Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Björlin, Johan Gustaf, sv. Militær og Forf., (1845- ) - Björling, Carl Fabian Emanuel, sv. Matematiker og Meteorolog (1839-1910) - Björling, Carl Georg Emanuel, sv. Retslærd, (1870- ) - Björling, Johan Alfred, sv. Forskningsrejsende og Botaniker, (1871-1892/3) - Bjørlykke, Knut Olaf, norsk Geolog, (1860- ) - Bjørn, nordisk Mandsnavn, med mange Sammensætninger - Bjørn, Navn paa danske Prinser. - 1) Broder til Sven Estridsøn - 2) Søn af Sven Estridsøn - Bjørn, gl dansk Adelsslægt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1896—1909 var B. Medlem af Første Kammer. 1895
blev han Oberst og Kommandant paa Gotland,
i hvilken Stilling han viste sig meget energisk,
1908 Generalløjtnant. Desuden har B. øvet et
meget rigt Forfatterskab. Af militære og
krigshistoriske Værker maa nævnes: »Värneplikt och
krigsbildning« (1872), »Bilder ur Sveriges
krigshistoria« (1876), »Finska kriget« (1882), »Kriget
mot Danmark 1675—79« (1885), »Krigsrörelserna
i Bohuslän 1788« (1888), »Carl XII« (1888),
»Carl X Gustaf« (1889), »Gustaf II Adolf« (1890),
»Kriget i Norge 1814« (1893). Desuden har B.
redigeret Generalstabsværket om »Sveriges krig
åren 1808 och 1809« (I, 1890, II, 1894) og fra
1879 udg. Tidsskr. »Svenske soldaten«. 1895—96
udkom »Fordomdags, kulturhist. utkast och
berättelser«. Af B.’s skønlitterære Arbejder kom
Romanerne »En framtidssaga« (1876), »Carl
Svenske« (1876; nyt Opl. 1900), »Elsa« (1879)
og »Prokuratoren« (1886; i ny Udg. 1899,
kaldet »Junker Sven«).
A. M. D.
Björling, Carl Fabian Emanuel, sv.
Matematiker og Meteorolog (1839—1910), blev 1863
Dr. phil. og Docent i Matematik og var
1873—1904 Prof. i Matematik i Lund. Foruden lærde
Værker har B. udg. talrige meget udbredte
populære Arbejder som f. Eks. »Solen« (3. Opl.
1874), »Vindarnas lagar« (2 Opl. 1875) og
»Klangfärger och språkljud« (1879).
A. M. D.
Björling, Carl Georg Emanuel, sv.
Retslærd, ovenn.’s Søn, f. 16. Septbr 1870 i
Halmstad, blev 1887 Student ved Lunds Univ.,
1891 cand. jur., Docent smst. 1894, Dr. jur. 1896,
ekstraord. Prof. i Romerret og Retshistorie
1897, 1901 ord. Prof. i Civilret. B., hvis
Forfattervirksomhed helt igennem præges af stor
Nøjagtighed og Grundighed, skarp kritisk Evne
og fin Retstakt, har foruden forsk. Afh. og
Anmeldelser i »Tidsskr. for Retsvidenskab«, »Nytt
juridiskt Arkiv« o. a. skrevet »Om bötesstraffet
i den svenska medeltidsrätten« (1893),
»Penningdeposition enligt justiniansk rätt« (Lunds
Univ.’s Aarsskr. XXX 1894), »Den svenska
rättens exstinktiva laga fång till lösören på grund
af god tro« (1896), »Vår äldsta lagkommentar« I
(Lunds Univ.’s Aarsskr. XXXII 1896), »Bidrag
till obligationsrättens lära om prästationsorten«
(smst. XXXIII 1897) og »Om påföljderna af
tvång enligt sv. civilrätt« I (smst. XXXIX 1904).
Som Diskussionsemne til 9. og 10. nord.
Juristmøde forfattede B. »Om dödande af bortkomna
handlingar« (1899); hans Interesse for en
rationel jur. Undervisning har litterært givet sig
Udslag i en fortrinlig »Lärobok i civilrätt för
nybörjare« (1910, 2. Opl. 1911, med Rettelser og
Tillæg 1913). Ogsaa til den retsvidenskabelige
Bibliografi har B. leveret Bidrag. 1911 blev B.
Formand for Borgerrepræsentationen i Lund.
Fz. D.
Björling, Johan Alfred, sv.
Forskningsrejsende og Botaniker, f. 1871, d. 1892 ell. 1893.
Efter at B. 1890 havde besøgt Spitsbergen,
rejste han 1891 med et af den kgl. grønlandske
Handels Skibe til Upernivik paa 72 1/2° n. Br.
Herfra lykkedes det ham paa kort Tid og med
en Baad, roet af 4 Grønlændere, at trænge frem
et Stykke længere end tidligere Ekspeditioner,
nemlig til en Ø paa 74 1/2°, som han kaldte
Holm’s Ø; derfra saa han Devil’s Thumb, hvis
Beliggenhed han bestemte. 22. Juni 1892 rejste
B. sammen med en ung Zoolog, Evald
Kallstenius, paa Skonnerten »Ripple« med 3 Mands
Besætning fra Skt Johns. Maalet for Rejsen var
et Par Maaneders Undersøgelse af Ellesmere
Land. Den videnskabelige Udrustning var god,
men Provianten utilstrækkelig til en
Overvintring. Anløb Godhavn 28. Juli—2. August,
hvorefter man ikke hørte noget til Ekspeditionen,
førend Hvalfangeren »Aurora« 1893 paa
Carey-Øerne fandt Vraget af »Ripple« og en
Beretning fra B. af 12. Oktbr 1892. Ifølge denne
kom »Ripple« til Carey-Øerne 16. Aug. Dagen
efter strandede Skibet, efter at man havde ført
Forraad fra Nares’ Depot om Bord. Man
forsøgte i Baad at naa Foulke Fjord, men maatte
vende tilbage. B. vilde nu rejse til Eskimoerne
ved Clarence Head ell. Cap Faraday paa
Ellesmere Land. Hvis Ekspeditionen ikke blev undsat
der inden 15. Juli 1893, vilde den forsøge at
naa de danske Kolonier i Grønland. Det
paafølgende Aar foretoges forgæves Eftersøgninger
efter Ekspeditionen. — Det synes altsaa, som
om B. selv efter Tabet af Skibet vilde forsøge
at forfølge sin opr. Rejseplan, thi han vidste,
at der meget nærmere, nemlig ved Cap York
paa Grønland, boede Eskimoere, hos hvilke han
kunde faa Hjælp. B. har været alt for dristig,
men man maa beundre hans Mod og Uforfærdethed.
(Litt.: »Ymer«, Sthlm 1891, 1894 og
1895).
G. F. H.
Bjørlykke, Knut Olaf, norsk Geolog, f.
paa Søndmør 11. Febr 1860. Efter at have
uddannet sig til Folkeskolelærer, kastede B. sig
over Studiet af Naturvidenskaberne og var
1896—1905 knyttet til Norges geol. Undersøgelse.
1898 blev han Docent (siden 1905 Overlærer)
ved Landbrugshøjskolen i Aas. B. har særlig
undersøgt de geol. Forhold i den mellemste Del
af det sydlige Norge samt norske kvartære
Aflejringer. Foruden fl. geol. Lærebøger har B.
bl. a. offentliggjort »Det centrale Norges
Fjeldbygning« (Kria 1905), »Jæderens Geologi« (Kria
1908) og »Norges Kvartærgeologi« (Kria 1913).
J. P. R.
Bjørn, nordisk Mandsnavn, med mange
Sammensætninger (Asbjørn, Torbjørn o. s. v.) samt
de afledte korte Navne Berse, Bjarne, Bjarke.
I Tysik bruges ogsaa Sammensætninger
(Adelbern, Bernhard); men at bruge selve
Dyrenavnet som Mandsnavn er særlig nordisk Skik (jfr
Ulf og Navn).
A. O.
Bjørn, Navn paa danske Prinser. 1) Broder
til Sven Estridsøn, var under Edvard Bekenderen
Jarl i England, men blev dræbt af sin
Fætter, Sven Godwinsøn (1049) og jordet i
Winchester ved Siden af sin Morbroder, Knud den
Store. 2) Søn af Sven Estridsøn, var, som det
synes, dansk Grænsejarl og styrede de
Strækninger af Holsten, som Henrik IV havde
afstaaet til Kong Sven, men blev her dræbt af en
Bonde (c. 1095).
H. O.
Bjørn, gl dansk Adelsslægt, der dog ikke med
Bestemthed vides selv at have kaldt sig med
dette Slægtsnavn, men idelig brugte Navnet B.
som Fornavn og førte en Bjørnelab i Vaabnet.
Allerede paa Valdemar Atterdag’s og Dronning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
