Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bladar (bot.) kaldes det af Kork i Reglen dækkede Mærke ell. Ar - Blad-Bede, se Beta. - Bladbiller (Crysomelidae), en Fam. af Billernes Orden - Bladcyklus (bot.) kaldes den skrueformede Række Blade, som ligger imellem et Blad og det ligeovenover staaende - blade, i Jagtsproget den Lyd, Jægeren fremkalder ved et Blad - Blades, William, eng. Bibliograf, (1824-1890) - Bladfod (bot), se Blad. - Bladfæste (bot.) er Bladets Tilhæftningssted paa Stænglen - Bladfødder (Phyllopoda), Orden af Smaakrebsene (Entomostraca)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
efterlader paa Stænglen. Paa Jordstænglerne er B.
i Reglen linieformede og ring- ell. halvringformede.
Ligesaa paa de fleste Palmestammer.
Hos Valnød er de hjerteformede. Med Tiden
bliver de utydelige.
V. A. P.
Blad-Bede, se Beta.
Bladbiller (Crysomelidae), en Fam. af
Billernes Orden, kendelig paa 4 tydelige Led i
Fødderne, et mere ell. mindre i Brystet
indtrukket Hoved, der bærer 2 korte, traad- ell.
perlesnordannede 11-leddede Følehorn.
Mandiblerne er skarptspidsede, Forbrystet stort og
stærkt hvælvet, Benene korte og hos springende
Former med fortykkede Baglaar, Fødderne med
filtede Saaler og som oftest med kraftige, spidse
og tandede Kløer. Hele Legemet er kort og
plumpt og navnlig hos tropiske Former med
stærke, skinnende metalliske Farver ell. som
mange kapske Arter udstyrede med
ejendommelig farvede Haartotter, særlig paa
Dækvingerne. Larverne, som har 3 Par tydelige Ben,
lever næsten udelukkende paa og af Blade, og
de fleste Arter holder sig til deres bestemte
Plante. Puppestadiet tilbringes som oftest
fastklæbet (undertiden i Kokon) til Bladene, men
nu og da ogsaa i Jorden ell. i Myretuer.
Familien er udbredt med c. 10000 Arter over
hele Verden. Mange af B. er ret skadelige
ved at angribe vore vigtigste Kulturplanter
(Kartoffel, Kaal, Raps) ell. ved at ødelægge
Skovtræernes Blade; naar ganske enkelte
Former undtages, kan Familiens forstlige Bet.
gennemsnitlig dog ikke siges at være overvættes
stor. De vigtigste og bedst kendte Slægter er
flg.: Sivbukkene (s. d.) (Donacia), Crioceris
merdigera L., den paa den hvide Lillie levende
skarlagenrøde Bille, hvis Larve opæder de
grønne Blade; den forpupper sig i Jorden; en
nærstaaende Art, C. Asparagi L., lever paa
Aspargesskuddenes grønne Grene. Clythra er
særlig ejendommelig ved, at Larven danner en
paa Bladene hængende, tykvægget, brungul
Kokon. Slægten Chrysomela (Guldbiller) tæller
fl. for os skadelige Insekter, først og fremmest
Kartoffelbillen (s. d.), dernæst Chrysomela
(Lina) populi. Denne sidste, der er en
af vore største, indenlandske B., er sort med
røde Dækvinger; den angriber sammen med et
Par nærstaaende Arter Pile og Popler og
optræder nu og da ret skadeligt paa disse.
Larven er hvid med sorte Prikker og afsondrer
som mange andre herhen hørende Larver et
gulligt Sekret, naar man rører ved den. En
anden for samme Træer ligeledes skadelig B.
er Galeruca capreæ L. Slægten tæller i
Danmark adskillige særlig paa Vandplanter levende
Arter. Jordlopperne (Haltica) er
gennemgaaende meget smaa, som oftest sorte ell.
gullige Biller, der er udstyrede med kraftige
Springben. De findes paa et meget stort Antal
Planter, særlig paa Korsblomstrede; de kan
anrette meget betydelig Skade paa Kaalmarker,
paa Levkøjer o. a. Se endvidere Skjoldbiller
(Cassida). Illustr. se tillige farvetrykt Tavle
»Biller«, Fig. 60, 61, 62 og 67.
C. W.-L.
 |
| Ællens Bladbille (Agelastica alni). |
|
| Poplens Bladbille (Lina populi). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
