Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blaasot (Cyanosis), den under visse Tilstande optrædende blaalige Farvning af Huden - Blaaspat, d. s. s. Lazulit. - blaa Splint er en pletvis Blaafarvning af Naaletræernes Splint - Blaaspætte, se Spætmejse. - Blaastaal, se Læbefisk. - Blaastak, se Læbefisk. - Blaasten, d. s. s. Kobbervitriol. - Blaastierne (Sherardia Dill.), Slægt af Krapfamilien (Kransblad-Gruppen) med en enkelt Art - Blaastrubesanger, se Blaahals. - Blaastrømpe, karikerende Betegnelse af en kvindelig Skribent - blaasurt Kali, Kaliumcyanid - Blaasyre, se Cyanbrinte. - Blaasyre-Emulsion er Mandel-Emulsion - Blaa Taarn var det kendte store Taarn i det gl. Kbhvn's Slot
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og her tidligere med et eget Navn (Morbus
coeruleus), er den imidlertid ved de medfødte
Hjertefejl og har her til Dels sin Aarsag i en
Hyperglobule (s. d.). Denne Lidelse kan, naar
den optræder selvstændig, ogsaa give B. Børn,
som fødes med saadanne Abnormiteter, er dog
sjælden levedygtige, bliver i alt Fald som
Regel ikke meget gamle, er som oftest mere ell.
mindre cyanotiske, har Tilbøjelighed til
Kuldefornemmelser og Besvimelser, er ofte baade
legemlig og aandelig træge.
(A. F.). H. I. B.
Blaaspat, d. s. s. Lazulit.
blaa Splint er en pletvis Blaafarvning af
Naaletræernes Splint, der navnlig fremkommer,
naar vaadt Træ stables tæt, og som skyldes
Svampeangreb (Ceratostonia piliferum).
Svampen angriber kun Celleindholdet, ikke
Cellevæggen, og den ringe Værdi, blaat Ved har
som Handelsvare, er derfor næppe helt
berettiget, med mindre Udseendet har Bet.
(ferniserede Gulve).
E. Su.
Blaaspætte, se Spætmejse.
Blaastaal, se Læbefisk.
Blaastak, se Læbefisk.
Blaasten, d. s. s. Kobbervitriol
.
Blaastjerne (Sherardia Dill.), Slægt af
Krapfamilien (Kransblad-Gruppen) med en enkelt Art
Ager-B. (S. arvensis L.), der har en
nedliggende og ru Stængel og 6 Blade i Kransen;
Blomsterne sidder i smaa Hoveder og har 6
Bægertænder, en tragtformet, 4-fliget, lila Krone
og 4 Støvdragere. Den er enaarig (ell. toaarig)
og vokser som Ukrud paa dyrket Jord mellem
Sæden og paa Græsmarker i hele Europa,
temmelig alm. i Danmark, sjælden i Norge; den
er dog uden videre skadelig Bet.
A. M.
Blaastrubesanger, se Blaahals.
Blaastrømpe, karikerende Betegnelse af en
kvindelig Skribent ell. en litterært interesseret
Dame. Udtrykket er en Oversættelse af det eng.
blue-stocking, der i sin Bet. af Spotteord over
litterære Damer opstod omkr. Midten af 18.
Aarh. Hos Lady Montagu i Montagu-House i
London og i nogle andre Damers Hjem
indførtes der paa den Tid, i St f. de hyppige
Kortpartier, Aftenselskaber af et litterært Sving,
hvori adskillige kendte Mænd deltog; Herrerne
mødte ofte her uden den fine Selskabsdragt,
og en af dem, Mr. Stillingfleet, bar hyppig blaa
Uldstrømper til Knæbenklæderne i St f. de
fashionable sorte Silkestrømper; med Spot over
denne Skødesløshed i Paaklædningen kaldtes
disse Selskaber Blue Stocking Societies, og de
Damer, der deltog i dem, Blue Stockingers ell.
Blue Stocking Ladies, senere blot Blue
Stockings. I moderne Engelsk er Ordet paa Veje
til at gaa af Brug som Spottenavn.
(Ad. H.). I. O.
blaasurt Kali, Kaliumcyanid. Gult b. K.
bruges som Handelsbetegnelse for gult
Blodludsalt, rødt b. K. for rødt Blodludsalt.
K. M.
Blaasyre, se Cyanbrinte.
Blaasyre - Emulsion er Mandel-Emulsion,
hvori der til hver 100 Dele er sat 1,7 Dele
Amygdalin. B. indeholder derved 0,1 % Blaasyre
og er dermed af samme Styrke som
alm. koncentreret Bittermandelvand.
E. K.
Blaa Taarn var det kendte store Taarn i
det gl. Kbhvn’s Slot. Dets Historie er kun delvis
oplyst; alm. antages det at være opført
under Erik af Pommern. Det eksisterede i hvert
Fald paa Kong Hans’ Tid og benyttedes
allerede da som Fangetaarn. Vistnok var det
Taarnets Blytag, der havde givet Anledning til
Navnet. Under Chr. III smykkedes det med nyt Spir
og Figurer. 1595 blev i Anledning af Chr. IV’s
Kroning Taarnmuren forhøjet med 2,75 m til
59,55 m og fik et højt, nyt Spir i fl. Afsatser,
øverst med 3 forgyldte Kroner. Det er i denne
senere Skikkelse gengivet nogle Gange i
Afbildninger.
B. T. var svært bygget, af firsidet Form, c.
15,7 m i Kvadrat, med 5 Etager. Ud mod
Slotsgraven havde det et bredt, karnaplignende
Fremspring, i øvrigt var Murene ganske uden
arkitektoniske Prydelser og med faa Vinduer;
dets hele Karakter tyder paa, at det opr. er
bygget med Forsvar for Øje. I det senere Slot
sluttede det sig til den ene Side til
Raadstuefløjen, til den anden Side til den indre
Portbygning og Kongefløjen. Ind mod Slotspladsen
 |
| Blaa Taarn paa Frederik III’s Tid. Bag det lille og det større Vindue i 3. Etage var Leonora Christina Ulfeldt’s Fængselsrum, henh. fra den første strenge og den senere, mildere Tid. Tilhøjre Kongefløjen. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
