Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bjørn, gl dansk Adelsslægt - Bjørn, Navn paa fl. sv. Konger i 9. og 10. Aarh. - 1) en Kong B. modtog Ansgar med Velvillie (830) - 2) B., Fader til Erik Sejrsæl - Bjørn (Søv.), det aabne Rum mellem Masttoppen og Mærsets Dæksplanker - Bjørn, Marie Christiane, f. Lorentzen, dansk Danserinde (1763-1837) - Bjørnbak, Lars, dansk Lærer og Politiker, (1824-1878) - Bjørn Bereson, dansk Kriger, Fader til den northumberske Jarl Sivard Dyre (s. d.); jfr Bjarke. - Bjørne (Ursidæ), en Familie inden for Rovdyrenes Orden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Margrete’s Tid forekommer der ansete
Medlemmer af denne Slægt, særlig knyttede til
Stensgaard i Salling Herred. Hertil hørte ogsaa den
voldsomme B. Andersøn til Stenalt, kendt som
Medskyldig i Drabet paa Rigshovmesteren Povl
Laxmand (1502). Slægten uddøde allerede 1596
med Hr. Jakob Bjørnsøn til Stenalt.
H. O.
Bjørn, Navn paa fl. sv. Konger i 9. og 10.
Aarh. 1) en Kong B. modtog Ansgar med
Velvillie (830); han var den B., som Islændingerne
kaldte »B. paa Høj« (at Haugi), og hos hvem
nogle af de ældste norske Skjalde opholdt sig
(jfr Brage den gamle). 2) B., Fader til
Erik Sejrsæl, havde en lang Kongetid i 10.
Aarh., og Riget sagdes at være vel ved Magt
under hans Styrelse.
H. O.
Bjørn (Søv.), det aabne Rum mellem
Masttoppen og Mærsets Dæksplanker. Gennem B.
vises staaende Gods (Vant, Barduner og Stag)
til Mastens Forstøtning samt løbende Gods.
Passagen til den ovenover anbragte Rejsning sker
enten gennem B. ell. uden om Mærset ad
Pyttingvantet (s. d.).
H. E.
Bjørn, Marie Christiane, f. Lorentzen,
dansk Danserinde (1763—1837). B., der besad
en dejlig Legemsbygning og et sjælfuldt Ansigt,
henrev ved sin — saavel mimisk som koreografisk
— lidenskabelige Udførelse af de alvorlige
Kvindefigurer i Galeotti’s Balletter; ikke uden
Held forsøgte hun sig i Skuespillet, bl. a. som
Cherubino i Beaumarchais’ »Figaros Bryllup«.
A. A.
Bjørnbak, Lars, dansk Lærer og Politiker,
i 19. Jan. 1824 i Vendsyssel, d. i Viby ved
Aarhus 2. Jan. 1878. B., som var Skolelærersøn,
tog Seminaristeksamen og blev derefter Lærer,
først i Vendsyssel og fra 1855 i Viby ved
Aarhus. Her kom han til at øve en betydelig
Indflydelse som politisk Agitator og Organisator
og desuden som Bladudgiver. B. var en ivrig
Tilhænger af Tscherning, og sammen med ham
og Dr. G. Winther stiftede han 1862 den jyske
Folkeforening, som særlig i Valgkredsene omkr.
Aarhus vandt stor Tilslutning og væsentlig har
bestemt Landbefolkningens politiske Syn i en
stor Del af Øst- og Midtjylland. B. nærede
udpræget demokratiske Anskuelser; navnlig var
han en stærk Modstander af alt Bureaukrati og
vilde have Militærvæsenet indskrænket til det
mindst mulige. Han lagde Hovedvægten paa
økonomiske Reformer, navnlig til Gavn for
Landbruget, og paa Kirke- og Skolevæsenets
Omraade ønskede han, i Modsætning til den
grundtvigske Retning, Statens Virksomhed og
Kontrol opretholdt. Han var saaledes en
Modstander baade af Frikirke- og af Friskolebevægelsen.
Hvad navnlig Skolevæsenet angaar,
lagde han Vægten paa Kundskabserhvervelsen
mere end paa »Vækkelsen«, og han søgte at
gennemføre sine Ideer paa dette Omraade, bl.
a. ved Oprettelsen af en ikke-grundtvigsk
Højskole i Viby. 1866 grundlagde han »Aarhus
Amtstidende«, og det var ligeledes ham, der fik
rejst den store »folkelige Forsamlingsbygning«
i Aarhus. Han søgte to Gange forgæves at blive
valgt ind i Folketinget; derimod blev han Aaret
lør sin Død Medlem af Aarhus Amtsraad. B.
var en ualmindelig velbegavet Mand, i Besiddelse
af megen Energi, Veltalenhed og Organisationsevne.
N. N.
Bjørn Beresön, dansk Kriger, Fader til den
northumberske Jarl Sivard Dyre (s. d.);
jfr Bjarke.
A. O.
Bjørne (Ursidæ), en Familie inden for
Rovdyrenes Orden, omfattende store Arter, alle let
kendelige ved flg. Fællesejendommeligheder:
Legemsbygningen meget plump og kraftig;
Hovedet meget bredt, særlig over Panden, med
ret lang, men stærkt afsmalnende Ansigtsdel,
Snuden dog brat af skaaret; Øjnene smaa,
Snuden nøgen; Ansigtet korthaaret, men i øvrigt
er hele Legemet og Lemmerne klædt i en
meget tæt og langhaaret Pels, der gør Dyrets
Udseende endnu plumpere. Ørene er ret store,
syner mindre, idet de delvis skjules af den
tykke Pels. Halsen som Regel kort og svær:
Skulderpartiet kraftigt, ofte lidt puklet, særlig
ved den oprette, lange Haarklædning. Halen
ganske kort, skjult i Pelsen; Benene korte og
meget kraftige, særlig Bagbenene er lave. B. er
alle Saalegængere, der i udpræget Grad gaar
paa hele Foden; denne er stor og bred; 5 Tæer
baade paa For- og Bagfod. Kløerne er meget
lange og kraftige, ret krumme og lidt
sammentrykte, men aldrig spidse, idet de afslides
under Gangen, da de ikke, som f. Eks. hos
Kattene, trækkes tilbage, naar de ikke bruges;
Fodsaalen som Regel helt nøgen, kun baaret
hos Isbjørnen. B.’s Tunge er, i Modsætning til
f. Eks. Kattenes, glat; Maven enkelt, Blindtarm
mangler altid. B.’s Tænder anviser den Plads
mellem de overvejende planteædende Rovdyr,
idet Knudetænderne, 2 i hver Kæbe, og den
knudrede Del af Underkæbens Rovtand er mægtigt
udviklede, hvorimod den skærende Del af
Rovtænderne samt Savtænderne kun er
ubetydeligt udviklet; Hjørnetænderne store og
kraftige, Fortænderne smaa. Næringen er, i
Overensstemmelse hermed, hovedsagelig Bær,
Frugter, Rødder, Græs, Bladknopper o. l., men de
fortærer ogsaa nogen animalsk Føde,
overvejende lavere Dyr som Larver, Orme, Frøer,
Fisk o. s. v.; kun de ældre Dyr skal efter
Sigende være lidt mere kødædende og jager
Fugle, Smaapattedyr, ja endog store Pattedyr.
Trods deres plumpe Bygning er B. dog ret
hurtige i deres Bevægelser; de større Arter er
vel ret daarlige Løbere, men indhenter dog med
Lethed Mennesker; de mindre Arter galoperer
derimod særdeles hurtigt; de rejser sig med
Lethed paa Bagbenene og bruger da deres
Forlemmer, der er meget bevægelige og smidige,
under deres Søgen efter Frugter o. l.; de klatrer
alle særdeles godt, de større Arter om end ret
langsomt og forsigtigt; de klatrer stedse, ogsaa
under Nedstigning, med Bagkroppen nedad; fl.
Arter svømmer godt og gerne. B.’s Muskelstyrke
er meget stor, og deres Udholdenhed
synes ret ubegrænset; i Kamp med Mennesker,
ell. naar de angriber store Pattedyr, slaar de med
stor Kraft med Forlabberne, staaende paa
Bagbenene; de slæber med Lethed Okser, Heste
o. l. store Pattedyr bort med sig. I Mangel af
andet søger B. ogsaa til Aadsler; deres
Lugtesans er stærkt udviklet, medens Syn og
Hørelse er svagere; deres Intelligens er betydelig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
