- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
395

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blasius, katolsk Helgen, Biskop i Lebaste i Kappadokien, blev Martyr 316 - Blasius, Ernst, tysk Læge (1802-75) - blason, (fr.), Vaabenskjold. Se Heraldik. - Blasonering, Betegnelse for en fuldstændig Beskrivelse af et Vaaben - Blass, Friedrich, tysk Filolog, (1843-1907) - Blastem kaldes Væv, der hos Fostret optræder som Forløbere for f. Eks. Nyren. - Blastem (bot.) betegner i Morfologien den ganske unge, endnu prægløse Vorte ell. Valk - Blastoderm ,i Embryologien - Blastoideæ, se Stenblomster. - Blastomyceter, d. s. s. Gærsvampe. - Blastomykose. Herunder sammenfattes Sygdomme, fremkaldte af Blastomyceter (Gærsvampe) - Blastula, en navnlig bl. de hvirvelløse Dyr meget udbredt Embryonalform - Blaszki, By i russisk Polen, Guv. Kalish - Blatchford, Robert, eng. socialistisk Agitator og Forfatter, (1851- ) - Blatta, se Kakerlak. - Blau, Ernst Otto Friedrich Hermann, tysk Orientalist, (1828-1879)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Blasius [↱bla.zius], Ernst, tysk Læge
(1802—75), blev 1828 Privatdocent, 1830 ekstraordinær
og 1834 ordinær Prof. i Kirurgi i Halle. Han har
udg. talrige, til Dels betydelige Arbejder, særlig
»Handbuch der Akiurgie« (3 Bd, 1830—32, 2.
Opl. 1839—42), ledsaget af et Atlas. En forkortet
Udg.: »Lehrbuch der Akiurgie«, er oversat paa
Norsk (1837). Der skyldes B. forsk.
Operationsmetoder, navnlig plastiske Operationer i
Ansigtet, og han har gjort sig fortjent af Læren
om Nekroser, Forvridninger o. s. v.
G. N.

blason [bla↱zǡ], (fr.), Vaabenskjold. Se
Heraldik.

Blasonering, Betegnelse for en fuldstændig
Beskrivelse af et Vaaben, affattet saa kort som
muligt, helst i Overensstemmelse med de
heraldiske Regler (se Heraldik).
P. B. G.

Blass, Friedrich, tysk Filolog, f. 22. Jan.
1843 i Osnabrück, d. 5. Marts 1907; fra 1876 Prof.
i Kiel, hvorfra han 1892 forflyttedes til Halle.
B. har paa den klassiske Filologis Omraade
udfoldet en betydelig Forfattervirksomhed; han
var en omhyggelig og flittig Forsker, hvis
Arbejder nyder stor Anerkendelse. 1868—80
udkom: »Die attische Beredsamkeit« (3 Bd), fra
1880 en lang Rk Udg. af de attiske Talere.
Fremdeles har han udg. en Del af Plutarch’s
Biografier (4 Bd), Apostlenes Gerninger og fl. af
Evangelierne og indlagde sig særlig Fortjeneste
ved 1892 at forelægge Aristoteles’ da nyfundne
Skr. om. Athens Statsforfatning i en fortræffelig
Udg. (4. Udg. 1903). Til Ivan Müller’s store
»Handbuch der Altertumswissenschaft«
udarbejdedes: »Paläographie, Buchwesen und
Handschriftenkunde« samt »Hermeneutik u. Kritik«
(1891).
H. A. K.

Blastem (gr. βλάστημα, Spire) kaldes Væv,
der hos Fostret optræder som Forløbere for
ell. samtidig med Udviklingen af visse Organer,
f. Eks. Nyren.
S. B.

Blastem (bot.) betegner i Morfologien den
ganske unge, endnu prægløse Vorte ell. Valk
af meristematisk (ɔ: ensartet og endnu
delingsdygtigt) Væv, i Skikkelse af hvilken Bladene
og Skuddene træder frem paa Stængelspidsens
Sider. Ogsaa Emergenserne (s. d.) er i deres
første Skikkelse B.
V. A. P.

Blastoderm benævnes i Embryologien det
enkelte Cellelag, som i den saakaldte Blastula
(s. d.) danner Væggen omkr. det centrale
Hulrum ell. Kløvningshulen.
R. H. S.

Blastoideæ, se Stenblomster.

Blastomyceter, d. s. s. Gærsvampe.

Blastomykose. Herunder sammenfattes
Sygdomme, fremkaldte af Blastomyceter
(Gærsvampe). Nogen større Bet. tilkommer der ikke
Blastomyceterne som Sygdomsvækkere. L.
Rabinowitsch
har beskrevet nogle Gærformer,
der indsprøjtet i en Blodaare paa Kaniner
kan formere sig i Blodet og fremkalde en
dødelig Sygdom. Ved enkelte Hudsygdomme er
Gærsvampe fundet som Aarsag. Mest drejer det
sig om Betændelsesprocesser ell. Dannelse af
smaa svulstlignende, godartede Knuder i Huden.
Af Kartulis er beskrevet en B. i Huden paa
Sædepartiet. Denne Sygdom synes at være ret
udbredt i Ægypten. Den begynder som smaa
Knuder i Læderhuden, der efterhaanden blødgøres
og aabner sig med Fistler paa Hudoverfladen.
I de friske Knuder findes Gærsvampe i
stor Mængde. Hos Heste kan Gærsvampe give
Anledning til saakaldt »falsk Snive«
(Sanfelice, Rivolta). En Tid troede man, at
Gærsvampe var i alt Fald en af Aarsagerne til
Menneskets Kræft. Italieneren Sanfelice vilde
ved Indpodning paa Dyr af en fra gærende
Frugtsaft rendyrket Gærsvamp have fremkaldt
Svulster. Ogsaa i Menneskets Kræftsvulster fandt
man Gærsvampe, der antoges for Sygdommens
Aarsag. Det maa imidlertid nu betragtes som
fastslaaet, at Gærsvampe ikke kan fremkalde
ægte Kræftsvulster, og at de i saadanne fundne
Gærformer er tilfældig tilkomne Snyltere, der
intet har med Kræftens Udvikling at gøre.
Derimod kan Gærsvampe utvivlsomt frembringe
Betændelsesprodukter, der har en vis
overfladisk Lighed med ægte Svulster. (Paa Dansk
foreligger udførlige Undersøgelser heraf i Dr.
Vilh. Jensen’s Doktordisputats, Kbhvn 1903).
O. T.

Blastula. Under dette Navn betegner man
en navnlig bl. de hvirvelløse Dyr meget
udbredt Embryonalform, der fremgaar som
umiddelbart Resultat af Kløvningsprocessen (s. d.)
og er karakteriseret ved at bestaa af et enkelt
Lag Celler omkr. en rummelig Hule (Kløvningshulen).
Cellerne kan ofte bære Fimrehaar.
Bl. Hvirveldyrene optræder B. i sin rene,
umodificerede Form kun hos Trævlemunden; dog
kan en lgn. Form ogsaa paavises under
Udviklingen af mange andre Hvirveldyr. Synonym:
Blastosphæra.
(R. S. Bergh). R. H. S.

Blaszki [↱b£a∫ki], By i russisk Polen, Guv.
Kalish, ligger 28 km SØ. f. Kalish, har c. 4000
Indb.
G. Ht.

Blatchford [↱b£ät∫fəd], Robert, eng.
socialistisk Agitator og Forfatter, f. 17. Marts 1851,
var indtil 1878 Soldat, senere Kontormand,
endelig Journalist. 1891 grundlagde han sit eget
Blad, det snart meget udbredte Arbejderblad
Clarion, der gjorde ham til en af Banebryderne
for Socialismen i England. Hans korte, skarpe,
rammende Artikler under Mærket numquam
bragte ham Anerkendelse som Stilist ogsaa hos
politiske Modstandere. Stor Opsigt vakte hans
Agitationsbrochure Merrie England (1894, norsk
Oversættelse »Det glade England«, Bergen
1899), hvis ætsende og vittigt ironiserende Spot
over den herskende sociale og økonomiske
Politik i England skaffede den Millioner af
Læsere. Bl. hans senere Bøger er Tommy Atkins
(1896), Dismal England (en Forts. af »Det glade
England«), My favourite books, Britain for the
British
(1902, mod Fremmedinvasionen), God
and my Neighbour
(1903), Sorcery shop, an
Impossible Romance
(1907), m. fl. En Del af
dem har et overvejende didaktisk Præg. Ved
Verdenskrigens Udbrud satte B. hele sin
Indflydelse ind paa at vinde Arbejdermasserne
for den britiske Aktion og deres Tilslutning til
den alm. Hvervning.
K. V. H.

Blatta, se Kakerlak.

Blau, Ernst Otto Friedrich Hermann,
tysk Orientalist, f. 1828, d. 1879 i
Odessa, blev 1852 Attaché og 1855 Vicekansler
ved det preuss. Gesandtskab i Konstantinopel,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0441.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free