- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
396

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blau, Ernst Otto Friedrich Hermann, tysk Orientalist, (1828-1879) - Blauds Piller er Jernpiller, der indeholder Jernet som kulsurt Jernforilte - Blaugas, se Oliegas. - Blau-Lang, Tina, tysk Malerinde, (1845- ) - Blaumüller, Theobald Edvard Julius, dansk Præst og Forf., (1851-1911) - Blaunfeldt, Maximilian Franciscus, dansk Publicist, (1799-1880) - Blaurer, se Blarer, A. - Blavatsky, Mme Helena Petrovna, f. v. Hahn-Rottenstern, russ. Religionsstifterske, (1831-1891)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sendtes 1857 til Persien i handelspolitisk
Ærinde og, efter 1858—61 at have været preussisk
Konsul i Trapezunt, til Bosnien, hvor han 1864
blev preussisk Konsul og 1870 Generalkonsul i
Serajevo. Derfra forflyttedes B. 1873 til Odessa,
hvor han 1879 døde som Generalkonsul. B. har
forfattet fl. Skr af handelspolitisk og andre af
numismatisk Indhold (saaledes De numis
Achaemenidarum aramaeo-persicis
, Leipzig 1855),
sproglige Undersøgelser bl. a.
»Bosnisch-Türkische Sprachdenkmäler«, endvidere Studier
over de lykiske Indskrifter, om arab. Stammers
Vandringer i 2. og 6. Aarh. (1869—70), om
Ægypternes Tog imod Rehabeam i Juda efter
Sisak’s hieroglyfiske Mindesmærke paa en
Tempelmur i Karnak (i »Zeitschrift der Morgenl.
Gesellschaft« XIV [Leipzig 1860]).
V. S.

Blauds Piller [blos-; alm. bla^uds-] er Jernpiller,
der indeholder Jernet som kulsurt Jernforilte,
dannet ved Vekselvirkning mellem svovlsurt
Jernforilte og kulsurt Kali, af hvilke Stoffer de
tilberedes. De anvendes baade som store B.
P.
, der i hver Pille indeholder 6 cg kulsurt
Jernforilte, svarende til 3 cg Jern, og som
smaa B. P., der i hver Pille indeholder 2
og kulsurt Jernforilte, svarende til 1 cg
Jern. B. P. skal være graa-grønlige, ved
Henliggen i Luften bliver de brune og har da
tabt Virkning.
E. R.

Blaugas, se Oliegas.

Blau-Lang, Tina, tysk Malerinde, Maleren
H. Lang’s Hustru, f. 15. Novbr 1845 i Wien,
blev uddannet i Wien under A. Schäffer, i
München under W. Lindenschmidt, drog megen
kunstnerisk Nytte af et Studieophold i Holland
og kom i Wien under stærk Indflydelse af J. E.
Schindler. Hendes stemningsfulde og malerisk
dygtige Landskabskunst har Prateren til
Yndlingsemne: »Foraarsdag i Prateren« (Wiens
kunsthistoriske Mus.) o m. a.
A. Hk.

Blaumüller, Theobald Edvard Julius,
dansk Præst og Forf., f. 12. Apr. 1851 i
Kbhvn, d. smst. 2. Oktbr 1911 som Præst ved
Helligaandskirken. B.’s første større Arbejde
var det religiøse Digt »Saul« (1886), der vakte
en ikke alm. Opsigt ved sin poetiske Kraft.
Efter nogle Aars Pause fortsatte B. sin litterære
Produktion med et betydeligt Antal Arbejder i
bunden og ubunden Stil. 1894 udkom saaledes
det store Digt »Agnete og Havmanden«, der har
oplevet adskillige Oplag og maaske nok er
blevet B.’s populæreste Arbejde; 1900 samlede B.
en Række mindre Digte under Fællestitlen
»Manddom«, og s. A. udsendte han
Eventyrdigtningen »Dronning Hjerteløs«, det flg. Aar
Digtningen »Sibylle«, og 1903 forenedes en Samling
poetiske og prosaiske mindre Arbejder, de
sidste væsentlig af biografisk Indhold, under
Titlen »Skilderier«. B. har foretaget adskillige
Rejser. Indtryk fra en Orientrejse har han
gengivet i det store illustrerede Værk »Hellig Jord.
Rejsebilleder fra Palæstina« (1898). En senere
foretaget Grækenlands-Rejse har i Forening
trsed indgaaende Kendskab til klassisk
Aandsliv sat sine Spor i det episke Digt »Den store
Strid« (1905) og i en Samling Fortællinger, hvor
med fin Symbolik moderne Indhold forklædes i
antikt Klædebon: »Græske Masker« (1907). Et
efterladt Arbejde: »Nymfernes Brønd«, en
Samling Fortællinger, i hvilke han atter under det
klassiske Apparats Forklædning satiriserede
over Nutidsforhold, udkom kort efter B.’s Død.
J. Cl.

Blaunfeldt, Maximilian Franciscus,
dansk Publicist, f. 26. Apr. 1799 i Aabenraa, d.
29. Jan. 1880 i Kbhvn, blev 1826 Student i Kiel,
1828 Advokat i Slesvig, men flyttede herfra til
Flensborg 1831 og var indtil 1848 den eneste
dansksindede Sagfører i hele Hertugdømmet.
Fra 1840 var han Medarbejder af »Flensburger
Zeitung« og optraadte med Kraft og Dygtighed
imod den slesvig-holstenske Bevægelse, idet han
særlig arbejdede for at faa Paabudet om dansk
Retssprog i Nordslesvig ført ud i Livet. 1848
maatte han flygte til Kbhvn og udgav i Krigsaarene
fl. Flyveskrifter om Slesvigs statsretslige
Stilling, idet han var en lige saa afgjort
Modstander af Slesvigs Deling som af dets
Selvstændighed, der begge betegnedes som »de
farlligste Klipper for det danske Statsskib« (1849).
Aug. 1850 blev han Herredsfoged i Hütten
Herred i det sydlige Slesvig, men blev Febr 1864
kastet i Fængsel og led den haardeste Medfart
af preuss. Officerer og først løsladt i Maj; han
gav en Skildring heraf i »Det preussiske
Militærs grusomme Adfærd mod mig og min
Familie« (1864). Medens han 1863 havde udsendt
et »Forsvarsskrift for Sprogreskriptet«,
drøftede han 1865 Spørgsmaalet »Naar lagdes
Spiren til det danske Monarkis Sønderlemmelse«
og skrev 1870 »Minder fra Sønderjylland.
Bidrag til denne Landsdels Historie i dette
Aarh.«.
E. E.

Blaurer, se Blarer, A.

Blavatsky [b£a↱vatski], Mme Helena
Petrovna
, f. v. Hahn-Rottenstern, russ.
Religionsstifterske, f. i Jekaterinoslav i
Sydrusland 1831, d. i London 1891. Som Barn var
hun overladt til Omsorg af uvidende og
overtroiske Tjenestefolk, der ophidsede hendes
Fantasi ved Folkesagn og indpodede hende den
Tro, at hun som »Søndagsbarn« var i Stand til
at se og omgaas Aander. Hun var tilmed af
nervøst Temperament, gik i Søvne, led af
Hallucinationer og havde nu og da hysteriske
Anfald; hun havde saaledes alle Betingelser for
at blive et fortrinligt spiritistisk Medium. 1848
blev hun gift med General B., hvem hun forlod
efter 3 Aars Ægteskab, hvorefter hun i 12 Aar
flakkede rundt i Europa, Indien og Amerika,
hvor hun var virksomt Medlem af forsk.
spiritistiske Kredse og udviklede sine Evner som
Medium. Om hendes Liv i de flg. 7 Aar, indtil
1870, ved man intet sikkert. Efter hendes eget
Sigende tilbragte hun denne Tid hos
Mahatmaerne i Tibet, et opdigtet Broderskab af
Vismænd, som i alle fys. og psykiske Videnskaber
skulde være naaet langt ud over den europæiske
Videnskabs Standpunkt. Efter at være
blevet indviet heri, blev hun af sine Lærere
udvalgt til at forkynde deres religiøse
Lærdomme, »Teosofien«, for Verden. 1873 dukkede
B. igen op i New York, mærkelig nok stadig
som ivrig Tilhænger af Spiritismen, da denne
dog er en Vederstyggelighed for Teosofien; hun
fjernede sig imidlertid mere og mere fra sine

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:48:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/3/0442.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free