- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
341

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bjørneskind - Bjørnespinder (Arctica caja L.), den vigtigste Art af den til Spinderne hørende Slægt Arctica - Bjørnesund, Fjord paa Grønlands Vestkyst - Bjørnesø, Store B., Bear Lake, Sø i den nordlige Del af Dominion of Canada - Bjørneøen, se Beeren Eiland. - Bjørneøerne, en lille, ubeboet Øgruppe ved Sibiriens Kyst uden for Kolymas Munding - Bjørn Hitdølakappe (»Hitdølernes [det vestlige Island] Helt«) - Biørnholm, se Høgholm. - Bjørn Jernside, Navn paa 2 berømte danske Krigere: - 1) Søn af Regner Lodbrok - 2) ældste Søn af Harald Kesje - Bjørnsen, Louise Cathrine Elisabeth, dansk Forfatterinde, (1824-1899) - Bjørnsholm, Hovedgaard ved Limfjorden i Slet Herred

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tiltager, jo nordligere Dyrene lever. I England
skelner man mellem »Armébjørne« til
Pelshuer, Tæpper o. s. v. til Brug i Hæren,
»Pelsbjørne« til almindelige Pelsfrakker og
»Cubbjørne« med særlig fint Haar og tyndt Læder.
Den nordamerikanske graa Bjørn giver de
største af alle B., indtil 3 1/2 m lange, men de
kommer kun sjældent til Europa. Alm. B.
eftergøres ofte ved Hjælp af en særlig Slags
langhaarede russ. Gedeskind, der farves sorte.
Isbjørnens Skind benyttes i Europa udelukkende
til Dekoration og Tæpper, og disses store
Sjældenhed her begrundes for en stor Del i
Vanskelighederne ved Transporten, da de ved
Saltning let bliver plettede. Ved det grønlandske
Handelsselskabs Auktioner i Kbhvn udbydes
aarlig 100—200 Skind. Vaskebjørnens
Skind af den til Halvbjørnenes Fam. hørende
Procyon fra de Forenede Stater og Kanada
kommer i store Mængder til Europa, og der
omsættes i London aarlig 1/2—3/4 Mill. Skind,
hvoraf den langt overvejende Del gaar til
Rusland. Dog bruges ogsaa meget i det øvrige
Europa navnlig til Imitation af Søløve og den
kanadiske Bæver, som de kan ligne skuffende,
og til Pelsfor, Muffer og Kantninger; de kaldes
i Skandinavien sædvanlig Skopskind ell.
Shubskind. Ved naturaliserede B.
o. a. større Rovdyrskind forstaar man Skind,
paa hvilket Hovedet er fuldstændig udstoppet
og forsynet med kunstige Øjne, Tunge og
Tænder, og som udelukkende er beregnede paa at
bruges til Dekoration.
K. M.

Bjørnespinder (Arctica caja L.), den
vigtigste Art af den til Spinderne hørende Slægt
Arctica. Sommerfuglen, der har et Vingefang
af 5—6 1/2 cm, har pragtfulde, rødbrune
Forvinger med hvide Pletter; Bagvingerne er
zinnoberrøde med dybblaa Pletter, og Bagkroppen
har samme Farve og Tegning som Bagvingerne.
Larven er dækket af meget lange, sorte, i
Spidsen hvide Haar; den holder sig ikke til nogen
bestemt Plante og forpupper sig i Jorden ell.
under Løvet i et løst Spind, dannet af de lange
sorte Larvehaar. Illustr. se farvetrykt Tavle
»Sommerfugle«, Fig. 22 og 23.
C. W-L.

Bjørnesund, Fjord paa Grønlands Vestkyst,
paa c. 63° n. Br., der gaar ind til Indlandsisen.
Ved Fjorden findes Nordboruiner. Dens
grønlandske Navn er Agdlumersat.
G. F. H.

Bjørnesø, Store B., Bear Lake, Sø i
den nordlige Del af Dominion of Canada,
Territoriet Mackenzie, ligger under Polarkredsen,
c. 100 km Ø. f. Mackenzie River og afvandes til
denne gennem Bear Lake River. Søen, hvis
Højde over Havet er 119 m, har et Areal paa
29000 km2. Formen er meget uregelmæssig,
idet Søen egentlig bestaar af fem fra et Midtpunkt
udgaaende Bugter. Kysterne bestaar mod
Ø. og SØ. væsentligst af Gnejs, medens mod
V. palæozoiske og mesozoiske Dannelser er
fremherskende. Fra Oktbr til midt i Juli er
Søen dækket med et Islag af indtil 4 m
Tykkelse. Omegnen bebos af faatallige
Indianerstammer af Tinne-Gruppen.
H. P. S.

Bjørneøen, se Beeren Eiland.

Bjørneøerne, en lille, ubeboet Øgruppe ved
Sibiriens Kyst uden for Kolymas Munding; 70 3/4°
n. Br. og 161° ø. L. B. er til Dels dannede af
plutonisk Bjergart, hvis øverste Del er forvitret,
men har ladet kæmpestore, fritstaaende Søjler
tilbage. Fire saadanne Søjler har givet den
østligste af Øerne Navnet Firesøjle-Øen. B.
besøgtes under den store nord. Ekspedition af
Laptew 1740.
G. F. H.

Bjørn Hitdølakappe (»Hitdølernes [det
vestlige Island] Helt«) er Hovedpersonen i en
efter ham opkaldt Saga (sidst udg. af R. Boer,
1893), der særlig handler om hans Kærlighed
til den smukke Bondedatter Oddny Øfakkel
samt hans Stridigheder med dennes Mand,
Digteren Thord Kolbeinsson (s. d.), der til sidst
dræbte B. (c. 1024). B. var Skjald. Af hans
Digte bør særlig fremhæves et Niddigt (Satire)
om Thord, hvoraf nogle ret mærkelige Vers
endnu haves. B. hørte ikke til de første Rangs
Digtere.
F. J.

Bjørnholm, se Høgholm.

Bjørn Jernside, Navn paa 2 berømte danske
Krigere: 1) Søn af Regner Lodbrok, udsmykket
af Sagnet, dog mer hist. end sin Fader; han
maa nemlig være den B., som 855—58 i Spidsen
for en Vikingehær hærgede Vestfrankrig.
Sammen med de andre Lodbroksønner gjorde han
dernæst Tog til Spanien og ind i Middelhavet,
hvor det bl. a. gik ud over Luna i Italien. 862
var de atter ved Bretagne. B. skal være død
i Frisland. Sagnet lader ham efter Regner
faa Herredømmet over Norge ell. Sverige og
deltage i Hævnen for Faderens Død.

2) ældste Søn af Harald Kesje, gift med
Katharina, Datter af den sv. Kong Inge I, var i
Borgerkrigen efter Knud Lavard’s Drab
Forkæmper for sin Farbroder, Erik (Emune), og
reddede ham i Kampen ved Onsild Bro, idet
han sammen med Høvdingen Agge opholdt hele
Fjendehæren (1132). Da hans Fader snart efter
svigtede sin Broder, forblev han selv dog Erik
tro; men desuagtet blev han fængslet og
forsmædelig druknet i Slien (1134). Kristina, Erik
den Hellige’s Dronning, var ifølge Knytlingasaga
B. J.’s Datter; snarest var hendes Fader
dog Kong Inge II.
H. O.

Bjørnsen, Louise Cathrine Elisabeth,
dansk Forfatterinde, f. 1824 i Roholte
Præstegaard, d. 1899. Vakt særlig ved »Clara
Rafael«-Bevægelsen har hun under
Forfattermærket Elisabeth Martens skrevet
adskillige Fortællinger, der med Forkærlighed
behandler Kvindens Stilling i Livet og Samfundet,
og som udtaler et alvorligt og følelsesfuldt
Livssyn (bl. a. »Hvad er Livet?« [1855],
»Sangerinden« [1876], »Fra Fortid og Nutid« [1878],
»To Søstre« [1890]).
V. V.

Bjørnsholm, Hovedgaard ved Limfjorden i
Slet Herred, var i Middelalderen et Cistercienserkloster,
grundlagt af Valdemar den Store
1158. Kongen skænkede Munkene Landsbyen
Withskuele, og Klosteret kom derfor til at
hedde Vitskøl (paa Latin Vitae scola, Livets
Skole). Ved Reformationen blev det en verdslig
Forlening, og Frederik II mageskiftede Godset
(1573) til Rigsraad Bjørn Andersen, efter hvem
Gaarden fik sit ny Navn. Hovedbygningen
bestaar endnu til Dels af Resterne af den gl.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:48:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/3/0385.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free