- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
326

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bjerknes, Carl Anton, norsk Matematiker, (1825-1903) - Bjerknes, Vilhelm Friman Koren, norsk Fysiker, (1862- ) - Bjerkreim, Herred

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

paa Naturforskermødet i Kria kunde han dog
fremlægge Resultater, der bekræftede hans
Formodninger. Men den videre Udformning af
Analogien i det enkelte mellem de hydrodynamiske
Kræfter og de kendte Naturkræfter viste
sig meget vanskelig, hvorfor han i nogle Aar
vendte sig mod Problemets mat. Side og 1871
udgav (i Videnskabs Selsk. Forh.) 1. Del af
en større, ikke fuldført Afh., hvor Bevægelsen
i ideale Vædsker af fl. kugleformede Legemer
med variabelt Rumfang behandledes i største
Alm. Ved en tilfældig Foranledning blev han
igen bragt til at beskæftige sig med den fysiske
Side, og det lykkedes ham nu helt at gennemskue
og udforme Analogien mellem de nævnte
Kræfter. Det viste sig, at pulserende Kugler
(Kugler, der periodisk forandrer Rumfang) i en
Vædske paavirker hinanden med en Kraft
omvendt proportional med Afstandens Kvadrat,
men proportional med Pulsationsintensiteten.
Loven er altsaa ganske analog med Coulomb’s
Lov for Virkningen mellem Elektricitetsmængder
ell. Magnetpoler. Men paa et bestemt Punkt
bestod en ejendommelig Modsætning: medens
ensbenævnte Poler frastøder hinanden, bliver
den hydrodynamiske Analogi hertil, Virkningen
mellem to Kugler, der pulserer saaledes, at de
samtidig er i samme Fase, en Tiltrækning. For
at give en Frastødning, maa de pulsere i
modsat Fase, den ene være størst, naar den
anden er mindst, og omvendt. Bortset herfra
er imidlertid Analogien i alle Enkeltheder
fuldkommen. Disse Resultater behøvede
eksperimentel Bekræftelse, og B. gav sig nu til at
konstruere Apparater dertil. Dette lykkedes
ogsaa trods hans fuldstændige Mangel paa
Uddannelse som praktisk Fysiker, og han
udsendte nogle foreløbige Meddelelser om sine
Resultater og 1876 (i »Gött. Nachr.«) 1. Del af en
større, ligeledes ufuldendt, Afh. derom. 1881
foreviste han sine Eksperimenter paa den
elektriske Udstilling i Paris, hvor de vakte
overordentlig Opsigt. Forinden havde han faaet
Statsunderstøttelse til Eksperimenterne, og han
fik tillige Understøttelse til Udgivelse af en
Fremstilling af sin Teori. Men Fuldførelsen
heraf gik kun langsomt, stadige Omarbejdninger,
nødvendiggjorte af hans pinlige Selvkritik,
sinkede Udgivelsen, og da de Faraday-Maxwellske
Forestillinger om det elektriske og
magnetiske Felt fremkom, foranledigede det nye
Undersøgelser af B. over Analogien mellem disse
Felter og de hydrodynamiske Strømfelter.
Efterhaanden som Materialet ophobedes, blev
Arbejdet med Redaktionen af en samlet
Fremstilling B. for overvældende, og det overgik til
hans Søn, Dr. V. B.; denne udsendte 1902 i 2
Bd »Vorlesungen über hydrodynamische
Fernkräfte nach C. A. B.’s Theorie«. — B.’s
Arbejde, der er fortsat paa udmærket Maade
af V. B., staar i øvrigt ret isoleret i Fysikken.
Hvilken dybere Bet. denne ejendommelige og
vidtgaaende Analogi mellem de tilsyneladende
saa fjernt fra hinanden liggende Omraader har,
er endnu ikke klaret, men Opdagelsen og
Udformningen af en saadan Analogi er i hvert
Fald af den største Bet. — B. blev 1877 Dr. phil.
hon. c.
ved Upsala Univ.’s Jubelfest og fik 1881
paa Udstillingen i Paris et personligt Æresdiplom.
Han var foruden af Videnskabsselskabet
i Kria Medlem af en Del udenlandske
videnskabelige Selskaber. Nævnes kan det endnu,
at B. interesserede sig meget for Matematikeren
N. H. Abel og har udg. hans Biografi. (Litt.:
Biografi (Mindetale) af V. B. i
Videnskabs-Selskabets Forhandlinger [Kria 1903]).
H. M. H.

Bjerknes, Vilhelm Friman Koren,
norsk Fysiker, foreg.’s Søn, f. 14. Marts 1862,
Realkandidat 1888, Doktorgrad 1892 (Afh.: »Om
Elektricitetsbevægelsen i Hertz’ primære
Leder«). B. blev 1891 Amanuensis ved Univ.’s
fysiske Institut i Kria, 1893 tilforordnet Lærer
i Mekanik ved Sthlm’s Højskole, 1895 Prof.
smst. i Mekanik og mat. Fysik, 1905 Prof. i
Fysik smst. 1907 Prof. i Mekanik og mat. Fysik
ved Univ. i Kria, 1913 Prof. i Leipzig og
Direktør for Univ.’s nyoprettede geofysiske
Institut. I sin Afh. »Über elektrische Resonanz«
(Sthlm 1895) har B. givet Metode til at bestemme
de Hertz’ske Instrumenters Konstanter
(Svingetid og Dæmpning) ved Hjælp af
Resonansforsøg, naar det ene Instruments
Svingetider er kendte. Disse Metoder har været af
Bet. for Fremskridtene i den traadløse
Telegrafi. B. overtog Udarbejdelsen af sin Faders
hydrodynamiske Arbejder og publicerede:
»Vorlesungen über hydrodynamische
Fernkräfte nach C. A. Bjerknes’ Theorie« I—II
(Leipzig 1900—02). Ved sine hydrodynamiske
Studier førtes han til Læren om Hvirveldannelser,
der som Specialtilfælde indeholder
Helmholtz’ bekendte Sætninger om Hvirvlers
Bevarelse, og gav talrige Anvendelser af disse
Sætninger dels ved Diskussion af Luftens og
Havets Bevægelser (»Über einen hydrodynamischen
Fundamentalsatz und seine Anwendung
besonders auf die Mechanik der Athmosphäre
und des Weltmeeres« [Sthlm 1898]), dels ved
Undersøgelsen af hydrodynamiske Fænomeners
Analogi med elektriske og magnetiske (Ȇber
Wirbelbildung in reibungslosen Flüssigkeiten
mit Anwendung auf die Analogi hydrodynamischen
Erscheinungen mit elektrostatischen«
[1904]). Resultaterne af sine fortsatte Undersøgelser
over »hydrodynamiske Kraftfelter« og
deres Analogi med elektriske og magnetiske
Felter efter helt ny Metoder har han meddelt
i Recherches sur les champs de force
hydrodynamique
(1906) og i Fields of force (New
York 1906). Anvendelsen af Hydrodynamikken
paa hydrografiske og meteorologiske Omraader
er særlig samlet i Dynamic Meteorology and
Hydrography
, udgivet af Carnegie Institution
(Washington). Som Direktør for det geofysiske
Institut i Leipzig udgiver B. en Række
»synoptische Darstellungen atmosphärischer
Zustande«, der er en Bearbejdelse af de ved
international Overenskomst foretagne samtidige
aerologiske Undersøgelser.
D. la C.

Bjerkreim [-ræjm], Herred, Jæderen og
Dalernes Fogderi, Stavanger Amt, (1910) 1731
Indb., er et Indlandsherred, der ligger omtr.
midt i Fogderiet og er opfyldt af det lave Fjeldparti,
der fra Siredalsfjeldene strækker sig over
mod Kysten og Jæderens Lavland. De vigtigste

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0370.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free