Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bjergret er Lovgivningen om Ejendomsretten til Malme og nyttige Mineraler og om Driften af Bjergværk - Bjergskole, Læreanstalt for at uddanne unge Bjergmænd til Stigere ell. andre Opsynsmænd - Bjergskyts kaldes det svære Skyts, der er bestemt til bjergrigt Terrain - Bjergsmør, en smørlignende Alunart - Bjergsyge, Lidelse, som baade kan angribe Mennesker og Dyr, der fra Lavlandet kommer op paa en Højde af 4-5000 Fod - Bjergsæbe, d. s. s. Montmorillonit. - Bjergtagen bruges i Overtroen om Mennesker, der indtages i overnaturlige Væseners Boliger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kalder Gange, Lejer, naar de ikke er horisontale,
og Stokke, naar de har en vis Længderetning.
Paa disse Forekomster kan der gives
150 Favne (282,33 m) i Længderetning efter
»Anvisningens Strygende« (ɔ: efter den Linie,
Lejestedets Plan danner med en horisontal Plan),
og 3 1/2 Favne (6,59 m) paa hver Side af
Lejestedet, regnet lodret paa dettes Grænseflader
mod det omgivende Bjerg. Denne Bredde paa
hver Side følger Lejestedet, hvor langt nedad
det end drives. Paa alle andre Lejesteder gives
de saakaldte kvadratiske Udmaal; disse er
rektangulære og indeholder 2500 Kvadratfavne
(8856,75 m2), og deres Grænser gaar lodret mod
Dybet. Ved begge Slags Udmaal er det bestemt,
at »Fundpunktet«, som nøjagtig maa beskrives
i Anmeldelsen til Lensmanden, maa ligge i
Udmaalet, men ellers kan Mutheren, hvis ikke
andre Gruber er i Vejen derfor, paapege
Retningerne, i hvilke Udmaalet skal gives.
Naar en Ertsforekomst, som kan muthes, er
opdaget, har Mutheren under Forudsætning af,
at han har faaet kgl. Tilladelse, fuld Ret til
at drive den, men maa først affinde sig med
Grundejeren, som har Ret til at deltage i
Driften for 1/10 saavel i Udgifter som i Indtægter.
Denne Ret kan udløses ell. afhændes til en
Trediemand. Har Grundejeren ikke, inden den
Frist Loven sætter, afgivet Erklæring om,
hvorvidt han vil deltage i Driften, forfalder hans
Ret. Mod fuld Erstatning maa Grundejeren
afgive den for et Bjergværk nødvendige Plads til
Veje, Grubemaskiner, Bygninger,
Opredningsanstalter o. s. v., fremdeles Vandkraft,
dersom han har en saadan, og den ikke er anvendt
til nogen anden Industrigren. Denne Grund,
Vandkraften, anlagte Veje og det egentlige
Grubemaskineri hjemfalder til Staten ved
Koncessionstidens Udløb. Mutheren, som har faaet
Udmaal, er berettiget til at drive Gruben i
Koncessionstiden, saa længe han holder den i
uafbrudt Drift, herfra undtages dog det første
Aar samt de tre første Aars Vintermaaneder.
Opfylder han ikke denne Betingelse, tilfalder
Gruben Staten. Grubeejeren kan dog bevare
sin Ret til Gruben, hvis han inden den
lovbestemte Tid begærer »Frist«, en Tilladelse til
i Aar og Dag at lade en Grube henligge
ubearbejdet; denne meddeles af Bjergmesteren,
hvis han finder, at de Hindringer, som stiller
sig i Vejen for Grubens Drift, er af den Art,
som Loven omtaler. Naar man vil nedlægge
en Grube, der er over en vis Dybde,
maa man anmelde det hos Bjergmesteren og
tilstille ham det over Gruben optagne Kort. Ret
til at benytte Bjerghalden har man et
Aar efter Grubens Nedlæggelse; Bjerghalden
(lige saa vel som Slaggehobe ved forladte
Hytter) kan da atter muthes af en anden. Det
offentlige Tilsyn ved Bjergværksdriften
paaligger de af Staten ansatte Bjergembedsmænd (s.
d.). Lovens ældre Bestemmelser om Forholdet
til Arbejdere og Bjergværkernes Fattigvæsen
er nu ophævede, idet den senere Tids
Sociallovgivning er gjort gældende.
De Lande, der har adopteret den gl. tyske
B.’s Principper, er foruden Norge: Sverige,
Tyskland, Østerrig-Ungarn, Bosnien, Serbien,
Spanien og Finland. (Litt.: Helland,
»Norsk B.« [Kria 1892]; Arndt, »Theorie und
Geschichte des Bergregals« [Halle 1879];
Achenbach, »Lehrbuch des gemeinen
deutschen Bergrechts« [Bonn 1870]; Aiguillon,
Législation des mines française et étrangère
[Del 1—3, Paris og Bryssel 1884—86]; K. A.
Bachke, »Koncessionslovene« [Trondhjem
1909]; Alford, Mining law of British Empire
[1906]; H. Brassert, »Berggesetz für die
preussischen Staaten« [Bonn 1888]; H.
Ermisch, »Das sächsische Bergrecht des
Mittelalters« [Leipzig 1887]; Barringer & Adams,
The law of mine and mining in the United
States [1898]).
A. G.
Bjergskole, Læreanstalt for at uddanne unge
Bjergmænd til Stigere ell. andre Opsynsmænd.
Af saadanne Skoler haves i Norge een paa
Kongsberg, der i toaarige Kursus oplærer
Eleverne saavel praktisk som teoretisk. I Sverige
findes der to elementære B. i Falun og
Filipstad.
A. G.
Bjergskyts kaldes det svære Skyts, der er
bestemt til at anvendes, naar Krigen føres i
bjergrigt Terrain. For at kunne føres frem ad
Bjergstier og ubanede Veje, maa det være saa
let som muligt. Vægten af B.’s Kanoner, der har
et Kaliber af 6—7 cm, er betinget af, at saavel
disse som Affutagerne og Ammunitionen skal
kunne transporteres paa Ryggen af Muldyr. B.
skyder med forholdsvis smaa Ladninger, saa at
Banen bliver krum, hvorved man opnaar let at
kunne naa ned i Slugter. Enkelte Steder har
man B., der kan adskilles i fl. Stykker, der
kan transporteres hvert for sig og dernæst
samles, naar Kanonen er kommet til sit
Bestemmelsessted.
H. H.
Bjergsmør, en smørlignende Alunart, der
kan findes udskilt paa Lerskifer.
O. B. B.
Bjergsyge, i Sydamerika kaldet Puna, er en
Lidelse, som baade kan angribe Mennesker og
Dyr, der fra Lavlandet kommer op paa høje
Bjerge paa en Højde af 4—5000 Fod. Man kan
se det ved Bjergbestigninger f. Eks. i Alperne,
men den er mest kendt ved Ophold paa
Bjergplateauerne i Himalaya og i Andes. Det vigtigste
Symptom er Træthed, som kan stige indtil den
Grad, at den Syge ikke kan komme videre. Dyr
lægger sig ned og dør ofte. Yderligere optræder
Svimmelhed, Taage for Øjnene, Besvimelse,
Mave-Tarmtilfælde, Hjertebanken, Aandenød,
Blødning fra Tandkød, Næse, Mund og Lunger.
Aarsagen er at søge i den stærkt fortyndede
Luft, specielt Nedsættelse af Iltens Partialtryk.
Lidelsen kan derfor kunstigt frembringes i et
pneumatisk Kammer, og denne ligesom i det hele
»Bjergluftens Virkemaade« er indgaaende
studeret paa denne Maade. I Danmark af
Hasselbalch paa Finsen’s Lysinstitut. Ved fortsat
Ophold i saa høje Regioner kan man sædvanlig
opnaa Akklimatisation. (Litt.: Kronecker,
»Die Bergkrankheit« i »Die deutsche Klinik am
Eingange des 20. Jahrh.«, Bd XI [1907]).
H. I. B.
Bjergsæbe, d. s. s. Montmorillonit.
Bjergtagen bruges i Overtroen om
Mennesker, der indtages i overnaturlige Væseners
Boliger inde i Høje, Bakker ell. Fjelde.
Bjergtagning spiller især en stor Rolle i den keltiske og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
