Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1) hos Mennesker en Form af primær Anæmi (s. d.} - 2) fl. forsk. hos Drøvtyggerne forekommende kroniske Ernæringssygdomme - 3) (Planters), se Bladgrønt. - Blehr, Otto Albert, norsk Jurist og Politiker, (1847- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kun i ringe Grad, klorotiske Kvinder ses hyppig
velnærede. Menstruationen er uregelmæssig,
oftest sparsom ell. helt udeblivende,
hvilket i tidligere Tid opfattedes som Aarsag til B.,
medens det nu er alm. erkendt at være Følgen
deraf. B. beror paa en sygelig Tilstand af
Blodet, en Formindskelse af de røde Blodlegemers
Antal og Farvekraft, en Oligocytæmi og en
Oligochromæmi, og i Modsætning til den alm.
primære Anæmi frembyder B. væsentlig det
sidste Symptom, medens Antallet af røde
Blodlegemer ofte kun er formindsket i ringe Grad
ell. endog slet ikke. B.’s Symptomer forklares
ud herfra: der er en Ilthunger til Stede, som
kun delvis kompenseres ved det paaskyndede
Aandedræt og den forøgede Hjertevirksomhed.
Den forandrede Sammensætning af Blodet
giver sig ved den stetoskopiske Undersøgelse til
Kende som blæsende Lyde ved Hjertet og i
Halsens Aarer (Nonnengeräusch, bruit de
diable), Symptomer, der dog ogsaa kan findes
ved andre Former af Anæmi. Behandlingen
gaar væsentlig ud paa kraftig Kost og god Luft;
et Landophold, især i Bjergegne, synes at virke
heldigere end Ophold ved Kysten, ligesom
heller ikke Søbade viser sig formaalstjenlige;
derimod er kolde Afvaskninger, Frotteringer af
Huden og Gymnastik i Reglen virksomme
Midler. I mange Tilfælde begyndes Behandlingen
heldigst med Anvendelsen af Sengeleje i nogen
Tid og passende Diæt; de tilstedeværende
Symptomer fra Fordøjelseskanalens Side, den
B. ledsagende Mavekatarr, taaler ikke altid en
kraftig Kost, medens det rigtignok paa den
anden Side ikke altid nytter at behandle disse
Symptomer alene ved diætetiske Midler, idet
de som foraarsagede af B. bedst paavirkes ved
det Medikament, der er Hovedmidlet ved
Behandlingen af B., nemlig Jernet, der ofte i
forbavsende kort Tid kan bringe de Symptomer
til at svinde, som hverken Landophold ell. god
Kost har formaaet at fjerne. Jernet benyttes og
taales ofte bedst i Form af jernholdige Vande,
hvorfor ogsaa Badesteder som Driburg,
Pyrmont, Schwalbach, St Moritz, Ronneby,
Modum, Silkeborg, nyder fortjent Ry. Foruden
Jern spiller Arsen en stor Rolle i Behandlingen.
Disse to Stoffer anvendes ofte sammen.
(A. F.), H. I. B.
2) i Veterinær-Medicinen Betegnelsen for fl.
forsk. hos Drøvtyggerne forekommende
kroniske Ernæringssygdomme, som alle har det
tilfælles, at der under Forløbet udvikler sig en
udtalt Blodfattigdom, ledsaget af Vattersot.
B. optræder navnlig hos Faaret og er
som oftest af parasitær Natur. Den hyppigste
Aarsag til Sygdommen er Indvandringen af
Ikter (Distomum hepaticum og Distomum
lanceolatum) i Leverens Galdegange; disse bliver
derved Sædet for en kronisk Betændelsestilstand,
som ofte ender med udbredte
Kalkafsætninger i de udvidede og betydelig
fortykkede Vægge. Selve Levervævet svinder
efterhaanden mere og mere (Leveratrofi, Cirrhose),
og saaledes indskrænkes Leverens Funktioner
ganske betydelig. Fra Galdegangene kan
Ikterne trænge ud i selve Levervævet ell. ind i
Portaaren og Levervenerne og fra disse sidste
føres videre omkr. (Lungerne). Faarene
optager Ikteynglen om Sommeren, naar de
græsser paa lavtliggende, fugtige Enge, hvor
Ynglen opholder sig og gennemgaar forsk.
Udviklingstrin. Først hen paa Efteraaret
(Septbr—Novbr) begynder Sygdommen at give sig til
Kende. Fordøjelsen kommer i Uorden, Appetitten
og Drøvtygningen bliver uregelmæssige,
Diarré af veksler med Forstoppelse; Dyrene
afmagres, bliver matte, holder sig tilbage i
Flokken, og under stadig tiltagende Afkræftelse
udvikler der sig Vandansamlinger under Huden
(Ødemer) og i Legemshulhederne, Bryst- og
Bughule (Hydrothorax og Ascites). Paa denne
Maade gaar, navnlig i fugtige Aaringer, Masser
af Faar til Grunde i Løbet af Vinteren. Om
Foraaret forlader de kønsmodne Ikter
Galdegangene og føres ud med Tarmindholdet. De
Faar, som er kraftige nok til at overleve
Vinteren, bliver derfor i Reglen helbredede. — Som
omtalt optræder »Iktesygen« ogsaa hos
Kvæget, men i Reglen uden at fremkalde
Forstyrrelser i Dyrenes Almenbefindende. Hos Lam
skal et blegsotlignende Sygdomsbillede kunne
udvikle sig ved Tilstedeværelsen af talrige
Bændelorm (Tania expansa) i
Tarmkanalen. — For øvrigt er B. ikke altid af
parasitær Natur. Den kan udvikle sig
hos Dyr, som under ugunstige hygieiniske
Forhold faar en saavel i kvalitativ som i
kvantitativ Henseende utilstrækkelig Ernæring.
G. S.
3) (Planters), se Bladgrønt.
Blehr [ble.r], Otto Albert, norsk Jurist
og Politiker, f i Stange, Hedemarken, 17. Febr
1847, cand. jur. 1870, 1873—77 Fuldmægtig hos
daværende Sorenskriver, senere Statsminister
O. Richter, hvorefter han 1878 nedsatte sig som
Sagfører i Lærdal. Her var han Herredets
Ordfører 1882—88, kom derved ind i Politikken,
optraadte under de stærkt tilspidsede politiske
Bevægelser i 1880’erne som en af Venstres
mest slagfærdige Talsmænd paa Folkemøderne
og indvalgtes i de to Perioder 1883—88 som
en af Repræsentanterne fra Nordre Bergenhus
Amt paa Stortinget. I Nationalforsamlingen
gjorde han sig fra første Færd af fremtrædende
gældende, blev Medlem af den under de
raadende oprevne Forhold meget betydningsfulde
Protokolkomité, der bl. a. fik til Opgave at
granske Ministeriet Selmers politiske
Handlinger, og da det efter Komiteens Indstilling
var besluttet at sætte Regeringen under
Tiltale for Rigsretten, blev B. af Odelstinget
op-nævnt som en af Sagens tre Aktorer. Dermed
var han bleven en af Venstreflertallets ledende
Mænd. Som saadan fik han megen Andel i
de gennemgribende Reformer, som blev sat ud
i Livet efter det gamle Højrestyres Fald,
navnlig i Udformningen af den epokegørende Lov
om Rettergangsmaaden i Straffesager af 1. Juli
1887 (»Juryloven«) og i de langvarige
Forarbejder til den nye, alm. borgerlig Straffelov af 22.
Maj 1902. Ved Stortingsvalgene 1888 blev B.
midlertidig drevet ud af den aktive Politik og
1889 udnævnt til Lagmand i Haalogaland. Da
Steen dannede sit første Ministerium 6. Marts
1891, søgte han Støtte hos B., som overtog
Stillingen som Statsminister i Sthlm. Ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
