Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bjælkelag bestaar af fl. horisontalt lagte, med Enderne paa Murene hvilende Bjælker - Bjælkevæger (Søv.) - Bjælkeværk, de over Søjlerne i den gr. og rom. Stil anbragte baarne Gesimsled - bjærge, se Bjærgning. - Bjærgelav, se Bjærgning. - Bjærgeløn, se Bjærgning. - Bjærgemærs (Redningskrans), en Ring af Kork, oversyet med Sejldug og forsynet med Tovstropper - Bjærgning. At bjærge betyder at redde noget ud af en Fare.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
belægges med et c. 6 cm tykt Lag vel æltet
Ler, Infusoriejord ell. ubrændte Mursten,
Foranstaltninger, der tjener til at holde paa
Varmen i Etagerne, forhindrer Lyden i at trænge
op- og nedefter, for en kort Tid standser en i
en Etage udbrudt Ilds Omsiggriben og endelig
forhindrer, at mindre Vandspild pletter
Gipsloftet nedenunder.
Den tilfældige Belastning af B. kan være
meget forsk., fra 3—400 kg pr m2 i Beboelseshuse,
indtil 1500 kg og mere i Pakhuse, Fabrikker e. l.
Da Træ i Løbet af Aarene taber i Bærekraft,
og der altid maa være Tryghed til Stede, tages
disse Størrelser mindst 10 Gange, saa at et B.
i et Beboelseshus først maa brydes, naar det
belastes med 3 à 4000 kg pr m2. Hvor store
Afstande fordyrer ell. umuliggør Anvendelsen
af Træ i B., anvendes der nu ofte Jernbjælker,
særlig i Fabrikker, Værksteder e. l., hvor der
i Reglen hvælves mellem dem. (Se endvidere
Monierkonstruktioner).
(J. F.). C. B-r.
Bjælkevæger (Søv.), langskibs Planker,
der i Træskibe er anbragt indvendig paa
Skibssiden lige under Dækkene og tjener til at
befæste og understøtte Dæksbjælkerne ude ved
Skibssiden.
H. P. C.
Bjælkeværk (gr. ἐπιβολή, ordret: »Paalæg«;
tysk »Gebälk«) er den ikke helt fyldestgørende
Benævnelse for de over Søjlerne i den gr. og
rom. Stil anbragte baarne Gesimsled. Se i
øvrigt Søjleorden.
bjærge, se Bjærgning.
Bjærgelav, se Bjærgning.
Bjærgeløn, se Bjærgning.
Bjærgemærs (Redningskrans), en
Ring af Kork, oversyet med Sejldug og
forsynet med Tovstropper. B. har en betydelig
Bæreevne og er ophængt om Bord saaledes, at
det let og frit kan falde i Søen til Overbordfaldnes
Redning. En Stage med et lille Flag
er forbundet til B., for at dette om Dagen
skal kunne ses saavel fra Skibet som fra det
Fartøj, der eventuelt bliver firet i Vandet til
Bjærgningen. Om Natten fastgøres til et B. en i
en Beholder indesluttet Sats (Holmes Blus e. l.),
der antændes ved Berøring med Vandet. Antal
af B. er for hver Skibsstørrelse fastsat ved Lov.
H. E.
Bjærgning. At bjærge betyder at redde
noget — Gods ell. Mennesker — ud af en Fare.
B. bliver et særligt søretligt Begreb, fordi der
er saa mange Farer, som truer Skibsfarten,
især fra Naturkræfternes Side, og fordi
Redning ud af dem ofte kræver Hjælp fra andre
end det truede Skibs Besætning, f. Eks. enten
fra et forbisejlende Skibs Besætning ell., ved
Stranding, fra Kystbeboerne. Efter at
Middelalderens barbariske Strandret (s. d.) er
bortfaldet, tager Retsreglerne om B. og om
Bjærgeløn hovedsagelig Sigte paa den Bjærgedes
Interesser. I Danmark som i andre Lande er der
langs Kysterne truffet faktiske
Bjærgningsforanstaltninger gennem Organisationen af et
Redningsvæsen (s. d.); men desuden er det for
Beboerne af danske Kyster en Retspligt at
forsøge paa en B. af Mennesker i Tilfælde af
Stranding ell. anden Søulykke nær Kysten, og
Øvrigheden skal fremme og lede B., (jfr
Strandingslov 10. Apr. 1895). Iflg. Strandingslovens § 4
kan der blive, og er der, ved Kysterne oprettet et
Antal Bjærgelav, som har Eneret, men ogsaa
Pligt til at besørge Redning af Skib og Ladning
ved Bistand ud fra Land. Dog kan et grundstødt
Skib søge Hjælp fra hvem som helst, f. Eks.
et Bjærgningsselskab, til at komme flot igen,
selv om der sendes Folk i Land, og man ikke
nøjes med at anvende Bjærgeskib. Dernæst skal
Skibe hjælpe hinanden under Havsnød, for saa
vidt de enten har været i Kollision, ell. det
gælder at redde Menneskeliv. I disse Tilfælde
bestaar der en »international Hjælpepligt«, se
den nedenfor omtalte Konvention; men i øvrigt
er B. af fremmed Skib ell. Ladning — f. Eks.
ved at et Skib bugserer et havareret andet Skib
i Havn — kun tilladt, naar den »kan finde Sted
uden Risiko for Skibet og uden væsentlig Ulempe
for Rederen ell. andre, hvis Interesser det er
Skipperens Pligt at varetage« (jfr § 31 i de
nord. Sølove, se under Sølov). Efter
Bryssel-Konventionen af 23. Septbr
1910 mellem de vigtigste søfarende Lande er
nu ensartede Regler om B. mellem Skibe
opstillede og for en stor Del gennemførte ved
særlig Lovgivning, se saaledes L. 29. April 1913.
Medens der, naar alene Menneskeliv er
bjærgede, kun efter eng. Ret bliver Tale om
Vederlag til Bjærgeren for hans Møje og for den
Fare, han har udsat sig for, opstaar der efter
enhver Søret ved al B. af Gods et Spørgsmaal
om Bjærgeløn. Denne Løn har Bjærgeren
et naturligt Krav paa som Vederlag for Fare
og Møje, og den beregnes i Alm. rigelig, bl. a.
for at han skal være opfordret til frivillig at
yde sin Hjælp. Bjærgeløn ydes ogsaa, selv om
begge Skibe tilhører samme Rederi
(»Søsterskibe«). De særlige Regler om Bjærgeløn
forudsætter efter Bryssel-Konventionen en
ekstraordinær Situation ɔ: at Skibet er stedt i Nød
ell. dog i Forlegenhed. Derfor kommer
Bjærgningsreglerne ikke i Anvendelse, naar f. Eks. et
Skib bugserer et andet under Vindstille ell. op
ad en Flod, hvor der ikke er Fare paa Færde.
Det er udtrykkelig udtalt i Bryssel-Konventionens
§ 9. at der, naar Mennesker og Gods er
bjærgede ved samme Lejlighed, gives Andel
i Bjærgeløn ogsaa til dem af Bjærgerne, som
alene har hjulpet ved Menneskenes Redning.
Naar der ikke imellem Bjærger og Bjærgede
er truffet nogen Aftale om Bjærgelønnen, skal
den efter Bryssel-Konventionen ligesom efter
ældre nord. Søret bestemmes af Domstolene.
Bjærgelønnen betales »af det Bjærgede«, ɔ: den,
hvis Gods er bjærget, har ikke nogen
personlig Forpligtelse til at betale Bjærgeløn.
Da Bjærgeren saaledes, naar han tager fat paa
B., maa paaregne intet at faa, hvis intet
reddes, og da han ofte løber en stor Risiko for
eget Liv og Gods, er det billigt, at han faar
en Bjærgeløn, der langt overstiger den alm.
Værdi af det paa B. anvendte Arbejde. Ved
Fastsættelsen af Bjærgelønnen tager Retten alle
foreliggende Forhold i Betragtning: hvor
vellykket B. var, hvor dygtigt den var gennemført,
hvilke Farer det Bjærgede og Bjærgerne var
udsatte for, om det bjærgende Skib var særlig
udrustet for B.; kun i anden Række ses der hen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
