Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blindeundervisning - Blindflange, en for Enden af en Rørledning anbragt Plade - Blindgulv er et Underlag af ru Planker ell. Bræder - Blindhed (Anopsi), se Amaurose og blind. - Blindheim (Blenheim), Landsby med Slot i det bayerske Regerings-distrikt Schwaben - Blindheims-Ætten, norsk Slægt - Blind Hookey, Kortspil, ogsaa kaldet »Hollandsk Bank« - Blinding er en Mur mellem to Piller, der er tyndere end disse. - blind Makker - blind Mand (Søv.), en Mand, der staar til Rors sammen med den egl. Rorgænger - Blindmus (Spalacidæ), smaa Gnavere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skrives da ned i Hullet med en Blyant.
Bogstaverne i dette Alfabet er i høj Grad
simplificerede, idet der er lagt Vind paa at benytte
saa mange fælles Linier for Bogstaverne som
muligt. — Ved Geografiundervisningen
benyttes særlige Reliefkort og Reliefglober, ved
Regning smaa Klodser med alm. Tal, Punktskriftstegn
ell. andre særlige Tegn. I øvrigt nærmer
Behandlingen af de teoretiske Fag sig
Normalskolens Fremgangsmaade. Men ved Siden heraf
arbejdes der ogsaa paa den Blindes praktiske
Oplærelse for Livet. De Professioner, i hvilke
de Blinde uddannes i Danmark og Norge, er
Kurvemageri, Maattefletning, Børstenbinderi og
Skomageri, hvortil kommer alm. kvindelige
Haandarbejder, Vævning samt Syning paa
Maskine; særlige Redskaber til Udførelsen af
Skomagerarbejde er opfundne ved Instituttet i
Kbhvn. Uddannelse af Organister og
Klaverstemmere hører ogsaa herhen, medens den
mus. Undervisning tillige omfatter Violin- og
Klaverspil.
Forbindelsen af Blinde- og Døvstummeanstalter
forkastes nutildags, og kun lige over for
Individer med begge Mangler møder
Blindelærerens og Døvstummelærerens Interesser
hverandre. En Skole for saadanne Børn findes
her i Norden i Vänersborg (Sverige).
Siden 1873 træder hvert tredie Aar en
international, væsentlig tysk Blindelærerkongres
sammen (sidste Gang i Düsseldorf 1913). Desuden
har der været afholdt saadanne Kongresser
i Frankrig (Paris 1878, 1889 og 1900),
England, Belgien, Italien og Nordamerika. Ved de
nord. Abnormskolemøder (i Kbhvn, Sthlm, Kria
og sidst i Helsingfors 1912) har Blindeundervisningen
haft sin særlige Sektion. — »Nordisk
Tidsskr. for Blinde-, Døvstumme- og Idiotskolen«
(udg. af J. Moldenhawer og Joh. Keller
1867—84) samt »Nyt Tidsskr. for Abnormvæsenet«
(siden 1899) har paa en fyldig Maade
behandlet Spørgsmaal vedrørende Blindesagen.
F. B.
Blindflange, en for Enden af en Rørledning
anbragt Plade, der anvendes for midlertidig
at afspærre Rørledningen fra det samlede
Rørsystem, f. Eks. naar der skal foretages
Reparationer paa Rørledningen, samtidig med at
det øvrige Rørsystem holdes i Drift.
H. P. C.
Blindgulv er et Underlag af ru Planker ell.
Bræder, som henlægges til Understøttelse for
et Parketgulv.
(E. S.). C. B-r.
Blindhed (Anopsi), se Amaurose og
blind.
Blindheim[↱blendha^im] ( Blenheim),
Landsby med Slot i det bayerske
Regeringsdistrikt Schwaben, ved Donau, bekendt p. Gr.
a. Slaget ved det nærliggende Höchstädt 13.
Aug. 1704, af Englænderne kaldet Slaget ved
B.; som Tak for Sejren fik Marlborough et Slot
i Gave, Blenheim House, ved Woodstock
i Oxfordshire.
Blindheims-Ætten, norsk Slægt, hvis
Blomstringstid faldt i 12. Aarh. Den skrev sig fra
Søndmør, hvor der fandtes to Godser af Navnet
Blindheim. Sandsynligvis har Ætten haft
sit Hovedsæde paa Oksenøen inden for Borgund.
B.’s ældste Historie er lidet opklaret, men
sikkert er, at den en Tid sammen med
Arnmødling-Ætten (s. d.) hørte til denne Landsdels
anseligste Slægter. I 12. Aarh. blev den
indgiftet i Reins-Ætten og kom derved til at spille
en fremtrædende Rolle. En af dens mange
Lendemænd var Hallkell Huk, som bragte
Tronkræveren Harald Gille, en norsk Irlænder,
til Norge, og to af Hallkell’s Sønner, Simon
Skaalp og Jon Huk, ægtede Døtre af denne
Konge. Flere af Ættens Medlemmer tog Del i
Borgerkrigene, ofte paa forsk. Side. B. uddøde
allerede i 13. Aarh.
K. V. H.
Blind Hookey [↱b£a^ind-↱håki], Kortspil, ogsaa
kaldet »Hollandsk Bank«. Spilles af et
ligegyldigt Antal Deltagere med 1 Spil Whistkort.
Kortene gælder som i Whist. Kortspillet deles
i flere Bunker (nogle spiller kun med 3 Bunker),
hvoraf ingen mindre end 4 Kort. En Bunke
tildeles Bankøren. Paa de øvrige Bunker gør
Spillerne deres Indsats, hvorefter alle
Bunkernes underste Kort (ogsaa Bankørens) vendes
op. Bankøren taber alle Indsatser paa Kort,
højere end hans eget, og vinder Resten af
Indsatserne. Der skiftes Bankør hver Gang. —
Dette Hasardspil yndes meget af Bedragere paa
Oceandamperne; de benytter dertil Kort, der
er saaledes tilskaaret paa den korte og lange
Side, at de Indviede kan tage af for høje ell.
lave Kort efter eget Forgodtbefindende ved at
tage af paa Bredsiden eller paa Langsiden af
Kortene.
Carl Br.
Blinding er en Mur mellem to Piller, der
er tyndere end disse.
blind Makker, Betegnelse i visse Kortspil,
almindeligvis beregnet paa 4 Personer (2
Makkerpar), men kun spillet af 3, for det Sæt Kort,
der lægges aabenlyst paa Bordet og spilles af
den ene Spiller (den, der »spiller med den
Blinde«) imod Makkerparret. — At »spille med
flyvende Blind« vil i visse Kortspil sige, at den,
der har givet Kort (i Whist), ell. den, der er
Makker med Kortgiveren (i Bridge), lægger sine
Kort aabenlyst paa Bordet, og disse Kort
spilles derefter udelukkende af Medspilleren imod
det andet Makkerpar.
Carl Br.
blind Mand (Søv.), en Mand, der staar til
Rors sammen med den egl. Rorgænger. Denne
har Ansvaret for Styringen, men da der ved
Haandstyring ofte behøves mere end 1 Mands
fys. Kraft, assisteres han af 1 ell. fl. Mænd, der
ikke behøver at have Kendskab til Styring og
derfor benævnes b. M. Ved Dampstyring
anbringes undertiden en b. M. ved Siden af
Rorgængeren for at lære at styre.
H. E.
Blindmus (Spalacidæ), smaa Gnavere, i
deres Ydre muldvarpelignende, med tyk, plump,
pølseformet Krop og kraftige, lave Graveben;
Forfødderne kraftigst, Kløerne stærke;
Fodsaalerne haarklædte; Halen mangler ell. er meget
kort, Hovedet bredt og tykt med meget kraftig
Kæbemuskulatur; Snuden stump, Fortænderne
meget store. Øjnene er smaa ell. helt dækkede
af Huden, ydre Øren mangler helt ell. er yderst
smaa. De lever hovedsagelig et gravende Liv
som Muldvarpene, gerne enkeltvis, og ernærer
sig af Rødder og andre Plantedele; de sover
ikke Vintersøvn. Alle B. er hjemmehørende
i den gl. Verden. Mellem de mest kendte er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
