Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1) Den store B. (Ursa major) - 2) Den lille B. (ursa minor) - Bjørnen, Flinterenden, landløs Grund med l,7 m Vand, der ligger 2 1/2 Sm. Ø. f. Saltholm - Bjørner, A., se Larssen, A. - Björner, Erik Julius, sv. Oldgransker (1696-1750) - Bjørneskind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kaldes Alcor og selv er en spektroskopisk
Dobbeltstjerne, danner ikke med Mizar noget
Dobbeltstjernepar. Af andre visuelle
Dobbeltstjerner nævnes ξ med en Omløbstid af 60 Aar.
Da denne Stjernes Afstand kendes (19
Lysaar), kan man beregne, at de to Stjerner er
fjernede fra hinanden 15 astron. Enheder ell.
anderledes udtrykt: anbringes den ene i Solen,
vil den anden være midtvejs mellem Saturn og
Uranus. De to Stjerner har samme Masse, lidt
under Halvparten af Solens Masse. φ er en
Dobbeltstjerne med 100 Aars Omløbstid. Af
spektroskopiske Dobbeltstjerner nævnes β, ε
(Alioth) og ω med Omløbstid henh. 27 Dage,
4,2 Aar og 15,8 Dage. Alle disse 3 Stjerner nærmer
sig os med en Hastighed af 15 km i Sek. I den
store B. har man den Stjerne, som paa den
nordlige Himmel har størst Egenbevægelse
(Groombridge 1830). Den bevæger sig aarlig
7,0″ i sydøstlig Retning og vil i 100 Aar have
flyttet sig paa Himlen Afstanden mellem Mizar
og Alcor. Dens Afstand fra Solen er 33 Lysaar,
og følgelig vil den nævnte Egenbevægelse være
over 300 km i Sek. Stjernen er teleskopisk.
Foruden denne har man fundet fl. andre
teleskopiske Stjerner, der har stor Egenbevægelse;
især er der 3, hvis Afstand ogsaa kendes, og
hvis lineære Hastighed lodret paa den Retning,
hvori vi ser Stjernen, er fra 60 til over 100
km i Sek. Om Karlsvognens 7 Stjerner ved
man, at de 5 (α og η er undtagne) bevæger
sig paa det nærmeste parallelt i Verdensrummet
med en Hastighed relativt til Solen af 18
km i Sek., absolut med en Hastighed af 29 km
i Sek. mod et Punkt i Stjernebilledet »Ørnen«.
Bevægelsen er paa det nærmeste parallel med
Mælkevejen. Disse 5 Stjerner har en Afstand
fra os af 72 Lysaar, og de nærmer sig Solen
med en Hastighed af 14 km i Sek. Til det
samme System, som omslutter disse 5 Stjerner,
hører en Del andre som Sirius, og den Afstand
og Bevægelse, man direkte har maalt hos denne
Stjerne, stemmer meget nær med, hvad der er
beregnet efter Bevægelsen af denne Stjernestrøm.
Af foranderlige Stjerner kendes hidtil
23, hvoraf 1 er en Algolstjerne med en Periode
paa 7,3 Dag. Af Stjernetaager kendes fl. udpræget
spiralformede.
2) Den lille B. (ursa minor) staar
Nordpolen nærmest og indeholder efter Backhouse 58
for det blotte Øje synlige Stjerner, deraf 2 af 2.
Størrelse. Fordi den ene af disse for det blotte
Øje synes at staa ubevægelig under Himlens dgl.
Bevægelse, altsaa ser ud til at staa i Verdenspolen,
kaldes den Polarstjernen (Polaris),
I Virkeligheden er den lidt over 1° fra
Polen, men p. Gr. a. Præcessionen nærmer den
sig Polen mere og mere og vil i Aaret 2105
være den nærmest (28′) for derpaa at fjerne
sig. For 3000 Aar siden var den anden Stjerne
af 2. Størrelse, β, Polarstjerne og kaldtes derfor
af Araberne for Nordens Stjerne. Af det arab.
Navn dannedes Kochab, som Stjernen nu
hedder. Polarstjernen er en Dobbeltstjerne,
Ledsageren af 9. Størrelse. Burnham har set to
endnu svagere lige ind paa Polarstjernen.
Hovedstjernen i dette Dobbeltstjernepar, hvis
Afstand er 47 Lysaar, er selv en spektroskopisk
Dobbeltstjerne, der i 4 Dage beskriver en Bane
om Tyngdepunktet af det System, som bestaar
af denne og en relativ mørk Ledsager. Denne
Dobbeltstjerne bevæger sig paa sin Side i 12
Aar om Tyngdepunktet af et System, som bestaar
af denne og en tredie, for os usynlig, Klode.
Alle disse Kloder nærmer sig Solen med en
Hastighed af 15 km i Sek. Af andre spektroskopiske
Dobbeltstjerner nævnes ε, der har
en Periode paa 39,6 Dage. β fjerner sig fra
os med en Hastighed af 17 km i Sek. Af
foranderlige Stjerner kendes hidtil 6, der alle er
teleskopiske, men hertil kommer Polarstjernen,
som Hertzsprung har paavist hører til δ Cephei
Typen, med en Variation af 0,1 Størrelsesklasse
i samme Tid som Perioden for den spektroskopiske
Dobbeltstjerne (4 Dage); dette er bekræftet
af andre Forskere. Af Stjernetaager og
Stjernehobe findes der enkelte meget svage.
J. Fr. S.
Bjørnen, Flinterenden, landløs Grund med
1,7 m Vand, der ligger 2 1/2 Sm. Ø. f. Saltholm.
B. er stejlt affaldende og afmærket.
G. F. H.
Bjørner, A., se Larssen, A.
Björner, Erik Julius, sv. Oldgransker
(1696—1750). B. var Assessor og Sekretær i
Antikvitetskollegiet i Sthlm og nød i sin Tid
stor Anseelse baade i Sverige og i Udlandet.
Det var særlig Sagaerne, som var Genstand for
hans Studier, men han gav sig ogsaa af med
Tydning af Runeindskrifter og Oldsager. Hans
Arbejder har dog ingen Interesse for en senere
Tid, og hans Bestræbelser for at tillægge
Begivenheder i Norden en utilbørlig Ælde og
Nordens Helte næsten utrolige Bedrifter vakte
vel megen Opmærksomhed, men fremkaldte
ogsaa mere kritiske Forf.’s Angreb paa ham;
saaledes rettede O. v. Dalin en af sine vittigste
Satirerimod ham. En af hans Bøger har dog
været af stor Bet. om end paa et andet Omraade
end det arkæologiske; det er »Nordiska kämpadater«
(1737), som foruden nogle oldnordiske
Rimer indeholder en Del Sagaer med sv.
Oversættelse; fra denne Bog har Oehlenschläger
hentet Stoffet til »Helge« og »Hrolf Krake« og
Tegnér Stoffet til »Frithiofs Saga«.
I. F.-H.
Bjørneskind udgør en meget vigtig
Handelsartikel. De billigste Skind faas af den brune
Bjørn og benyttes til Pelse o. l. Farven
antager undertiden lyse, indtil næsten gule
Nuancer, og som en stor Sjældenhed fremkommer
hvide Skind af Albinoer og mørke Skind med
hvid Halskrave. De fleste Skind kommer fra
Sibirien, der ogsaa leverer enkelte meget fine,
glinsende, næsten sorte Skind og de saakaldte
Guld- og Sølvbjørneskind, i hvilke
gule ell. hvide Haarspidser stikker frem paa en
sort Bund og i Solskin frembringer et guld- ell
sølvagtigt Udseende. Tidligere kom disse
Sjældenheder næsten ikke uden for Rusland; men
efter at de er blevne en Modesag, især i
England, fremkommer de nu regelmæssig paa
Londonauktionerne. En Varietet af den brune Bjørn
fra britisk Nordamerika giver et meget fint
og kostbart isabellafarvet Skind. Fra
Nordamerika kommer i øvrigt væsentlig Skind af
den amer. Bjørn, Baribal, hvis Finhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
