- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
330

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bjælke, det mere ell. mindre firkantet tilhuggede ell. tilskaarne Tømmer - Bjælke, i Vaabenskjold - Bjælkeanker, se Anker. - Bjælkebugt (Søv.), den Krumning, et Skibsdæk har i tværskibs Betning - Bjælkehoved, Enden af en Bjælke - Bjælkeknæ (Søv.), trekantede Plader, anbragte i Hjørnet mellem Skibsside og Dæk - Bjælkelag bestaar af fl. horisontalt lagte, med Enderne paa Murene hvilende Bjælker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

alle Aarringe svækker. Det fordelagtigste
Udsnit af en Stamme fremkommer, naar B.’s
Bredde gøres = 5 og dens Højde = 7, da en
kvadratisk B., udskaaret af samme Stamme,
kun bærer 35, medens første bærer 38. (Smlg.
Jernbjælker).
(J. F.). C. B-r.

l det danske Skovbrug er B. Betegnelse
for en vis bestemt Vare, nemlig runde
Stammer af Naaletræ, især Gran, saa store, at de
kan bruges til Loft ell. Gulv i et alm. Hus
paa Landet; B. sælges undertiden stykkevis,
men de bliver dog oftere end de mindre Varer
udmaalte nøjagtig i m3, især da, naar de
ikke skal bruges til Husbygning.
C. V. P.

Bjælke. Deles et Vaabenskjold ved to
parallelle vandrette Linier i tre Dele, kaldes den,
som oftest mindste, midterste Del B., undertiden
mindre rigtigt Tværbjælke. To parallelle
Skraalinier danner Skraabjælken. (Se
Heraldik).
P. B. G.

Bjælkeanker, se Anker.

Bjælkebugt (Søv.), den Krumning, et
Skibsdæk har i tværskibs Retning, for at Vand, der
samler sig paa Dækket, kan faa Afløb ud mod
Skibssiden til Spygatterne (Afløbsrørene). B.’s
Højde er størst for Skibets øverste Dæk, hvor
den i Alm. er 1/50 af Dækkets Bredde, medens
den er mindre for de lavere liggende Dæk, der
endog undertiden bygges fuldstændig plane
uden B.
H. P. C.

Bjælkehoved, Enden af en Bjælke, særlig
naar denne, ofte udskaaret, profileret, er
synlig i Facaden, som f. Eks. i Bindingsværksbygninger.

Bjælkeknæ (Søv.), trekantede Plader,
anbragte i Hjørnet mellem Skibsside og Dæk, som
tjener til at befæste Dæksbjælkerne til Spanterne.
De skal have stor Styrke og Stivhed, da
de ikke alene skal bære Bjælkerne, men ogsaa
forhindre, at Vinklen mellem Dæk og
Skibsside forandrer sig, naar Skibet ruller i Søen.
I Træskibe anvendes til dette Formaal smedede
Jernvinkler, der i Alm. benævnes Dæksknæ.
H. P. C.

Bjælkelag bestaar af fl. horisontalt lagte,
med Enderne paa Murene hvilende, ofte een
ell. fl. Gange understøttede Bjælker, hvis
indbyrdes Afstand i Danmark gennemsnitlig ikke
maa overstige 0,94 m fra Midte til Midte.
Bjælkerne lægges alm. fra For- til Bagmuren, da
dette ikke alene ofte giver det korteste
Fritliggende, men ogsaa er det hensigtsmæssigste.
B. adskiller Etagerne op- og nedefter, de bærer
Gulv, Indskud med Ler, Forskalling med Puds
og den tilfældige Belastning. Et B.’s Bæreevne
og en Bygnings Stabilitet forøges ved mange
gennemgaaende Bjælker, af hvilke nogle
forsynes i begge Ender med Ankre. Gaar
Bjælkerne igennem et grundmuret Skillerum fra
Ydermur til Ydermur, kaldes de fast indspændte
og bærer 1/2 Gang mere, end naar de kun gaar
til Skillerummet. I Ydermurene anses Bjælkerne
for at ligge løse i, ikke indspændte. De
nedkæmmes i de paa den indvendige Side af
Ydermurene henlagte Murlægter, endvidere i
Remstykket, naar Hovedskillerummet er af
Bindingsværk, og de henlægges paa korte Klodser,
naar det er af Grundmur, fordi en gennemgaaende
Murlægte vilde dække den halve Bredde
af Muren, som derved, da den ofte kun er een
Sten bred, bliver svækket. Dette sidste er ogsaa
Tilfældet i tynde Ydermure. Bjælker, der kun
med een Ende hviler paa Muren, kaldes
Stikbjælker, kortere, der overskærer en ell. fl.
Bjælker, kaldes Veksler. Disse og Stikbjælkerne
tappes sammen med de tilstødende, og til
Sammenholdet drives store Trænagler gennem
Tapperne, hvorpaa der slaas Jernspidsklamre over
Samlingerne. Der udveksles til Trapper,
Skorstene o. a. Ved Skorstene maa alt Træværk
i B. være mindst 12 cm fjernet fra disses
Ydersider. Er Tværskillerummene af Bindingsværk,
lægges Bjælken midt paa samme, og
Stolperne tappes foroven og forneden i den. Er
de af Grundmur, lægges der en Bjælke paa hver
Side af dem. I Pakhuse, Værksteder,
Fabrikker o. a. indlægges ofte een ell. fl., af Træ- ell.
Jernsøjler understøttede Dragere, der enten
er af Træ ell Jern. Alle Bjælkeender og Sider,
som kommer i Berøring med Murværk, bør
dækkes med Tagpap, Birkebark e. l. og dernæst
omsættes med Mursten paa Fladen uden Kalk,
idet denne skader Træet; man opnaar tillige
derved, at Bjælkeendernes Porer ikke tillukkes
(som ved Tjæringen), saa at de i Træet værende
Vædsker kan udskilles. Indskud er en tæt
Brædeflade, der i tykke Bjælker inddrives i
en i disse fordybet Not, men som paa tynde
befæstes paa paaslaaede Lægter. Indskuddet
lægges 8 à 10 cm under Bjælkens Overkant og

illustration placeholder
1 Gennemgaaende Bjælke; 2 Stikbjælke; 3 Veksler;

4 Murlægter; 5 Klodse; 6 Skorsten; 7 og 8 Hoved-

og Tværskillerum af Grundmur; 9 Ankre;

10 Spidsklamre.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:48:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/3/0374.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free