- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
384

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blanc, Albert, Baron, ital. Diplomat, (1835-1904) - Blanc, Auguste Alexandre Charles, fr. Kunstskribent, (1813-82) - Blanc, Louis, fr. Politiker, (1811-1882) - Blanc, M. T., se Bentzon, Th.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

blev B. adlet som Baron og 1892 udnævnt til
Senator. Allerede 1860 havde han udg. Correspondance
diplomatique du comte Joseph de
Maistre
(2 Bd).
E. E.

Blanc [blã], Auguste Alexandre
Charles
, fr. Kunstskribent, Broder til Louis
B., (1813—82). B. dyrkede først Kobberstikkerkunsten,
skrev derefter Kunstkritikker i forsk.
Dagblade og Tidsskr og blev 1841 Redaktør af
Propagateur de l’Aube. Som Hovedredaktør af
Gazette des beaux arts 1859—70 og
Hovedmedarbejder ved Pragtværket Histoire des peintres
de toutes les écoles
(14 Bd., 1849—75) har B.
ved sin klare, instruktive Fremstilling bidraget
meget til Kunstsansens Vækkelse i Frankrig.
Af B.’s rige Produktion fremhæves: L’œuvre de
Rembrandt
(2 Bd 1853, ny Udg, 1873),
Grammaire des arts du dessin (1876), og som
Fortsættelse: Grammaire des arts décoratifs (1881),
Ingres, sa vie et ses œuvres (1870, ny Udg. 1873)
og Les artistes de mon temps (1876). B. var
1848—52 Direktør i Indenrigsministeriets
Departement for de bildende Kunster, og fra 4. Septbr
1870—73 beklædte han samme Post og oprettede
Musée de copies. 1868 blev B. Medlem af
Académie des beaux arts, 1876 af Académie
française
; 1878 blev der oprettet et særligt Professorat
for ham i Kunsthistorie og Æstetik ved Collège
de France
. (Litt.: Massarani, Ch. B. et son
œuvre
[Paris 1885]).
(A. Ls.). A. R.

Blanc [blã], Louis, fr. Politiker, f. 29. Novbr.
1811 i Madrid, d. 6. Decbr 1882 i Cannes, var
Søn af en fr. Finansinspektør under Kong
Josef Bonaparte og Søstersøn af Diplomaten Pozzo
di Borgo. Han tilbragte sin Barndom paa
Korsika, kom 1830 til Paris for at afslutte
sine Studier, men maatte 1832 gaa til
Arras som Huslærer og begyndte her
at skrive til Bladene. 1834 vendte B.
tilbage til Paris, blev Medarbejder af fl.
radikale Blade, især Bon Sens,
og grundl. 1838 Tidsskr. Revue du progrès. En
Del af sine Artikler heri samarbejdede han 1839
til sit navnkundige Skrift Organisation du
travail
, som vandt en umaadelig Udbredelse (9.
Udg. 1850) og i Virkeligheden gør Forslag til
en fuldstændig Omordning af Samfundsforholdene.
Da det formentlig er Konkurrencen, den
uordnede Kamp af alle imod alle, som
forvolder Arbejdernes Nød ved at nedtrykke
Arbejdslønnen og forlænge Arbejdstiden, og som tillige
medfører den alm. Utryghed i Samfundet, bør
Staten træde regulerende til og bekæmpe
Kapitalismen med dens egne Vaaben: som den
største Kapitalist bør den selv optræde som
Producent i alle Grene af Arbejdet og derved
bestemme dets Markedspris, d. v. s. gennemføre
en ensartet Arbejdsløn. Sætningen »Enhver
bør yde efter sine Evner og nyde efter sin Trang«
skyldes ham. Derefter skrev han 1841—44 en
Histoire de dix ans 1830—40 i 6 Bd, en meget
skarp, men ensidig og upaalidelig Kritik af
Ludvig Filip’s Regering, livlig og fuld af
Anekdoter, som meddeltes ham dels af Lafitte, dels
af Legitimisterne. Ogsaa dette Skr. gjorde stor
Lykke (12. Udg. 1878—81) og tjente væsentlig
til at udhule Grunden under Juli-Kongedømmet
og det Bourgeoisi, hvorpaa det støttede sig, idet
Bourgeoisiet og Folkets store Mængde
fremstilledes som naturlige og uforsonlige Fjender.
Endelig tog B. fat paa at skrive den fr. Revolutions
Historie. 2 Bd udkom 1847, men det første er
kun en hist.-filos. Indledning om Revolutionens
Forløbere, idet B. gaar tilbage til Joh. Hus og
Reformatorerne og vil godtgøre, at Spiren til
Revolutionens politiske og sociale Reformer
ligger hos dem. De flg. Bd (3.—12., 1852—62) fører
Fremstillingen ned til 1795 og lader Revolutionsmændene
og deres Færd staa i det gunstigste
Lys (5. Udg. 1878 i 10 Bd). Efter Februar-Revolutionen
1848 blev B. af Hensyn til den store
Yndest, han nød bl. Arbejderne, optaget i den
provisoriske Regering, dog kun som Sekretær.
Han udvirkede Dekretet af 25. Febr om »Retten
til Arbejde«, d. v. s. om Statens Pligt til at sikre
Arbejderne det til Livsopholdet fornødne
Arbejde, og ligeledes Nedsættelsen af en stor
Kommission til at drøfte Arbejdernes Kaar, for
største Delen sammensat af Arbejdere og ledet
af B. som Formand. Derimod fik han ikke
Ledelsen af Nationalværkstederne og fralagde sig
senere alt Ansvar for dette mislykkede Forsøg.
Under de flg. voldsomme Optrin (især 17. Marts
og 15. Maj) var hans Holdning vaklende og
tvetydig; han blev derfor ogsaa fjernet fra
Regeringen, saa snart Nationalforsamlingen 4. Maj
kom sammen, og efter Juni-Opstanden sat
under Tiltale for sin Optræden 15. Maj, men
flygtede til England uden at afvente Dommen.
Foruden fl. mindre Skr til Forsvar for sin
Optræden udarbejdede han 1870 Histoire de la
révolution 1848
(2 Bd) og var ellers Brevskriver til
fr. Blade (siden 1862 til Temps); en Samling
Lettres sur l’Angleterre udgaves 1866—67 i 4
Bd og udvidedes senere til Dix ans de l’histoire
d’Angleterre
(1879—81, 10 Bd). B. nægtede 1859
at modtage Amnestien, men vendte efter
Kejserdømmets Fald 1870 straks tilbage til Paris
og levede her under hele Belejringen. Han
valgtes 1871 til Nationalforsamlingen og hørte
her til yderste Venstre, men misbilligede
afgjort Kommunens Oprør; senere krævede han
dog gentagne Gange alm. Amnesti for Deltagerne.
Han var en bestemt Modstander af Mac
Mahon og de monarkistiske Planer, stemte imod
Forfatningen 1875, men spillede uagtet sin
Veltalenhed ingen fremragende Rolle. Siden 1876
var han Medlem af Deputeretkamret. Bl. B.’s
sidste Skr var Questions d’aujourd’hui et de
demain
(en Samling Bladartikler, 1873—84, 5
Bd). Hans Lig blev jordet paa Père Lachaise i
Paris paa Statens Bekostning.
E. E.

illustration placeholder
L. Blanc.


Blanc [blã], M. T., se Bentzon, Th.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0430.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free