Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bladgrupper - Bladgrønt ell. Klorofyl er Navnet paa det Farvestof, som giver grønne Planter deres Farve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bladgrupper er særlig egnede for ikke helt
smaa Haver og beplantes med Bladplanter, der
i Karakter og Voksemaade passer sammen. For
at en B. skal kunne gøre den tilsigtede
Virkning, er det en Hovedsag, at Planterne er i
yppig Vækst. Det er derfor nødvendigt ved
vedholdende Tørke at vande rigelig og jævnlig,
saaledes at Væksten aldrig gaar i Staa, og
under Planternes Tiltrækning maa der ligeledes
drages Omsorg for, at de er i uafbrudt kraftig
Udvikling. Saa ofte Vejrforholdene tillader det,
vandes med flydende Gødning.
L. H.
Bladgrønt ell. Klorofyl er Navnet paa
det Farvestof, som giver grønne Planter deres
Farve. B. er uopløseligt i Vand, men opløseligt
i Alkohol og Æter. Ekstraheres grønne Blade,
som er dræbte ved Neddypning i kogende Vand,
med stærk Alkohol, faas en Opløsning af B.
Denne Opløsning er stærkt fluorescerende; i
gennemfaldende Lys er den grøn, i
tilbagekastet Lys derimod blodrød. Dens
Absorptionsspektrum (se Spektralanalyse) er
meget karakteristisk (Fig. 1); navnlig findes der
et meget fremtrædende Absorptionsbaand i den
røde Del af Spektret (mellem B og C).
Absorptionen i den blaa Del af Spektret hidrører
hovedsagelig fra Carotin, et gult Farvestof, der,
som det ndf. skal omtales, ledsager B.
Den Opløsning af B., man faar ved
Ekstraktion med Alkohol, indeholder nemlig fl.
Farvestoffer. Naar man udryster Opløsningen
med Benzin, faar man de opløste Farvestoffer
adskilt i to Dele, et grønt Farvestof, det egl.
B., der gaar over i Benzinen, og et ell. fl.
gule Farvestoffer, som gaar over i Alkoholen.
De gule Farvestoffer bestaar af Carotin, en
Kulbrinte med Sammensætningen C40H56, som
er meget udbredt i Planteriget og f. Eks. findes
i Gulerødder, og sandsynligvis fl. andre gule
Farvestoffer (f. Eks. Xantofyl). Det egl. B.
bestaar igen af to hinanden nærstaaende
Farvestoffer; dets Sammensætning er [C31H29N4Mg]
(CO2CH3) (CO2H) (CO2C20H39). B. er altsaa en
sammensat Æterart, bestaaende af en Kerne,
C31H29N4Mg, der kaldes Fytokromin, og 3
Karboxylgrupper, af hvilke det første er forbundet
med Metylalkohol, medens det andet er frit,
og det tredie er forbundet med en Alkohol,
C20H39OH, der kaldes Fytol. Klorofyllet
indeholder altsaa ikke, som man tidligere troede,
Jern, men derimod Magnium. Ved Tilsætning af
Syre afspaltes Magnium, den grønne Farve
forsvinder, og Opløsningen antager en brunlig
Farve. I stærkt Lys antager Opløsningen
efterhaanden en lgn. Farve.
Dannelsen af B. i Planterne foregaar i Reglen
kun, naar der er Lys til Stede. Af denne Grund
faar Kimplanter af Frø, som spirer i Mørke,
en gullig Farve; men de grønnes hurtigt, saa
snart de udsættes for Lys. Endvidere dannes
der kun B., naar der er Ilt til Stede; naar
Kimplanter, som er spirede i Mørke, belyses i et
iltfrit Rum, beholder de deres gule Farve. Jern
er ogsaa en nødvendig Betingelse for
B.-Dannelse. Hvis man dyrker Kimplanter af Majs i
en vandig Næringsopløsning, som ikke
indeholder Jern, bliver Bladene bleggule
(saakaldt Blegsot), men en Tilsætning af et
Jerntveiltesalt til Opløsningen bringer dem
hurtigt til at antage deres normale grønne Farve.
B. forekommer inde i Plantecellerne i Reglen kun i
særlig afgrænsede Dele af Protoplasmaet,
de saakaldte B.-Korn ell. Klorofylkorn. Disse
formerer sig ved Deling. Deres Form er noget
forskellig, hos højere Planter er de
hyppigt linseformede. Deres
finere Bygning er endnu ret ubekendt; hyppigt
synes de at have en porøs Struktur paa
lignende Maade som en Vaskesvamp.
B.-Kornene har en meget stor Betydning for
Planterne, idet det er ved Hjælp af dem, at
Luftens Kulsyre omdannes til organisk Stof (se
Kulsyreassimilation). Det organiske
Stof, der dannes, er hyppigt Stivelse, og man
træffer derfor i Blade, der i nogen Tid har
været belyst, hyppigt Bladgrøntkornene fulde af
Stivelsekorn (Fig. 2). Bladgrøntkornene kan i
mange Tilfælde forandre Stilling inde i Cellen.
I svagt Lys samler de sig langs de Cellevægge,
som staar vinkelret paa Lysets Retning
(Fladestilling), hvorved de frembyder den størst
mulige Flade for Lyset; i stærkt Lys samler de
sig derimod paa de Cellevægge, som ligger
 |
| Fig. 1. Bogstaverne betegner Fraunhofer’ske Linier, Tallene Bølgebreddeskalaen. Romertallene under Spektret angiver de Steder i dette, hvor Lysstraalerne fortrinsvis absorberes, og som derfor viser sig mørke (»Absorptionsbaand«). Særlig vigtig er Absorptionsbaandet I i det røde Lys mellem B og C (Skematisk, efter Kraus). |
|
| Fig. 2. En Celle af et Mosblad; i Protoplasmaet ses Bladgrøntlegemer. De lyse Pletter i disse er Stivelsekorn. Tilhøjre (b-b″) et Bladgrøntlegeme, der deler sig; e et saadant, opfyldt med Stivelsekorn. Stærk Forstørrelse. |
|
| Fig. 3. Skema for Bladgrøntlegemernes Stillingsforandringer. Pilene angiver Lysretningen. A en svagt, B en stærkt belyst Celle. I A har Bladgrøntlegemerne »Fladestilling«, i B »Profilstilling«. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
