Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bjørnson, Bjørnstjerne, norsk Digter og Folkeleder (1832-1910) - Björnsson, Guðmundur, isl. Landfysikus, (1864- ) - Björnsson, Stefán, isl. Matematiker (1720-98) - Björnståhl, Jakob Jonas, sv. Orientalist og Rejsende (1731-79) - Bjørnstad, Ivar, norsk Militær og Gymnast, (1841- ) - Bjornstjerna, - l) Magnus Fredrik Ferdinand, sv. Greve, Militær og Statsmand, (1779-1847)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved H. Koht: »Gro-Tid« (1912). B.’s »Artikler
og Taler«, i Udvalg ved Chr. Collin og H.
Eitrem (1912—13).
(Litt.: I. B. Halvorsen, »Norsk
Forfatter-Leksikon«, med Biografi til 1884;
Clemens Petersen, i »Ill. Tidende«
[Kbhvn 1860]; G. Brandes, »Det moderne
Gennembruds Mænd« [1883]; Chr. Collin,
»B. B. Hans Barndom og Ungdom« [2 Bd,
1902—07]; Gerh. Gran, i »Normænd i det 19.
Aarh.« [1914]; Gyldendal’s Festskrift til B.’s
70-aarige Fødselsdag [1902], med Knut
Hamsun’s skønne Digt; »Samtiden«’s Festskrift [s. A.];
Nulle Finsen, »Fra B. B.’s sidste Aar«
[1913]; John Landquist, »Essayer« [Sthlm
1913]. Af et Utal af ikke-nordiske Bidrag kan
nævnes Essays af Hjalmar Hjort Boyesen
og Edmund Gosse paa Engelsk, af
Ernest Tissot og Jean Lescoffier
paa Fransk, af K. Kahle og Richard
Meyer paa Tysk. — B.’s Værker er for en stor
Del oversatte paa Svensk, Tysk, Engelsk,
Fransk, Hollandsk, Italiensk, Russisk. Nævnes
kan »B. B. Gedichte« paa tyske Vers af Max
Bamberger, Ludwig Fulda, Cläre Mjöen,
Christian Morgenstern, Roman Woerner, med
oplysende Noter af Dr. Julius Elias [1908] samt
Quelques Poèmes et Chansons de B. B. traduits
par Dagny B. B. et Georges Sautreau).
Chr. Collin.
Björnsson [↱bjöd.nsån], Guðmundur, isl.
Landfysikus, f. 12. Oktbr 1864, Student 1887,
cand. med. 1894, Distriktslæge i Reykjavik 1896,
Landfysikus paa Island 1906; 1905—08 folkevalgt
Medlem af Altinget, kongevalgt 1913. B. har
deltaget med megen Interesse i Diskussionen af
offentlige Anliggender og vist meget Initiativ.
Særlig har han med Iver arbejdet for
Lægevæsenets Udvikling paa Island og for
Forbedring af Sundhedsforholdene. Han har været
meget virksom ved Oprettelsen af et Sanatorium
for Brystsyge og Sygekasser.
B. Th. M.
Björnsson [↱bjöd.nsån], Stefán, isl.
Matematiker (1720—98), var, efter at have studeret
ved Kbhvn’s Univ., 1753—55 Rektor ved Holum
Latinskole; han egnede sig imidlertid ikke for
denne Virksomhed og blev fjernet fra den,
hvorpaa han rejste til Kbhvn; her opholdt han
sig til sin Død, optaget af videnskabelige
Arbejder; han besørgede bl. a. en med lat.
Oversættelse og gode Anmærkninger forsynet Udg.
af den saakaldte »Rimbegla«, et vigtigt
Oldskrift, hvis Indhold særlig bestaar af
kalendarisk-astronomiske Afh. o. l. (udg. 1780);
desuden skrev han forsk. mat. Afh. Han var
arnamagnæansk Stipendiat.
F. J.
Björnståhl, Jakob Jonas, sv. Orientalist
og Rejsende (1731—79), blev Student 1753 i Upsala
og vakte her straks under en Disputats
Opmærksomhed ved den flydende Maade, paa
hvilken han talte Græsk og Hebraisk, ligesom ved
sin klare Tanke og formfuldendte Udtryksmaade.
Efter at han havde været Docent, først
i Gotisk, siden i Arabisk, og efter at han 1761
var blevet filos. Magister, rejste han fra 1767
udenlands med to af den rige Baron Rudbeck’s
Sønner, opholdt sig i de vigtigste europæiske
Lande og blev alle Vegne modtaget med
Udmærkelse af Datidens første Videnskabsmænd.
Gustaf III udnævnte 1776 B. til Prof. i Upsala
og forflyttede ham siden til Lund, men ingen
af disse Poster kom B. til at tiltræde. Kongen
havde nemlig straks sendt ham paa en
videnskabelig Rejse til Tyrkiet, under hvilken han
opholdt sig et Par Aar i Konstantinopel. For
Pestens Skyld begav B. sig til Thessalien, hvor
han med utrolig Flid, men paa sit Helbreds
Bekostning studerede i Klostrenes Bogsamlinger;
han døde i Saloniki. B. udgav 1772 Lettre
touchant la version arabe des 5 livres de Moyse.
Hans »Resa till Frankrige« o. s. v. udgaves
efter hans Død af Gjörwell (1780—84).
V. S.
Bjørnstad, Ivar, norsk Militær og
Gymnast, f. 1841 paa Ringerike af Bønderfolk, d. i
Kria 1883. Allerede i en Alder af 23 Aar havde
B. som ung Officer gennemgaaet det kgl. sv.
gymnastiske Centralinstitut. Ved sin Hjemkomst
til Norge blev han ansat som Gymnastiklærer
ved Krigsskolen og kom desuden til at lede
Statens »Instruktionsskole for Gymnastik og
Vaabenføring«. Paa Foranstaltning væsentligst af B.
omdannedes denne Skole, der blot meddelte
praktisk Undervisning, til den nuv. gymnastiske
Centralskole i Kria. For denne Anstalt blev B.
Chef og førte den i denne Egenskab videre
fremad. Centralskolens Opgave er at uddanne
Instruktører og Lærere baade for Hær- og
Skolevæsen. Endvidere overdroges det B. at
tilse Gymnastikken i Norge saavel ved Almueskolerne
som ved andre offentlige Skoler, paa
hvis Skoleplaner der fandtes Gymnastik. I
Forbindelse med, at han udførte dette Hverv,
afhjalp han et stort Savn ved Udarbejdelsen af
sin kendte »Haandbog i Gymnastik for
Seminarier og Skoler« (1877, 2. Udg. 1888). Under
Udarbejdelsen af denne Bog raadførte han sig
med sin Lærer, Prof. Hj. Ling. 1878 udgav han
»Gymnastiktabeller for den norske Almueskole«.
1877—82 var han Sekretær og Inspektør for
»Centralforeningen«, en statsunderstøttet
Forening, der har til Formaal at udvikle alm.
Skydefærdighed og fremme Sansen for
Legemsøvelser i Norge. Ved forsk. Lejligheder
fremtraadte B. i Aviser og Tidsskr som Forf. af
længere ell. kortere Afh. om pædagogiske,
gymnastiske og militære Spørgsmaal. Fra 1877 til
sin Død var han Medarbejder af det sv.
»Tidskrift för Gymnastik«.
(N. H. R). K. A. K.
Björnstjerna [-∫ærna], 1) Magnus Fredrik
Ferdinand, sv. Greve, Militær og
Statsmand, f. 10. Oktbr 1779, d. 6. Oktbr 1847,
sendtes 1793 af Faderen, der var sv. Gesandt i
Sachsen, til Sverige, hvor han 1796 blev
Løjtnant ved Livregimentet. 1805 blev B. Kaptajn og
gjorde i Krigen 1808 Tjeneste først som Stabs-
og senere som Overadjudant ved den finske
Armé, hvis Chef, Adlercreutz, gjorde flittigt
Brug af B.’s Evner, saa at han tog virksom
Del i de fleste Slag og udmærkede sig i høj
Grad baade ved Siikajoki, Lappo og Oravais
m. fl. St. Novbr 1808 lykkedes det B. at slutte
Konventionen i Olkijoki, hvorved Hæren fik Tid
til at samle sig og hente ny Kræfter. April 1809
sendtes han i et hemmeligt Ærinde til
Napoleon. 1808 var B. blevet Major. 1810 blev han
Oberstløjtnant, 1812 Oberst og sendtes s. A. til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
