- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
391

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blandingssprog - Blandrata (Biandrata), Georg, ital. Antitrinitarier, (1515-e. 1585) - Blandsæd, Landbrugsbetegnelse - Blangini, Giuseppe Marco Maria Felice, ital. Komponist (1781-1841) - Blangstedgaard, Hovedgaard i Odense Herred - Blangstrup, Johan Christian, hist. Forf. og Redaktør (1857- )

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

paavirker hverandre. Endelig har den
store Vægt, den moderne Sprogvidenskab
lægger paa Undersøgelsen af Individets Sprog
og den Maade, hvorpaa hvert enkelt Barn
lærer sit »Modersmaal«, aabnet Øjnene for,
at da der ikke er to Mennesker, der taler i alle
Henseender nøjagtig ens, og da Barnet under
normale Forhold lærer at tale ikke af een, men
af mange, bliver hvert Individs Sprog en Krydsning
af Faders, Moders, Søskendes, Tjenestefolks,
Legekammeraters o. s. v. Individualsprog,
saa at i strengeste Forstand intet Sprog er
ublandet. Særlig forviklede Blandingsforhold
findes f. T. i et Land som Norge, hvor indfødte
norske Maalarter og indført dansk Sprog
findes blandede sammen i højst forsk. Doser efter
hver Mands Hjemstavn, Stand, Dannelse og
Omgang. (Litt.: H. Schuchardt, »Slawo-deutsches
und Slawo-italienisches« [Graz 1885],
et Hovedværk; Samme, »Kreolische Studien«,
I—IX i »Wiener Akad. Sitzungsberichte« 1882—91;
Windisch, »Zur Theorie der Mischsprachen«
[Leipzig 1897]; Jespersen, Growth
and Structure of the English Language

[Leipzig 1912]; Sandfeld-Jensen,
»Sprogvidenskaben« [Kbhvn 1913] 153 ff.).
O. Jsp.

Blandrata (Biandrata), Georg, ital.
Antitrinitarier, f. 1515, d. efter 1585. B. var af
en Adelsslægt fra Saluzzo i Piemont. Han
studerede Medicin og kom tidlig i Forhold til
Protestantismen. En Tid var han Livlæge ved
Hofferne i Polen og Siebenbürgen, praktiserede
derefter i Pavia; men for at undgaa Inkvisitionen
flygtede han til Genève. Her fremsatte han
Tvivl om den kristelige Treenighedslære, og da
han af den Grund ikke følte sig sikker i
Genève, drog han 1558 til Polen, hvor han vandt
Fyrst Radziwill’s Yndest og blev Forstander for
Menighederne i Lille-Polen. Men Calvin
forfulgte ham og stemplede ham som et ugudeligt
Menneske. For at faa Ro rejste han 1563 til
Siebenbürgen som Fyrstens Livlæge, og nu
optraadte han afgjort som Unitar. Om hans sidste
Aar vides intet. (Litt.: »Tübinger Zeitschrift
für Theologie« [1840]).
L. M.

Blandsæd, Landbrugsbetegnelse for en til
Modenhed dyrket Afgrøde, der bestaar af en
Blanding af (i Reglen) 2 Kornarter eller af 1
eller 2 Kornarter og 1 eller flere Bælgsædarter,
hvorimod denne Betegnelse sædvanligvis ikke
anvendes for blandet Udsæd af andre Kulturplanter,
ej heller for de ovennævnte Blandinger,
naar disse dyrkes til Opfodring i grøn Tilstand
(som Staldfoder). Den hyppigst anvendte Form
af B. er en Blanding af Havre og Byg, paa
sandede Jorder undertiden Havre og Vaarrug;
i begge Tilfælde indblandes jævnlig en Del
Ærter eller Vikker, der ogsaa ofte saas i
Blanding med Havre alene. I den nyere Tid
dyrkes undertiden en Blanding af Vinterrug og
Vintervikker eller Vinterærter. Ved danske
Forsøg har der intet nævneværdigt Merudbytte
kunnet opnaas ved Dyrkning af Blanding af
Byg og Havre i Sammenligning med Dyrkning
af disse Arter i Renudsæd. Derimod kan der
være betydelige Ulemper forbundet med
Dyrkning af denne Blanding. Byg og Havre
modnes sjældent samtidig, og Afgrøden maa
saaledes ofte høstes, enten før dens ene
Bestanddel er moden, eller naar den anden er
overmoden. Man er afskaaret fra ved indtrædende
høje Kornpriser at sælge en saadan Afgrøde,
da B. i Reglen er en usælgelig Vare. Man er
henvist til at fodre med en Blanding, hvor man
maaske med større Fordel kunde opfodre de
2 Sædarter hver for sig. Ved at dyrke B. i
Stedet for en ren Bygafgrøde kommer Havre (som
Bestanddel af B.) en Gang mere i Sædfølgen,
hvilket ofte foranlediger »Havretræthed« (s. d.).
Derimod kan Indblanding af Bælgsæd (Ærter
eller Vikker) i Havre eller Rug ofte bringe
Fordel, saa meget mere som i hvert Fald
Ærterne uden Vanskelighed kan sorteres fra
Kornet. Trods de anførte Ulemper ved B. har
Dyrkning af denne vundet meget stor
Udbredelse i Danmark i de seneste Aartier.
Arealet med B. (til Modenhed) var nemlig i
187132600ha
188893000
1901138400
1912180400


Af Arealet i 1912 var 138000 ha besaaet med
en Blanding af 2 Kornarter, væsentlig Byg og
Havre, 42000 ha besaaet med en Blanding af
Korn og Bælgsæd. Avlen af B. (Kerne)
udgjorde i Gennemsnit af Femaaret 1909—1913
363000 t. Vægten af 1 hl af den alm. benyttede
Blanding af Byg og Havre er 54—58 kg.
K. H-n.

Blangini [blan↱dзini], Giuseppe Marco
Maria Felice
, ital. Komponist (1781—1841),
kom 1797 fra sin Fødeby, Turin, til Frankrig
og blev snart bekendt i Paris ved sine
Romancer, der skaffede ham en Mængde
Sangelever, navnlig i den fornemme Verden. For
Paris, Kassel og München skrev han en Del
Operaer, der gjorde Lykke, og under
Kejserdømmet og Restaurationen var hans Stilling
meget glimrende. Med Julirevolutionen 1830 var
B.’s Lykke derimod forbi; han mistede sine
Embeder og sin Formue, og hans Operaer faldt til
Jorden; sine sidste Dage tilbragte han da
kummerlig. B. har efterladt yndefulde og
udtryksfulde Romancer samt en karakteristisk
Selvbiografi (Souvenir de B. [Paris 1834]).
W. B.

Blangstedgaard, Hovedgaard i Odense
Herred SØ. f. Odense, nævnes alt 1309 som
»Blansvet«, var en stærk befæstet Borg og tilhørte
Biskopperne i Odense. Lagdes ved Reformationen
til denne Bys Hospital og blev afbrændt
under Svenskekrigen 1658—60.
B. L.

Blangstrup, Johan Christian, hist.
Forf. og Redaktør, er f. 29. Oktbr. 1857 i
Nykjøbing F. 1875 blev han Student herfra
og indtraadte kort efter i Hæren, blev Officer 1878
og avancerede til Kaptajn i 1895. 1902 tog han
sin Afsked fra Hæren. Meget tidlig blev B.
draget af hist. Studier, særlig vedrørende 18.
Aarh., og et betydeligt Førstehaands-Studium
har han nedlagt i den danske Oversættelse og
Bearbejdelse af den tyske Prof. Wittich’s Bog
om »Struensee« (1887), ligesom hermed
beslægtede Studier førte ham til at skrive den
psykologisk interessante Studie »Christian VII
og Caroline Mathilde« (1890. 3 Opl.). Af mere
speciel Natur er det militær-politiske Skrift

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0437.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free