Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blaatræ, Kampechetræ, Logwood, norsk: Bridsel - Blaavandshuk, i Folkemunde kaldet »Hornet«, det vestligste Punkt paa Jylland - Blaavejs, se Anemone. - Blaavitriol, se Kobbervitriol. - Blacas d' Aulps, Louis-Jean Casimir, Greve, senere Hertug, fr. Diplomat, (1771-1839)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stykker, men disse er afsavede for begge
Ender, saakaldet »eng. Snit«. Det er ofte
fejlfuldt og matfarvet. Honduras-B.,
mindre Stykker med en mindre livlig Farve end
Kampechetræ, eng. Snit. Domingo-B. i
uregelmæssige, temmelig løse, revnede Stykker,
udvendig mørkt, indvendig ganske blegt, hører
til de ringere Sorter, ligesom de lgn.
<sp>Martinique-B./sp> og Guadeloupe-B. — B.
forekommer i Handelen som Regel befriet for
Splinten, skallet, dog ogsaa med denne,
uskallet, og sælges undertiden i raspet Tilstand.
Træets Anvendelse til Farvning beror paa, at
det indeholder et Glykosid, der under
Paavirkning af et Ferment i Træet spaltes under
Dannelsen af en Sukkerart og Hæmatoxylin.
Dette Stof iltes under Luftens Paavirkning
til Hæmatein, der kan udkoges af
Træet med Vand, og som med Metalilter giver
talrige forskelligfarvede Bundfald, der kan
benyttes til Farvning. Man rasper Træet (Tugt-,
Rasp- og Forbedringshuset), befugter det med
Vand og lader det henligge i 6—8 Uger,
hvorved den saakaldte Gæring indtræder, medens
det samtidig opvarmer sig stærkt. For at
undgaa for stærk Opvarmning, hvorved Farven
vilde tage Skade, og for at bringe alle Dele i
nøje Berøring med Luften, maa Bunken i denne
Tid stadig vendes og kastes. Gæringstiden skal
kunne forkortes betydelig, naar man anbringer
Træet i en stor Tromle, der stadig roterer,
medens der samtidig blæses Luft igennem den.
Lader man Gæringen vare for længe, vil en
Del af Hæmateinet ødelægges. For at spare
dette Arbejde i Farverierne og for at spare
Transportomkostninger anvendes meget den
saakaldte B.-Ekstrakt, der fremstilles i særlige
Fabrikker (se Farvetræekstrakt) i
Amerika, Frankrig, Tyskland og Schweiz og
gaar i Handelen som en tyk Vædske ell. som
Regel i fast Form. Den amer. Ekstrakt er
gennemgaaende daarligere end den europæiske og
ofte forfalsket ved Tilsætning af Sand,
Savspaaner, Melasse, Sumak o. l. B. kan frembringe
flg. Farver: sort med Jernbejdse ell. med
Kaliumbikromat og Kuprisulfat (Kromsort, en
temmelig »ægte« Farve), purpurrødt med
Stanniklorid, blaat (kun samtidig med Indigofarvning)
med Stanniklorid, Jern- og Kobbervitriol, ell.
med Kupriacetat, og ved at variere
Farvningsmetoderne kan man frembringe talrige
Nuancer. Under Navn af Indigosurrogat
anvendes ofte et B.-Præparat, der danner en
violet Vædske, hvis Fremstillingsmaade
hemmeligholdes. Kejsersort, Direktsort,
Nigrosalin er Betegnelserne for et fast ell.
dejgagtigt B.-præparat, der er en Blanding af
B.-Ekstrakt og Jern- og Kobbervitriol. Det er
uopløseligt i Vand, men opløseligt i Syrer og
bruges i denne Opløsning til Farvning af
Bomuld og Uld. Betydelige Mængder af B. anvendes
til Sortfarvning og samtidig til Besværing af
Silke.
K. M.
Blaavandshuk, i Folkemunde kaldet
»Hornet«, det vestligste Punkt paa Jylland (Ribe Amt,
Vester Horne Herred, Oksby Sogn), 55° 33′
25″ n. Br. og 8° 4′ 36″ ø. L. f. Grw., er en
skarpt fremspringende Pynt, der i Bunden
bestaar af en fast Masse, den saakaldte
Limonitsandsten. Paa Pynten, der er dækket af Klitter,
og hvis højeste Punkter kun hæver sig c. 16 m
o. H., staar midt i Klitterne et 39 m højt
Fyrtaarn, opført 1901, et hvidt Lynfyr (Flammens
Højde o. H. c. 54,6 m); det ældre, 1888 opførte
Taarn, laa lidt østligere. Uden for B. strækker
sig c. 40 km ud i Havet, i Retning V. til N.,
Horns Rev, Danmarks største og farligste
Rev, og i det hele et af de farligste i Verden
(i ældre holl. Beskrivelser kaldes det »Duyvels
Horn«, Djævlehornet). Ud fra B. fører en fast
Landgrund »Ulven«, og skilt fra denne ved
»Ringkjøbing Dyb« begynder først det egl. Rev,
der atter ved et c. 27 m dybt Vand skilles i et
Inderrev og et Yderrev. Paa den østlige Del af
Inderrevet (»Søren Borbjerg’s Knob«) er der
kun 0,3 m Vand. Det af Sand og Smaasten
bestaaende Yderrev har mod Ø. og V. fl. Grunde,
»Cancer«, »Munk«, »Tuxen«, »Voven« og »Vyl«
med fra 2,8 til 3,8 m Vand, men mod N. og S.
falder Revet stejlt af til mellem 12,5 og 19 m.
C. 9 km V. f. Revet ligger fra 1878 Fyrskibet
»Horns Rev« og c. 8 km SV. f. Revet fra 1888
»Vyl Fyrskib«, begge hvide Blinkfyr med
Taagesignaler; de staar ved Gnisttelegraf i
Forbindelse med B.; paa Horns Revs Fyrskib er der
tillige meteorol. Station. (Se J. C. Oldenburg,
»Opmaalinger af Horns Rev 1876—77« i
»Geogr. Tidsskr.« II).
H. W.
Blaavejs, se Anemone.
Blaavitriol, se Kobbervitriol.
Blacas d’ Aulps [bla↱ka(s)-↱d-o(.p)],
Louis Jean Casimir, Greve, senere Hertug, fr.
Diplomat, f. 12. Jan. 1771 i Provence af en gl
Adelsslægt, d. 17. Novbr 1839, udvandrede 1790
og tjente først i Prinsen af Condé’s Hær,
senere i Vendée imod den fr. Republik. 1795
sluttede han sig til Ludvig XVIII i Verona og var i en
lang Aarrække hans fortrolige Raadgiver;
overtalte den russ. Kejser Poul til at give Prinsen
Ophold i Mitau 1798—1801 og fulgte 1807 med
til England. 1814 kom B. tilbage til Frankrig,
blev Hus- og Statsminister og øvede stor
Indflydelse i afgjort reaktionær Aand; ønskede
ligefrem at vende tilbage til det gl. Regeringssystem
før 1789 og havde væsentlig Del i
Regeringens Misgreb. Marts 1815 fraraadede han
Kongens Flugt til Gent og foreslog ham at
trække sig tilbage enten til en Fæstning ell. til
Vendée og gøre den yderste Modstand. Da baade
Folket og Hoffet nærede Uvillie imod ham, blev
han Juni 1815 afskediget, men næste Aar
ophøjet til Pair og sendt til Neapel for at aftale
Hertugen af Berry’s Ægteskab, samt 1817 til
Rom for at afslutte Konkordatet. 1820 blev B.
Overkammerherre og Hertug, tog Del i
Kongressen i Laibach og var paa ny Sendemand i
Syditalien 1821—22. Ogsaa under Karl X øvede
B. Indflydelse, men vilde ikke indtræde i
Polignac’s Ministerium 1829 og billigede ej heller
Juliordonnanserne 1830. Alligevel fulgte han
Karl X i Landflygtighed og levede efter hans
Død hos Sønnen, Hertugen af Angoulême. Efter
hans Ønske blev hans Lig jordet i Görz ved
Karl X’s Fødder. B. havde store Samlinger,
især af østerlandske Mønter; disse beskreves af
Reinaud 1828 i 2 Bd.
E. E.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
