Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides / 356 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - blaagrønne Alger (Cyrmophyceæ) - Blaahaj, det danske Navn for to beslægtede Hajformer - Blaahals (Cyanecula) kaldes en lille Slægt af Drosselfugle - Blaahat (norsk Rødknap, Knautia Coult.) Slægt af Kartebollefam., en ell. fleraarige Urter. - Blaa Hav, Russernes Benævnelse for Aral-Søen. - Blaa Havresæd (Hvid Vipstjært), se Vipstjærte. - Blaahval, se Finhvaler. - Blaa Høg, se Kærhøge. - Blaairisk (norsk), se Bruneller. - Blaajernjord, d. s. s. Vivianit. - Blaajernsten, d. s. s. Krokydolit. - Blaajord, d. s. s. Vivianit. - Blaakilde, Danmarks største og mærkeligste Kilde, ligger i det østlige Jylland, Himmerland

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ved Itubrydning af Traadene og Videreudvikling
af de frigjorte Dele ell. ved en ægte
Grendannelse ved Delinger i et andet Plan end
vinkelret paa Traadens Længdeakse. Hos de
traadede Former findes ofte saakaldte Grænseceller,
Heterocyster, tomme, særligt udviklede
Celler.

De til Vand bundne b. A. forekommer dels
fastsiddende, dels flydende; i sidstnævnte
Tilfælde danner de grønne Tæpper paa Overfladen
ell. forekommer i Planktonet, hvor de kan være
til Stede i saa store Mængder, at Vandet bliver
farvet. Saaledes er f. Eks. Trichodesmium
erythræum Skyld i det »røde« Havs Farve. De
b. A. forekommer ofte i stærkt forurenet Vand
i Grøfter, Afløb o. desl. Vigtige for Landvinding
ved lave Kyster er de Former, der trives i
Overfladen af fugtig Sand ell. Jord, f. Eks.
Microcoleus chthonoplastes. Anden Forekomst
er berørt ovenfor. Nogle Arter af Andbæna
lever i slimfyldte Huler ell. i Vævet hos højere
Planter, f. Eks. Cycas. De b. A. deles i 2
Undergrupper: Coccogoneæ med Celler
enkeltvis ell. forenede i ikke traadformede, ofte
geléagtige Kolonier (enk. Undt.), og Hormogoneæ,
dannede af flercellede Traade med Formering
ved Hormogonier. Denne sidste Gruppe er
den største og vigtigste.

Af dennes Slægter kan nævnes Oscillatoria,
med ejendommelig Bevægelse af Traadene;
Beggiatoa, farveløse Former med Svovlindhold;
Nostoc, dannende ofte store Geléklumper (Illustr.
se f arve trykt Tavle »Alger« Figur 10);
Calothrix og Rivularia, hvis Traade er samlede til
smaa Puder, paa Sten i Vandet o. l. De b. A.
forekommer overalt paa Jorden. (Litt.:
Kolderup Rosenvinge, »Sporeplanterne«
[Kbhvn 1913]; Johs. Schmidt, »Danmarks
b. A.: I. Hormogoneæ« [»Bot. Tidsskr.«, Bd 22,
1899]).
Henning E. Petersen.

Blaahaj, det danske Navn for to beslægtede
Hajformer. Den ene af disse er Galeus vulgaris
(se Hajer). Den anden B. hører til den
berygtede Carcharias Slægt (s. d.).

Blaahals (Cyanecula) kaldes en lille Slægt
af Drosselfugle, staaende Rødhals og Nattergal
nær. Af de 4 Arter lever i Europa een med to,
vel adskilte Racer, B. (Blaakælk, norsk ogsaa:
Blaastrubesanger) (C. suecica L. typica og
leucocyanea Brehm). I Bygning og Størrelse
ligner den Rødhalsen, adskiller sig fra den og alle
andre europ. Smaafugle ved den smukke blaa
Farve paa Forsiden af Halsen og ned paa
Brystet; midt i det blaa findes en anderledes
farvet Plet, rødbrun hos den nordlige og
østlige Form, hvid hos den sydlige og vestlige,
hos hvilke den undertiden kan mangle. Den
øvrige Dragt er uanselig, paa Oversiden
mørkegraa, paa Undersiden lysere. Haledækfjerene
og Styrefjerene, paa nær de inderste, er
rustrøde. Hos Hunnerne findes kun Antydning af
den blaa Strube, hos Ungerne mangler den
helt. Den nordlige Race yngler i Nordrusland,
Finland, det nordlige Sverige og en stor Del
af Norge, dels i Finmarken, dels i Fjeldegne
sydpaa i Landet. Den sydlige Race hører
hjemme i en stor Del af Mellemeuropa, er ogsaa
truffet ynglende i Danmark, hvor den nordlige
kun træffes sparsomt i Træktiderne. B. holder
sig meget skjult paa Ynglestederne, men røber
sig ved sin smukke og afvekslende Sang, hvori
den optager adskillige andre Fugles Lyd.
Reden anbringes paa Jorden. Æggenes Tal er
5—7, de er lyst blaagrønne med svage rødbrune
Pletter, 17—21 mm lange, 13,5—15,5 mm brede.
O. H.

Blaahals (Cyanecula suecica).

Blaahat (norsk Rødknap, Knautia Coult.),
Slægt af Kartebollefam., en ell. fleraarige
Urter. Blomsterne støttes af Børster, ikke af
Avner; Yderbægeret er sammentrykt, ofte 4-tandet,
Bægerkraven bærer 8 ell. fl. børsteformede
Tænder, og Kronen er 4-delt. 13 Arter. Alm. B.
(Alm. R., K. arvensis [L.] Coult.), ogsaa, men
fejlagtig kaldet »Skabiose«, er en fleraarig Urt,
indtil 80 cm høj, med groft takkede Grundblade,
men fjersnitdelte Stængelblade. Det flade
Blomsterhoved bærer talrige, lila Blomster, hvis
Kroner er størst nærmest Randen. Den blomstrer
i Juni—Juli. Foruden ved Frø formerer den
sig ved Knopper paa Rødderne og de korte
Udløbere. Den bliver derved et ret besværligt
Ukrud paa Korn- og Græsmarker paa lettere
Jorder, hvortil den let indvandrer, da den
meget alm. vokser langs Veje og Gærder.
A. M.

Blaa Hav, Russernes Benævnelse for
Aral-Søen.

Blaa Havresæd (Hvid Vipstjært), se
Vipstjærte.

Blaahval, se Finhvaler.

Blaa Høg, se Kærhøge.

Blaairisk (norsk), se Bruneller.

Blaajernjord, d. s. s. Vivianit.

Blaajernsten, d. s. s. Krokydolit.

Blaajord, d. s. s. Vivianit.

Blaakilde, Danmarks største og mærkeligste
Kilde, ligger i det østlige Jylland, Himmerland
(Aalborg Amt, Hellum Herred, Astrup
Sogn). Fra et Bassin, der er c. 12,5 m i Diameter
og henved 4 m dybt, og som har en fast
og tør Kant, fremvælder der paa Bunden store
Vand- og Sandbobler, der ser ud som hvidlige
Dampe; Kilden har sit Navn af de stærke
Farver, hvori det krystalrene, fremstrømmende
Vand spiller, naar Solen skinner paa det, blaat

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>