Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blikdaaser, cylindriske ell. prismatiske Kar med Laag - Blikforarbejdning - Blikinstrument, se Blæseinstrumenter. - blikke, se blisse. - Bliksaks, Haandsaks med korte og kraftige Kæber - Bliksølv. Ved Sølvudvinding faas som Mellemprodukt B. - Bliktryk, Dekoration paa Blik, udført ved Stentryk ell. Overtryk - blind er strengt taget kun den, der aldeles intet kan se og ikke engang kan skimte Lyset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
enten blot blankt fortinnet ell. marmoreret ell.
dekoreret paa forsk. Maade ved Farve ell.
Tryk. B. udføres lige fra 10 mm høje og 30
mm i Diameter til 350 mm høje og 160 i
Diameter. Mindre Daaser fremstilles paa
Kraftpressen (se Blikforarbejdning),
Daasen i et Stykke, Laaget i et andet, større
Daaser samles af fl. Stykker ved Lodning og
Falsning. I den senere Tid anvendes meget den
billigere og nemmere Falsning. Skal Samlingen
tætte for en Vædske, maa Falsningen dog
støttes ved en Lodning ell. ved indlagt plastisk
Pakning, f. Eks. en Gummitraad. Laaget kan
være til at tage af ell. fast paasat, saa at Daasen
ødelægges, naar den aabnes; i dette Tilfælde
er det enten loddet til Daasen ved Snellod ell.
falset om Daasen, idet en Gummiring er lagt
imellem, og disse Samlingsmaader maa vælges,
hvor Daasen, som ved Konserves, skal være
hermetisk lukket.
(F. W.). E. Th.
Blikforarbejdning gaar ud paa at
fremstille alle de Brugsgenstande, som henhører
under Blikkenslager- og Kobbersmedprofessionerne.
B. kan deles i 4 Dele: 1) Emnets
(Blikkets) Tilklipning, ofte efter Blik- ell.
Papskabeloner. Det kommer her an paa at gaa
økonomisk til Værks, altsaa faa mindst muligt
Affald, og Arbejderen maa have geometriske
Begreber. Hvor man ikke kan komme til med
Saksen, altsaa i lukkede indre Linier, maa
man anvende Mejsel og Hulstempel (Dørslag).
2) Formgivningen; vindskæve ell. bløde
Plader hamres paa Ambolten plane og stive,
Cylindre dannes over en Stang af Rundjern
ell. over Spærhornet (se Ambolt),
prismatiske Legemers Kanter ved Omslaaning, en Rand
tages op paa en krum Flade ved Børteljernet,
mere sammensatte Former tilvejebringes ved
Drivning (s. d.), ved Svejfning (s. d.), Ind- og
Udtagning (s. d.), altsammen Arbejder, som
kræver Dygtighed og meget forskelligartet
Værktøj. 3) Samling af de enkelte Dele ved
Nitning (s. d.), Falsning (s. d.) ell. Lodning
(s. d.). Sort Blik nittes fortrinsvis, alle Arter
Blik falses, Hvidblik, Zink-, Messing- og
Nysølvblik loddes med Snellod, Kobber med
Slaglod. 4) Færdiggørelsen omfatter
Afpudsning af Samlingerne, Rensning og Polering,
ogsaa i visse Tilfælde Sværtning ell. Lakering.
I den senere Tid har B. faaet et stort
Opsving, Haandarbejdet er mere og mere
fortrængt af Maskinarbejdet, Haandværkeren er
afløst af Fabrikarbejderen. Tilklipningen
foregaar nu med Maskinsaks, som enten skærer
retlinet ell. rundt (Bunde o. l.); i sidste
Tilfælde drejer Pladen sig om sit fastholdte
Centrum, og det overflødige afklippes, idet den
passerer to som Saks virkende roterende
Staalskiver. Ved Snit anbragte i Ekscenterpresser
udhugges Mønstre, som f. Eks. paa Siden af
Fyrfade, Brændere til Lamper o. l., ved
Presser (»Kraftpresser«) frembringes Fordybninger,
»strækkes« Pladerne ofte mellem en Overform
(Patrice) og Underform (Matrice).
Ved Trykning presses Blikket, ved at man
fører Trykstaalet derimod, mod en Form af
Træ ell. Metal, som er sat op paa Drejebænken.
Paa Falsemaskinen slaar Falsen om, idet Blikket
fastholdes mellem to Vanger, og det Stykke,
der staar uden for disse, slaas op ved
Bevægelsen af en tredie Vange; Falsen kan lægges
paa Blik indtil 3 mm tykt og i en Længde
af 2 m. Rør fremstilles paa et af 3 Valser
bestaaende Valseværk. Falser paa krumme
Flader dannes paa Børtelmaskinen mellem to smaa
Staalhjul, profileret Blik paa Trækkebænken.
(F. W.). E. Th.
Blikinstrument, se Blæseinstrumenter.
blikke, se blisse.
Bliksaks, Haandsaks med korte og kraftige
Kæber, bruges navnlig af Blikkenslageren og
Kobbersmeden til Tildannelse af tyndt
Metalblik.
(F. W.). E. Th.
Bliksølv. Ved Sølvudvinding faas som
Mellemprodukt B. med 5—10 % Urenheder, der
fjernes ved Raffinering.
E. Su.
Bliktryk, Dekoration paa Blik, udført ved
Stentryk ell. Overtryk. Man anvender ogsaa
Bogtrykkerpressen hertil. Blikket stryges med
et stærkt Lag Oliefarve, som giver en vis
Elasticitet, saa at man endog kan udføre Trykket
paa Haandpressen med Metalskrift. Ofte tager
man et Billede paa Papir som Aftræk af den
litografiske Sten og lægger det med Farven
indad mod Blikket, hvorpaa dette føres under
Pressen. Farven maa være kraftig og for bedre
at tørre have Tilsætning af Kopallak, Papiret
fugtes og trækkes forsigtig af Blikket,
Blikpladen tørres og lakeres. For at vinde Tid kan
man, samtidig med at Blikket føres under
Pressen, tage et nyt Papirmønster. Blik dekoreres
ogsaa ved Overføringsbilleder (Metakromatypi);
det maa da være ferniseret; efter at Billedet
er ført over og Papiret trukket af, lakeres B.
for at fiksere Billedet. B. er alm. til
Reklameskilte paa Jernbanestationer o. l.
(F. W.). E. Th.
blind er strengt taget kun den, der aldeles
intet kan se og ikke engang kan skimte Lyset;
men praktisk talt regner man mange fl. for
b., uden at man dog kan opstille en almengyldig
Definition. De fleste regner alle dem for
b., der ikke kan vejlede sig, men mange gaar
videre og medtager enhver, der p. Gr. a.
Synssvaghed ikke uden Blindeundervisning kan
ernære sig. Blandt Børn regner man ofte alle
svagsynede, der ikke kan følge alm.
Skoleundervisning for B. — Blindhed kan skyldes
dels Uklarheder i Øjets gennemsigtige Dele
(Hornhinden, Linsen, Glaslegemet), saa at der
ikke kan dannes noget Billede af
Yderverdenen paa Nethinden, dels Sygdomme i
Nethinden ell. Synsnerven, dels endelig Sygdomme i
Hjernen. Der er derfor en stor Mængde forsk.
Aarsager til Blindhed. — Antallet af B. angives
højst forsk. i de forsk. Lande; saaledes regner
man paa 100000 Indb. i Holland 45 B., Böhmen
64, Italien 76, England 88, Østerrig 91,
Preussen 94, Frankrig 95, Spanien 111, Ungarn 128,
Norge 136, Rusland 200, Finland 211, Portugal
219 o. s. v. I Kongeriget Danmark uden
Bilande og Færøerne var der paa 100000 Indb.
1860: 67 B., 1870: 70, 1880: 63,8, 1890: 54,5.
For Færøerne var Forholdet meget slet,
nemlig beregnet paa 100000 Indb. 1860: 336,2, 1870:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
