Fyr.
Bjergged, se Gemser.
Bjerggrønt, Malakitgrønt, en livlig, grøn
Malerfarve, der bestaar af fint malet og slemmet
Malakit. Den dækker ikke godt og paavirkes
let, især af Svovlbrinte, hvorfor den næsten
ikke mere benyttes. I St f. anvendes en kunstig
B., Brunsvigergrønt, der bestaar af
basisk Kuprikarbonat og faas ved at fælde en
Opløsning af Kobbervitriol med Soda. Det
nuanceres ved Tilsætning af Tungspat ell. Gips.
Samme Navn bruges ogsaa for en Blanding af
Schweinfurthgrønt og Bremergrønt (se
Bjergblaat). De nævnte Farver er giftige.
K. M.
Bjerg-Irisk, se Irisk.
Bjergkalk, en til den ældre Del af
Stenkulformationen hørende Aflejring af tæt ell.
kornet, mørk Kalksten, som ofte indeholder talrige
Rester af Havdyr. Se i øvrigt Stenkulformation.
J. P. R.
Bjergklima, se Klima.
Bjergkork, en Varietet af Asbest, der i
Konsistens og Vægtfylde ligner en gullig
Korkmasse.
O. B. B.
Bjergkrystal, se Kvarts.
Bjergkæde, se Bjerg.
Bjerglæder, en læderlign. Asbest.
Bjerglærke, se Lærker.
Bjergmand, en Person, der arbejder ved et
Bjergværk. Betegnelsen og Klassifikationen af
B. efter de Forretninger, de har at udføre, er
forsk. i de forsk. Distrikter. Ved Kongsberg
Sølvværk kaldes saaledes de egl. Minerere for
Borhauere; Skathauere er
Tømmermænd, Sauberknegte, de, som renser og
bortfører den i Arbejdsrummet løsbrudte Sten,
Stiger er en Opsynsmand ved Gruben, ved
Pukværket kaldes han Opseer; Skiktmester
er Regnskabsføreren, Bjergproberer,
den, der undersøger Ertsernes Indhold
o. s. v. Den gl. Bjergdragt, som før
benyttedes af B. og endnu til Dels bruges,
bestaar af en Bluse af sort Lærred, en Filthat
uden Bræmmer samt et Bagskind for at
beskytte Benklæderne.
A. G.
Bjergmand, i dansk Folketro et Væsen, der
bor i Bakker (»Bjerg« i Folkemaalene =
Bakke). I Oldsproget er Bjergbo (bergbúi) et
Navn paa Jætterne. I danske Folkeeventyr er
B. den alm. Betegnelse for Eventyrets
menneskeforfølgende og endogsaa menneskeædende
Trold; i en Børneleg »at plukke Græs paa B.’s
Høj« skal »B.« fange de andre Deltagere i
Legen. I den egl. Folketro og Folkesagn kendes
derimod ikke noget grumt Bjergvæsen, og B.
bruges undertiden i Flæng med »Kæmpe« om de
ved særlig Styrke udmærkede Væsener;
»Bjergfolk«, »Bjergkone, -kælling, -unge«
bruges desuden som en mere flydende Betegnelse
for overnaturlige Væsener og falder sammen med
Underjordiske (ɔ: Dværge). Om Luftens
Flimren paa varme Dage hedder det i Jylland, at
»B. driver sine Geder« (ell. »Lokken saar sin
Havre«; se Loke).
A. O.
Bjergmel (farina fossilis); med dette Navn
betegnes melagtige Varieteter dels af kulsur
Kalk, dels af Diatoméjord.
O. B. B.
Bjergmælk, en Form af kulsur Kalk, dannet
ved Kilder; en i Vand udslemmet tykflydende
Masse.
O. B. B.
Bjergolie (Stenolie), se Petroleum.
Bjergprædiken kaldes den Matth. Kap. 5—7
refererede Tale af Jesus, fordi den ifølge 5, 1,
er holdt paa »Bjerget«, hvormed der næppe er
ment noget bestemt Sted — Hieronymus tænkte
paa »Tabor ell. et hvilket som helst andet højt
Bjerg«, og siden 13. Aarh. betegner man Qarn
Hattin, 8 km V. f. Genezareth Sø som
»Salighedernes Bjerg« — men snarere Højlandet i al
Alm. Om Talen skal tænkes holdt til
Folkeskaren (5, 1 a, og 7, 28) ell. til Disciplenes
snævrere Kreds (5, 1 b, og 5, 11. 13 ff.), er ikke
helt klart. Den indledes med de velkendte
»Saligprisninger (5, 3—12), derefter følger en
Formaning til Tilhørerne om at virke som
»Jordens Salt« og »Verdens Lys« (5, 13—16);
deres Retfærdighed maa derfor overgaa, hvad
»der er sagt til de Gamle«, ɔ: de Skriftkloges
Lære (5, 17—48), ligesom den ogsaa maa være
bedre end Farisæernes Praksis (6, 1—18); efter
en ny Række Formaninger af mere forsk.
Indhold (6, 19—7, 23) sluttes meget virkningsfuldt
med Lignelsen om Huset paa Klippen og Huset
paa Sandgrunden (7, 24—27). — Den samme
Tale bringer Luk. 6, 20—49, men her er den
ifølge 6, 17 holdt paa en Slette og langt
kortere, idet den saa godt som intet indeholder
ud over, hvad vi læser Matth. 5, 3—12. 39 b—48,
7, 1—5. 12. 16—27, og dette endda i en noget
kortere Form. En Del af de øvrige Udsagn i B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
