Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bleibtreu, Karl August, tysk Forf., (1859- ) - Bleichröoder, S., berlinsk Bankierfirma. - Blekinge, Sveriges næst mindste Landskab, ligger i Sydsverige - Blem, Markus Peter, dansk Landmand og Politiker, (1848- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han en længere Rejse, bl. a. til England, og
viede sig derefter til Forfattervirksomheden.
1887—88 redigerede han »Magazin für die Litt.
des In- und Auslandes« og grundlagde derefter
»Litterarisch-kritische Rundschau«. 1890
oprettede han tillige med nogle Meningsfæller en
realistisk tysk Scene. Som Forf. slutter han
sig til den »jüngstdeutsche«, litterære Retning.
Af hans mange Skr skal nævnes: »Dies irae«
og »Wer weiss es« (af en fr. Officers Erindringer)
(1884), »Lieder aus Tirol« (1885), »Lord
Byron« (to Dramaer) (1886), »Der Imperator«
(1890), Dramaerne »Vaterland« (en Trilogi,
1887), »Karma« (1899), »Waterloo« (1903). Bl.
hans nyeste Værker kan fremhæves Romanerne
»Weltbrand« og »Zwei Helden«, samt Dramaerne
»Die Herzogin« og »Deutsche Männer« (1913).
Desuden findes der baade strategiske og
litteraturhistoriske Værker fra B.’s flittige Pen.
Han er mærkelig nok en Tilhænger af Teorien
om Bacon’s Forfatterskab til de Dramaer, der
bærer Shakespeare’s Navn (»Der wahre
Shakespeare« [1905], »Die Lösung der Shakespearefrage«
[1907]). B. er nu bosat i Zürich.
C. B-s.
Bleichröder (↱blaiкrø.dər) S., berlinsk
Bankierfirma. Firmaet stiftedes 1803 af Samuel B. og var
opr. en mindre Veksellererforretning, men blev
under Ledelse af Stifterens Søn, Gerson B.
(d. 1893), til et af de største Verdensfirmaer.
I 1850’erne udfoldede B. stor Virksomhed ved
Emission af Prioritetsobligationer til Bygning
af preussiske Jernbaner. 1871 kaldtes han af
Bismarck til Hovedkvarteret i Versailles for
at medvirke ved Fastsættelsen af
Krigsskadeserstatningen. I de senere Aar har B. medvirket
ved næsten alle store Statslaan i Tyskland og
Udlandet, saaledes ogsaa ved Konverteringen
af den danske Statsgæld.
(E. M.). C. Th.
Blekinge, Sveriges mindste Landskab næst
Øland, ligger i Sydsverige, begrænset mod V. af
Skaane, mod N. og Ø. af Småland og mod Ø.
og S. af Østersøen; det er 3015 km2 med
(1913) 150049 Indb., deraf 69174 i Stæderne. B.
danner et Len, B., der i jurisdiktionel
Henseende deles i 4 Herreder (Lister, Bräkne,
Østra, Medelstad); administrativt i 2 Fogderier;
i gejstlig Henseende hører det til Lunds Stift;
i B. ligger Byerne Karlskrona, Karlshamn,
Sølvesborg og Ronneby; Hovedstaden er
Karlskrona. B. sænker sig fra det smaalandske
Højland mod S. og Ø. til Havet. De højest liggende
Egne (»Skogsbygden«) er opfyldte af Bjerge
(130—180 m) og Moser og bevoksede med
Naaleskove; de lavere liggende Egne (»Mellanbygden«
og »Strandbygden«) har frugtbar Jord og
Løvskov (især Bøg). Dalene løber hovedsagelig
mod S. og gennemstrømmes af Vandløb
(Lyckeby, Nättraby, Ronneby og Mörrums Aa); der
findes mange smaa Indsøer. Den sydlige Kyst
er meget sønderskaaret og omgivet af en bred
Skærgaard. Af Arealet var (1904) 117085 ha
Skov, 64513 ha Ager og 15584 ha Eng.
Skovbruget har Bet. i de nordlige Egne, medens
Agerbrug og Kvægavl er de vigtigste Næringsveje
i de mellemste og sydlige Egne og leverer
Produkter til Udførsel. Fiskeriet har Bet. i
Kystegnene. Industrien tilvirker især Mejeriprodukter,
Stivelse og Sprit; der fandtes 1910
327 Fabrikker med 8160 Arbejdere og
fabrikeredes for over 29 Mill. Kr. — B. hørte
tidligere til Danmark, indtil det blev afstaaet til
Sverige ved Freden i Roskilde 1658; dog var
det allerede 1332—60 midlertidig under
Sverige, da den sv. Konge Magnus Smek fik det
fra Grev Johan den Milde, til hvem det var
pantsat. Efter at Valdemar Atterdag havde
generhvervet det 1360, hjemsøgtes det ofte som
Grænseland under Krigene med de Svenske;
saaledes under Engelbrekt Engelbrektsson,
Karl Knutson, Syvaarskrigen og Kalmar-Krigen.
G. Ht.
Blem, Markus Peter, dansk Landmand
og Politiker, f. 8. Marts 1848 i Aaker Sogn paa
Bornholm. Han besøgte 1865—66 et Aar
Hindholm Højskole og 1871 Bornholms, men
tilbragte ellers sin Ungdom paa Fædregaarden,
indtil han 1873 selv købte Engegaard i
Nabosognet Ny Larsker. Tidlig vaktes hans Iver for
Politik, han blev 1877 Formand for
Grundlovsværneforeningen i sin Valgkreds og
ledede 1879 Valgkampen mod Luc. Kofod.
Desuden blev han s. A. Medlem af Bestyrelsen
for Bornholms landøkonomiske Forening og
1880 Formand i Sogneraadet, men opgav 1883
disse Hverv, efter at han 1881 var blevet valgt
til Folketinget, hvor han siden uafbrudt havde
Sæde indtil 1909. Han sluttede sig straks til
Berg og fulgte 1884 med ham over til det
danske Venstre; men ved det samlede Venstres
Sprængning 1887 gik han til det forhandlende
Venstre under Bojsen og fulgte ham indtil
Forliget 1894, som han misbilligede; siden 1895
hørte han til Reformpartiet. Skønt uden
Fordannelse forstod han ved Flid og ihærdigt
Arbejde at tilegne sig en ualmindelig Indsigt i
mange økonomiske Forhold (viste særlig
Forkærlighed for at gøre statistiske Beregninger)
og vandt derved efterhaanden Indflydelse samt
Adgang til vigtigere Udvalg, hvor han altid
gjorde et dygtigt Arbejde, idet hans saglige
Interesse overvejede de politiske Hensyn. 1894
fik han Plads i Finansudvalget og var 1901—07
en af dets Ordførere; siden 1895 var han
Formand i det alm. Lønningsudvalg og jævnlig
dets Ordfører, saa at han nærmest havde Æren
for at gennemføre Lønningsloven for Postvæsenet
1902. Endvidere var han 1897 Medlem af
Kommissionen om Aalegaardsretten og 1898 af
Kommissionen om Kødkontrollen, samt blev
1904 en af Statens Tilsynsmænd ved
Landbohøjskolen. Ogsaa uden for Rigsdagen gjorde
han sig bekendt som en energisk og dygtig
Arbejder. Saaledes var han 1888—89 Leder for
den Bevægelse mellem bornholmske
Interessenter i Østifternes Kreditforening, som
tiltvang sig Bestyrelsens Medvirkning til
Rentens Konvertering; han valgtes 1890 til dens
Repræsentantskab, blev 1892 dettes Næstformand
og endelig 1907 en af Direktørerne; blev
1887 Repræsentant i Landbygningernes
Brandforsikring, 1890 Medlem af Tilsynsraadet og
tillige Næstformand i Repræsentantskabet; var
1890 Medstifter og senere Medbestyrer af
Bornholms Andelssvineslagteri, 1897 Medlem af
Bestyrelsen for de forenede danske Svineslagterier
og 1898 Formand, desuden Formand for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
