Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - l) Magnus Fredrik Ferdinand, sv. Greve, Militær og Statsmand, (1779-1847) - 2) Karl Magnus Ludvig, sv. Greve og Militær, (1817-1888) - 3) Oscar Magnus Fredrik, sv. Statsmand, (1819-1905) - Bjørnø, lille Ø i Lille Bælt - Bjørnøer, Herred - Björviken , en Arm af Kristiania-fjorden, som danner en Del af Kria Havn (se Kristiania). - b. l., Forkortelse for det lat. baccalaureus legum, for det eng. bachelor of laws og for benevole lector (lat. »gunstige Læser!«).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
England for at føre Underhandlinger ang.
Erhvervelsen af Norge. Apr. 1813 deltog han i
den Ekspedition, der afsendtes til Hamburgs
Undsætning. Han deltog derefter i Felttoget
med den nordtyske Armé og udmærkede sig
ved fl. Lejligheder. Som Chef for den sv.
Generalstab deltog B. i Slaget ved Leipzig (18. og
19. Oktbr 1813) og i Toget gennem Hannover
til Holsten, udvirkede Lübecks Kapitulation og
Vaabenstilstanden i Rendsborg samt ledede
Belejringen af Frederiksort. 1814 blev han
Generalmajor og deltog i Toget fra Holsten til
Brabant og i Felttoget hinsides Rhinen. Efter
Indtagelsen af Paris vendte B. tilbage til Sverige,
men sendtes kort efter som »Generaladjudant
för yttre ärendena« til Armeen i Norge, hvor
han 14. Aug. afsluttede Konventionen i Moss.
B. blev 1815 Friherre og Generaladjudant for
Armeen, 1820 Generalløjtnant, 1826 Greve og
1843 General. 1828—46 var han sv. Gesandt i
London. B. har udmærket sig ikke alene som
Kriger, men ogsaa som Statsmand og Forf. Af
hans litterære Arbejder skal nævnes:
»Engelska statsskulden, dess inflytande och
förvaltning« (1831 paa Engelsk, paa Svensk 1833), »Om
beskattningens grunder i Sverige« (1832),
»Förslag till jury i tryckfrihetsmål« (1835),
»Grunder för representationens möjliga ombyggnad
och förenkling« (2. Opl., 1839), »Det brittiska
riket i Ostindien« (1839), »Om det sedliga
tillståndet i Sverige och Norrige och dessa båda
länders politiska förening« (1840), »Om hinduernas
theogoni, philosophi och kosmogoni« (1843),
»Förslag till en forändrad nationalrepresentation«
(1844) samt »Anteckningar af grefve
Magnus Björnstjerna. Utgifne efter hans död«
(af K. M. L. B., 1851—52).
2) Karl Magnus Ludvig, sv. Greve og
Militær, foreg.’s Søn, f. 20. Novbr 1817, d. 19.
Juni 1888, opholdt sig 1828—34 i London, blev
1835 Student i Upsala, tog Officerseksamen og
udnævntes s. A. til Underløjtnant. 1849 blev han
Adjutant hos Kong Oskar I, 1853 Kabinetskammerherre,
1858 Oberst og Chef for Kronprinsens
Husarregiment, 1864 Souschef for
Livgarden til Hest og Generalmajor, 1872
Inspektør for Kavaleriet og 1876 Generalløjtnant. P.
Gr. a. B.’s mangesidige Dygtighed og Interesse
for praktisk Virksomhed blev han meget
anvendt og havde Sæde i adskillige vigtige
militære Kommissioner. 1872 valgtes B. til Formand
i Direktionen for Veterinærinstituttet og blev
1874 Formand i Kommissionen til
Veterinærvæsenets Ordning. Den for Rytteriets
Uddannelse saa vigtige Rideskole ved Strömsholm
skylder væsentlig B. sin Tilblivelse. B., der
beskæftigede sig meget med kommunale
Anliggender, tog ogsaa livlig Del i Stænderrigsdagens
Forhandlinger (1844—66) og betragtedes
en Tid som en af Lederne for den yngre, mere
frisindede konservative Del af Adelen. B. var
1872—84 Medlem af Rigsdagens 2. Kammer. 1885
tog han Afsked fra sit Embede som Inspektør
for Kavaleriet og døde paa sin Ejendom, Almare
Stäke i Upland. B. har ordnet og udg. sin
Faders »Anteckningar«, hvorhos han foruden en
Del Tidsskriftartikler om militære Emner har
forfattet »Britterne i Indien« (1858) og
»Anteckningar om konungens lifgarde till häst«
(1873).
3) Oscar Magnus Fredrik, sv. Statsmand,
foreg.’s Broder, f. 6. Marts 1819, d. 2.
Septbr 1905, blev efter forberedende Studier,
dels i England, dels i Upsala, 1838 Underløjtnant
ved Livregimentets Dragonkorps, hvor han
1858 befordredes til Ritmester. Imidlertid var
han 1840 bleven udnævnt til Ordonnansofficer
hos Kronprins Oskar, 1846 til Kammerherre hos
Enkedronning Desideria og 1854 til Adjutant
hos Kong Oskar I. Efter at have beklædt forsk.
diplomatiske Stillinger blev B. 1862 Chargé
d’affaires og 1863 Ministerresident i Konstantinopel,
hvorfra han 1864 sendtes til Kbhvn som
Minister ad interim. 1865—72 var han Gesandt i
Petrograd, hvor han gjorde sig i lige Grad
agtet og afholdt, og hvor han indlagde sig
store Fortjenester ved at skaffe sv. Fabrikprodukter
Indgang paa det store russ. Marked.
For sine Anstrengelser for at skaffe Sveriges
Jernindustri en større Afsætning belønnedes
han 1871 med »Brukssocietetens« store
Guldmedaille. 1862 var B. avanceret til
Oberstløjtnant i Armeen, 1865 til Oberst og 1871 til
Generalmajor. 1872—80 var han Udenrigsminister,
og det lykkedes ham at afslutte den saakaldte
»Lodskrig« i Øresund ved Deklarationen af 14.
Aug. 1873, der hjemlede Sverige lige Ret med
Danmark i Spørgsmaal om Lodsning i Sundet,
hvorhos han med stor Interesse fremmede de
forenede Rigers Handels- og Søfartsforhold.
1875 tilraadede B. umiddelbart at fremlægge
Værnepligtsforslaget uden at søge nogen
økonomisk Modvægt i Grundskatternes Afskrivning.
Paa Rigsdagen 1880 virkede B., der ansaa det
for Regeringens fornemste Pligt at arbejde paa
Forsvarets Ordning, med sædvanlig Dygtighed
og Iver for den ny Værnepligtslov, hvilken det
dog ej heller denne Gang lykkedes at
gennemføre mod 2. Kammers Modstand. — 1874—1901
var B. Medlem af Rigsdagens 1. Kammer, hvor
han som Regel valgtes ind i Finansudvalget.
B.’s Virksomhed strakte sig ogsaa ud over
det politiske Omraade; saaledes var han bl. a.
Formand i Ridderhusdirektionen (1881—99) og
i Bestyrelserne for Serafimerlazarettet og
Veterinærinstituttet samt Æresmedlem af fl.
Selskaber.
(A. B. B.). A. M. D.
Bjørnø, lille Ø i Lille Bælt, c. 3 km S. f.
Faaborg, Salling Herred, Svendborg Amt. Den
udgør Faaborg Købstads Landdistrikt, 152 ha
med 77 Indb. (1911), og tilhører Baroniet
Holstenshus. Paa den frugtbare B., hvis højeste
Punkt er Milebjerg, 22 m, ligger den lille By
B.-By med Skole og Landingsbro. Løbet
mellem B. og Knollen kaldes B.-Løbet.
H. W.
Bjørnøer, Herred, Fosen Fogderi, Søndre
Trondhjems Amt, (1890) 4766 Indb., er nu delt
i 3 Herreder, idet saavel Hovedsognet Roan
som Annekserne Osen og Stoksund er
gaaede over til særskilte Herreder.
M. H.
Björviken [↱björ-], en Arm af
Kristianiafjorden, som danner en Del af Kria Havn
(se Kristiania).
b. l., Forkortelse for det lat. baccalaureus
legum, for det eng. bachelor of laws (en af
de lavere Grader ved det jur. Fakultet i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
