Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bladhvepse (Tenthredinidæ), Fam. af de Aarevingedes Orden - Bladjord er en let, mørk Humusjord, som finder Anvendelse ved Kulturen af Potteplanter - Bladkaal, se Prydkaal. - Bladkapitæl betyder i Almindelighed ethvert Søjlehoved af korintisk ell. komposit Orden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Brod gennemsaver ♀ Bladenes Overhud og
lægger sit Æg i det derved fremkomne Hul.
Larverne, der lever paa Træer og Buskes Blade,
ligner i høj Grad Sommerfuglelarver, men er
dog kendelige fra dem paa, at Hovedet bærer
paa hver Side kun et enkelt Biøje, ikke en
Gruppe som hos disse, og ved, at de aldrig har
8 Benpar, men enten 9—11 ell. et lavere Antal
(Lyda kun 4). Puppestadiet tilbringes i Alm. i en
Kokon, kun undtagelsesvis i en simpel
Jordhule (Lyda). B., der særlig synes at være
knyttede til den tempererede Zone, optræder her i
Europa med c. 18 Hovedslægter og er
repræsenterede i Danmark med et betydeligt
Antal Former.
I forstlig Henseende spiller B. en meget stor
Rolle, idet deres Larver optræder angribende paa
mange Skovtræer; det er ganske særlig de paa
Naaletræer forekommende Former, som er
ødelæggende, og af disse er det atter
navnlig Slægterne Lyda og Lophyrus, som
er farlige. Slægten Lophyrus, af hvilken 4
Arter særlig har forstlig Bet., er nemt kendelig,
idet ♂ har stærkt kamdelte Følehorn og er af
en sort Farve, medens ♀ er bleggul ell. rødlig
med sorte Pletter mere ell. mindre stærkt
fremtrædende. Hunnen af L. pini L., som vi kan
tage som Eksempel, lægger Æggene i Randen
af en Fyrrenaal og kitter de Huller til, hvori
Æggene er blevne lagte; de af Æggene fremkomne
Larver, der er 22-føddede, æder Naalene
op med Undtagelse af Midtribben og forpupper
sig, saafremt det er Sommerkuldet, i klare, gullige
Pupper paa Naalene; hvis det derimod er Efteraarskuldet,
søger Larverne ned mod Jorden og forpupper sig
der. Larverne angriber særlig de ældre Naale,
kun sjældent gaar det ud over de yngste
Skud; de foretrækker tillige de sygelige og
yngre Træer, optræder mest i Udkanten af
Skovene og paa Solsiden. Træerne gaar
kun sjælden ud ved Angrebet, men
hæmmes stærkt i Vækst og bliver et lettere Bytte
for Svampe og Barkborere. Forpupningen i
Jorden er af forsk. lang Varighed; men det synes,
som om Udviklingen i Alm. tager 3 Aar. Man
ser ofte Larverne antage den for B.’s Larver
ejendommelige Stilling, med Bagkroppen bøjet
i Spørgsmaalstegn ud over Hovedet og de
svipper da med denne, naar man rører ved Grenen.
i Middel: Af bankning af Larverne ell. ligefrem
Masning af disse, idet Hænderne føres hen
over Grenene. Slægten Lyda optræder ligeledes
bl. a. paa Naaletræer, særlig Fyr, og en enkelt
Art paa Gran. Slægten kendes lettest paa de
lange, mangeleddede børsteformede Følehorn.
Ogsaa denne lægger Æggene paa Naalene, og
de fremkomne Larver kendes fra alle B.-Larver
let paa kun at have de 3 Par Brystfødder
og det allerbageste Par Bugfødder; de omgiver
de Grene, hvorpaa de sidder, med et fint
hvidligt ell. gulligt Spind og trækker Naalene ind
i dette og fortærer dem der. Dette Spind, der,
naar Larven bliver ældre, er fyldt med de rødbrune
Ekskrementer, er et ypperligt Kendemærke
til at angive dens Tilstedeværelse.
Larven søger ned i Jorden og ligger her uden at
forpuppe sig dette og de to flg. Aar over i en
Hule; først i det 3. Aar i det tidlige Foraar sker
Forpupningen; Puppestadiet varer 2—3 Uger.
De øvrige paa Lærk og Løvtræer optrædende
B. har ikke nær saa stor forstlig Bet. som de
to ovenfor nævnte Slægter. Bl. de paa Løvtræer
levende Former kan bl. a. Slægten Cimbex som
den største danske Form nævnes (kølledannede
Følehorn, ♀ gul, ♂ blaa). De store rødlige
tværs gennem Bladene gaaende Galler paa
forskellige Pilarter skyldes B. (Nematus-Arter).
Illustr. se tillige farvetrykt Tavle »Forstinsekter«,
Fig. 16, 17, 30, 31, 32 og 33.
Paa Frugttræer optræder en stor Mængde
skadelige B., saaledes Eriocompa adumbrata
(Klug) paa Stenfrugtfamilien, Hoplocampa
fulvicornis (Klug) specielt paa Blommetræer, hvor
Larverne frembringer det for Gartnerne
velkendte Fænomen, at der uden paa de for
tidlig blaalige Blommer udvikler sig gullige
Harpiksdraaber; kort efter falder Blommerne
umodne til Jorden; Hunnen havde lagt sit Æg
i den unge Blomst. Andre som Monophadnus
bipunctatus (Klug) og Hylotoma rosae L.
angriber Rosentræer og kan ganske afblade dem.
Endelig optræder Athalia spinarum Fabr. som
stærkt ødelæggende paa Kaal og Raps. (Litt.:
Hartig, »Die Familien der Blatt- und
Holzwespen« [Berlin 1837]; André, Species des
Hymenoptères d’Europe et d’Algérie [1872—81,
2 Bd]; Borries, »Om Forekomst og
Udbredelse af skadelige Insekter i danske
Naaleskove« i »Tidsskr. for Skovbrug« XI [1889]).
C. W.-L.
 |
| Bladhvepselarver, ædende af et Birkeblad. |
|
| Mandlig Fyrrebladshveps. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
