Print (PDF) - On this page / på denna sida - Blarer (Blaurer, Blaarer), Ambrosius, Württembergs Reformator, (1492-1564) - Blasco, Eusebio, sp. Forf., (1844-1903) - Blasco Ibanez, Vicente, sp. Romanforfatter, (1867- ) - blaseret er det Menneske, som er blevet træt og ked af Livets Nydelser - Blasewitz, By i Kongeriget Sachsen, ligger paa venstre Bred af Elben - Blasfemi, egl. enhver spottende og ærerørig Tale, men bruges nu navnlig til Gudsbespottelse - Blasieholmen, en af Stockholms fornemste Bydele - Blasius, katolsk Helgen, Biskop i Lebaste i Kappadokien, blev Martyr 316
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kloster Alpirsbach, hvis Prior han blev. Efter Læsning i Luther's Skr nedlagde han sit Priorat og virkede som evangelisk Lærer bl. Munkene. 1522 forlod han Klostret og rejste til sin Fødeby, hvor han først i Stilhed, senere offentlig virkede for Reformationen. B. var en fint dannet, uegennyttig og mildt dømmende Mand, der stillede sig midt imellem Luther og Zwingli. Sammen med Zwinglianeren Ökolampadius ordnede han Kirkevæsenet i Ulm, sammen med Lutheraneren Schnepf ordnede han det i Württemberg. I Schmalkalden 1537 underskrev han Melanchton's Tilføjelse til de schmalkaldiske Artikler om den biskoppelige og pavelige Magt. I fl. sydtyske Byer ordnede han Kirkevæsenet. Efter Interimet af 1548 forlod han Konstans og opholdt sig nu mest i Winterthur i Schweiz, hvor han døde. (Litt.: Keim, »A. B.« [Stuttgart 1860]; »Briefwechsel der Brüder A. und Thomas Blaurer« [I-III, Freiburg 1912]). L. M.</chapter> <chapter name="Blasco, Eusebio"> Blasco, Eusebio, sp. Forf., f. 1844 i Zaragoza, d. 1903 i Madrid. Som yngre var han Embedsmand; senere var han udelukkende Litterat. Som Journalist virkede han en Tid som Medarbejder ved Le Figaro og som det sp. Blad La Época's parisiske Korrespondent. B. var navnlig dram. Forf., idet han skrev omtr. 60 Stykker, mest Lystspil (hvoraf El pañuelo blanco gjorde særlig Lykke), fremdeles de muntre Cuentos aragoneses, Digtsamlinger og nogle Bd kritiske Essays. Det smukke og kraftfulde Digt Las Fraguas er oversat paa Dansk af P. A. Rosenberg. E. G.</chapter> <chapter name="Blasco Ibáñez, Vicente"> Blasco Ibáñez [-'wanjæþ], Vicente, sp. Romanforfatter, f. i Valencia 1867. Skønt han har deltaget ivrig i Politikken som republikansk Medlem af Deputeretkamret, har han faaet Stunder til en anselig litterær Virksomhed. B. er Naturalist, med et overordentlig kraftigt Talent, med rig, anskuelig malende, men ikke raffineret Sprogsans, endelig med udpræget moderne Ideer, som han just ikke stikker under Stolen: han viger ikke tilbage for Skildringer, hvis Voldsomhed adskillige Læsere har fundet anstødelig. Men et med Rette højt anset Navn vandt B. ved sine Fortællinger med Emner fra hans Fødeby og dens Omegn: Arroz y tartana, Flor de Mayo, Cañas y barro, La barraca og Cuentos valencianos. Siden har han bl. a. til Genstand for sine Skildringer valgt Livet i Toledos gejstlige Kredse (La Catedral), iblandt Madrids Proletariat (La Horda) og i Andalusiens Vinegne (La Bodega). Andre Romaner er El Intruso, om Jesuitterne i Biscayas Grubeland, og den interessante La maja desnuda (1906), en i sin Kerne sørgmodig Fremstilling af en Kunstners Liv og isolerende Stræben. En fortrinlig, noget bred Fremstilling af sp. Tyrefægterliv er Sangre y Arena (1908), og i Los muertos mandan (1909) er der ypperlige Natur- og Folkelivsskildringer fra de baleariske Øer. Han har ogsaa forfattet Rejseskildringer: Oriente (1907) og Argentina (1910). Enkelte af B.'s mindre Fortællinger samt El Intruso er oversatte paa Dansk af Johanne Allen. Ogsaa Sangre y Arena blev oversat i det danske Sprog. E. G.</chapter> <chapter name="blaseret"> blaseret er det Menneske, som er blevet træt og ked af Livets Nydelser, maaske endog af selve Livet, fordi han ikke har en alvorlig Beskæftigelse, der lægger tilstrækkeligt Beslag paa ham, saa at han maa udfylde den største Del af sin Tid med Adspredelser og Forlystelser. Ved den stadige Gentagelse af disse svækkes Lystfølelseri hurtigt, saa at man bliver ligegyldig ved det, der skulde være Nydelse. Og naar man saa ikke kender den Tilfredsstillelse, som det alvorlige Arbejde medfører, idet man derigennem faar Overbevisningen om ikke at være helt overflødig i Tilværelsen, saa vil Livet som Helhed let synes værdiløst. Alfr. L.</chapter> <chapter name="Blasewitz"> Blasewitz ['bla.zəvits], By i Kongeriget Sachsen, ligger paa venstre Bred af Elben 4 km Ø. f. Dresden og er at betragte som en Villaforstad til denne By, hvilken den ved elektrisk Sporvej staar i Forbindelse med. (1910) 7659 Indb. I B. boede Schiller 1786. G. Ht.</chapter> <chapter name="Blasfemi"> Blasfemi (gr. βλασφημος, spottende) betegner egl. enhver spottende og ærerørig Tale, men bruges nu navnlig til at betegne det samme som det, man med et kort Udtryk kalder Gudsbespottelse. Som saadan er og har B. til alle Tider været belagt med Straf. Opr. straffede man ud fra det Synspunkt, at Vedk. krænkede Gud; men nu om Stunder er man klar paa, at Blasfemistraffen, om den overhovedet skal kunne forsvares, maa forsvares ud fra det Standpunkt, at blasfemiske Ytringer saarer den religiøse Følelse. I dansk Ret er Straffen for B. Fængsel ell. (under særdeles formildende Omstændigheder) Bøder, og Straffen rammer enhver, der driver Spot med ell. forhaaner et i Landet bestaaende Religionssamfunds Troslærdomme ell. Gudsdyrkelse. I Modsætning til, hvad f. Eks. den tyske Lov hjemler, kræver saaledes den danske Lov ikke til Anvendelse af Straf, at den spottende Ytring er fremsat offentlig. Mærkes maa det ogsaa, at alle i Danmark bestaaende Religionssamfund, men paa den anden Side ogsaa kun saadanne, nyder godt af den ovf. nævnte Straffebestemmelse -- dog maa det vistnok kræves, at Samfundets Troslærdomme ikke strider mod »Sædeligheden ell. den offentlige Orden« (den i dansk Grl.'s § 76 satte -- i øvrigt meget vage -- Begrænsning for Borgernes Frihed til at slutte sig sammen i Religionssamfund). -- I Norge straffes efter Strfl. af 22. Maj 1902 (§ 142) »den, som offentlig driver Spot med ell. forhaaner nogen Trosbekendelse, hvis Udøvelse her i Riget er tilstedet, ell. som medvirker hertil, med Bøder ell. med Hefte ell. Fængsel indtil 6 Maaneder«. A. Gl.</chapter> <chapter name="Blasieholmen"> Blasieholmen, en af Stockholms fornemste Bydele, var indtil for henved 200 Aar siden en Ø, men er nu landfast med Norrmalm. Her findes fl. Palæer og store Hoteller samt Nationalmuseet, Musikaliska Akademien, Blasieholmskyrkan og Svenska teatern. I Sthlm's ældste Tid hed B. Käpplingen, kendt fra de tyske Hættebrødres Myrderier Natten til 12. Juni 1389. A. M. D.</chapter> <chapter name="Blasius, katolsk Helgen"> Blasius, katolsk Helgen, Biskop i Lebaste i Kappadokien, blev Martyr 316. Sagnet fortæller, at han ved sin Bøn frelste en Dreng, der havde faaet et Fiskeben i Halsen; han paakaldes derfor mod Halspine. Hans Mindedag er 3. Febr.</chapter>
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
