- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
382

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blak, nordisk Hestenavn, særlig i Folkeviser Svend Felding's Hest - Blake, Joaquin, sp. General af irsk Slægt (1759-1827) - Blake, Robert, eng. Admiral, (1598-1657) - Blake, William, eng. Digter, Maler og Raderer (1757-1827) - Blakeit, d. s. s. Coquimbit. - Blakely, By i U. S. A., Stat Pennsylvania - Blaker Skanse paa Glommens østre Rred i Nærheden af R. Station - Blakestopper (Søv.), en kort Længde svær Kæde, befæstet til Skibets Fordæk og forsynet med en Slippehage - Blakiston, Thomas Wright, eng. Opdagelsesrejsende, (1832-1891)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Betegnelse for en brun Hest, idet Tillægsordet
blak bet. lys brunlig (blak er i nordisk
samme Ord som blank i de tyske Sprog).
A. O.

Blake [eng. b£eik, sp. ↱blakæ], Joaquin,
sp. General af irsk Slægt (1759—1827), spillede
en fremtrædende Rolle under den sp. Rejsning
1808 imod Frankrig. Af den galiciske Junta
udnævntes han til Kommandant over den
galiciske Styrke. 1810 blev han af Cortes udnævnt
til Regent, blev samtidig Højestbefalende for
hele den sp. Hær, sejrede sammen med
Beresford og Castaños 1811 ved Albuera og
forsvarede Valencia tappert imod Suchet. Jan.
1812 maatte han dog kapitulere og holdtes
fanget til 1814 i Vincennes.

Blake [b£eik], Robert, eng. Admiral, f.
1598, d. 17. Aug. 1657. R. studerede først i
Oxford, men faldt igennem til en Stipendiatplads;
fortsatte derefter med Held sin afdøde Faders
Købmandsforretning og blev Medlem af det
korte Parlament 1640, hvor han straks
optraadte som ivrig Republikaner. Indtraadte som
en af de første i Oprørshæren 1642 og
udmærkede sig her saa meget, at Parlamentet
voterede ham sin Tak. Efter at han 1645 havde
bragt Oprørernes Sag paa Fode ved at befæste
og holde Byen Taunton imod de kgl. Tropper
indtil efter Slaget ved Naseby, steg hans
Berømmelse saa meget, at endog Cromwell blev
skinsyg paa ham. 1648 overtog han Kommandoen
over en Flaadeafdeling, med hvilken han
jog Prins Rupert med de kgl. Skibe fra Sted
til Sted, indtil det endelig lykkedes ham at
ødelægge dem; han optraadte ved disse
Lejligheder hensynsløst baade mod Portugiserne
og Franskmændene, men fik Regeringens
Bifald og blev yderst populær i sit Hjemland.
I den korte, men blodige Krig mod
Hollænderne 1652—53 anførte han den eng. Flaade
mod Marten Tromp, som han besejrede ved
The Downs, og mod de Wette og Ruyter, som
han slog i Mundingen af Themsen, hvorimod
han led et Nederlag ved Dungeness. B. blev
haardt saaret, men sejrede alligevel i det
afgørende Slag i Hoofden 18. Febr 1653. 1655
bekæmpede B. de tunesiske Pirater i Middelhavet;
deltog senere i Krigen mod Spanierne,
erobrede 6 Sølvskibe og besejrede endelig ved
St Cruz paa Teneriffa den sp. Flaade
fuldstændig (Apr. 1657). Ved Efterretningen herom
blev der stor Begejstring for ham i England;
han beordredes hjem, men blev syg undervejs
og døde, netop som Flaaden løb ind i
Plymouth Havn. Han ligger begravet i Westminster
Abbey og anses for en af Englands ypperste
Søhelte.
C. W.-S.

Blake [b£eik], William, eng. Digter, Maler
og Raderer (1757—1827). Han kom i Kobberstikkerlære
hos Basire og var nøje knyttet til
Flaxman og Fussli. B.’s Kunst, der skulde faa
saa stor Bet. for Prærafaelitterne o. a., var
med dens Blanding af Genialitet og sygeligt
Fantasteri alt andet end populær i hans Levetid,
da han virkede fattig og miskendt. Hans Maal
i Kunsten var den fantasifulde Vision (han var
fra Barndommen Aandeseer, og hans Hang til
det grelt-mysteriøse steg med Aarene), hans
Middel (i Michelangelo’sk og Dürer’sk Lignelse),
Form og Linie, og helst i det nøgne Menneskelegeme,
som han gengav med største Nøjagtighed,
medens han foragtede koloristiske Virkninger.
En Del af hans Arbejder udmærker sig ved
stor kunstnerisk Kraft og Originalitet. Til de
kendteste hører: Raderinger til Young’s Night
thoughts
(1797), Hayley’s Dyreballader, de
interessante Illustrationer til Hiob’s Bog (21
raderede Blade), Divina Comedia samt de højst
mærkværdige 100 Blade »Jerusalem«. Af hans
Digterværker, som han selv forsynede med
Illustrationer, kan fremhæves: Songs of innocence
and experience
(2 Bd, 1789—94) og The
prophetic books
. (Litt.: Gilchrist, Life of
William B.
[ny Udg. 1880, 2 Bd]. B.’s
ejendommelige Personlighed og Kunst har i nyere Tid
fremkaldt en hel Litt.: Monografier af
Garnett [1895], A. Russell [Leipzig 1906], F.
Benoit
[Lille 1906], H. Richter [Strassb.
1906], A. Swinburne [1906], A. Symons
[1907], P. Berger [Paris 1908], A. Russell
[London 1909], de Sélincourt [London
1909] m. m.).
A. Hk.

Blakeit, d. s. s. Coquimbit.

Blakely [↱b£eii], By i U. S. A., Stat
Pennsylvania, ligger 166 km NNØ. f. Harrisburg ved
Lackawanna River og ved Banen fra Scranton
til Binghamton. (1910) 5350 Indb. Ved B. findes
Antracitminer.
H. P. S.

Blaker Skanse paa Glommens østre Bred i
Nærheden af B. Station, grundlagt af
Feltmarskalløjtnant G. Wedel til Sikring af
Færgestedet B. Sund. Den har fl. Gange været nedlagt,
men igen opbygget; 1893 blev den solgt. Oberst
A. Prætorius forsvarede sig med 600 Mand
6.—17. Decbr 1718 over for 4000 Svenskere. Apr.
1808 besatte Svenskerne uden Modstand
Skansen, men maatte atter rømme den 2 Dage
senere. 1814 var den besat, men blev ikke
angrebet.
M. H.

Blakestopper [b£eik-] (Søv.), en kort
Længde svær Kæde, der i den ene Ende er
befæstet til Skibets Fordæk og i den anden Ende
er forsynet med en Slippehage, som kan sættes
fast i Ankerkædens Led. Naar B.’s Slippehage
er sat fast i Ankerkæden i Nærheden af Ankeret,
vil B. fastholde Ankeret, saaledes at man kan
foretage Arbejder med Ankerkæden, som f. Eks.
at lægge Ankerkæden til Spils. Der findes som
Regel i Krigsskibe en B. til hver Ankerkæde.
Navnet stammer fra den engelske Admiral
Blake.
H. P. C.

Blakiston [↱b£eikistn], Thomas Wright,
eng. Opdagelsesrejsende, f. 27. Decbr 1832 i
Lymington i Sydengland, d. 15. Oktbr 1891 i
San Diego i California. B. deltog i Krim-Krigen
som Artilleriofficer. Som Deltager i
Palliser-Ekspeditionen udforskede han 1857—58 de
kanadiske Rocky Mountains, men kom under
den eng.-kin. Krig til Kanton og ledede efter
Fredsslutningen en Ekspedition, der 1861 gik
til Jangtsekiang’s mellemste og øvre Løb. I de
flg. Aar var B. i Japan sysselsat med praktiske
Foretagender, særlig med Anlæggelsen af
Savværker, og nedsatte sig derefter i U. S. A.
Hans vigtigste Arbejder er Report on the
exploration of two passes through the Rocky
Mountains
(1859) og Five months on the

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:48:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/3/0428.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free