- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
420

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blink, et blankt ell. delvis rødmalet, oftest skebladformet Metalstykke, der er forsynet med Kroge - blinke, se blisse. - Blinken (nictitatio) kalder man den hurtige Lukning og Aabning af Øjenspalten - Blinken, se Funklen. - Blinkenberg, Christian Sørensen, dansk Arkæolog, (1863- ) - Blinker, se Relais. - Blinkfyr er Navnet paa et i den danske Hær reglementeret Signal- og Belysningsmiddel - Blinkfyr viser Blink ell. Grupper af Blink med mellemliggende Mørke - Blinkhinde (Membrana nictitans) kaldes Fuglenes »3die Øjelaag« - Blinklanterne, se Blinksignal. - Blinksignal anvendes til Signalering om Natten - Blis, se Lød. - Blisand, se Blishøns. - Blisbuk, se Antiloper. - Blisgaas, se Gæs. - Blishøns (Fulica) kaldes en Slægt af Riksefugle (Rallidæ)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


blinke, se blisse.

Blinken (nictitatio) kalder man den hurtige
Lukning og Aabning af Øjenspalten, som er
nødvendig, for at Taarerne kan bevæges hen
over Øjet og hen til Taarekanalerne, der fra
Øjelaagenes inderste Del fører ned i Næsen.
Naar der afsondres fl. Taarer end sædvanlig,
f. Eks. ved Graad ell. ved Øjenbetændelser med
Lyssky ell. ved Indvirkning af stærke
Pirringsmidler (Ammoniak, Peberrod o. s. v.), bliver B.
hyppigere, medens den bliver sjældnere, naar
Taareafsondringen formindskes, f. Eks. ved
Inddrypning i Øjet af Kokain. Undertiden ser man
en generende hyppig B. selv ved en meget ringe
Irritation. Ikke sjælden optræder der hurtige,
smaa, krampagtige Sammentrækninger i Øjets
Lukkemuskel, hvilket giver en ubehagelig
dirrende Fornemmelse, der dog i Reglen kan
standses ved Tryk af en Finger et ell. andet
Sted i Øjets Omgivelser tæt ved Randen af
Øjenhulen.
G. N.

Blinken, se Funklen.

Blinkenberg, Christian Sørensen,
dansk Arkæolog, f. i Ribe 15. Jan. 1863; 1887
tog han Skoleembedseksamen med klassiske
Sprog. Allerede forinden havde B. været
knyttet til Universitetsbiblioteket; 1888 ansattes han
ved Antiksamlingen, 1892 ved Nationalmuseet
og udnævntes 1897 til Inspektør; 1911 tillige
Docent i Arkæologi ved Univ. 1889—91 foretog
han en Studierejse til Grækenland og Italien,
der bl. a. affødte Afh. »Asklepios og hans
Frænder i Hieron ved Epidauros«, ved hvilken han
1893 erhvervede den filos. Doktorgrad. 1902—05
ledede han sammen med K. F. Kinch
Carlsberg-Fondens Undersøgelser i Lindos paa Rhodos
(Meddelelser herom i Videnskabernes Selskabs
Oversigter Aarg. 1903 o. flg., særlig: La
chronique du temple Lindien
1912). Foruden en
»Dansk Lydskrift« (1888, sammen med Dines
Andersen) foreligger desuden fra B.’s Haand
en Rk. arkæologiske Afh., væsentlig inden for
den præhistoriske Forsknings Omraade.
Særskilt udkom 1904 »Archäologische Studien«,
hvori bl. a. findes »Griechische Steingeräte« og
»Darstellungen des Sabazios und Denkmäler
seines Kultes«. 1909 udgav han »Tordenvaabenet
i Kultus og Folketro« (eng. Udg. 1911).
H. A. K.

Blinker, se Relais.

Blinkfyr er Navnet paa et i den danske Hær
reglementeret Signal- og Belysningsmiddel. Det
bestaar af et cylindrisk Hylster af 5—8 cm
Gennemsnit, der er drevet med en stærkt
lysende Sats og indfyret. Naar det anbringes paa et
højt Sted, afgiver det et godt Signal, som kan
ses i indtil 30 km’s Afstand. Det har en meget
betydelig Belysningskreds, hvorfor det med
Fordel kan anvendes til Oplysning paa selve
Stedet.
H. H.

Blinkfyr viser Blink ell. Grupper af Blink
med mellemliggende Mørke, hvilket gentages
med regelmæssige Mellemrum. De deles i Fyr
med Et-Blink, To-Blink og Tre-Blink, idet
Kombinationer af Lys- og Mørkeperioder tjener til
Vejledning for Sejladsen ved at angive de
forskellige Punkter paa Kysterne. Ved B. er
Lysperioden altid kortere end den længste
Mørkeperiode, (se iøvrigt Fyrvæsen.)
H. E.

Blinkhinde (Membrana nictitans) kaldes
Fuglenes »3die Øjelaag«, en Fold af Øjets
Bindehinde (Conjunctiva), bestaaende af
gennemsigtigt Væv, der fra den mod Næbbet vendende
Side kan trækkes i vandret Retning hen over
Øjet ved Hjælp af to særlige Muskler. Nogle
Fugle, som f. Eks. Uglerne, sidder ofte med
B. trukket for om Dagen, medens den i Alm.
hos Fugle kun trækkes frem for at beskytte
Øjet. B. findes ogsaa hos Krybdyrene, medens
der hos Pattedyrene kun findes en Rest tilbage
af den.
O. H.

Blinklanterne, se Blinksignal.

Blinksignal anvendes til Signalering om
Natten og bestaar af korte og lange Lysblink,
af hvilke to Tegn alle Alfabetets Bogstaver
sammensættes paa samme Maade som i Morse’s
Telegrafalfabet. I Stedet for korte og lange
Blink kan man anvende Blink af to forsk.
Farver, hvilket er alm. i Marinen, hvor der f. Eks.
anvendes hvide og røde Glødelamper, der
skiftevis tændes og slukkes. I den danske Hær
benyttes en Blinklanterne, forsynet med en
stærk Linse, og med Petroleum ell. Acetylen
som Lyskilde. Blinkene fremkommer, naar man
trykker paa en Nøgle, hvorved en Skærm
mellem Linsen og Lyskilden aabner ell. lukker sig.
Om Natten og i klart Vejr kan der med denne
Lanterne signaleres med 30—40 km Afstand
mellem Signalstationerne. B. kan ogsaa
benyttes om Dagen. Som Lyskilde anvendes da
Sollyset i de saakaldte Heliografer, med
hvilke der f. Eks. i Sydafrika er opnaaet
Signalforbindelse paa indtil 100 km.
Sch. P.

Blis, se Lød.

Blisand, se Blishøns.

Blisbuk se Antiloper.

Blisgaas, se Gæs.

Blishøns (Fulica) kaldes en Slægt af
Riksefugle (Rallidæ), der sammen med et Par
nærstaaende Slægter danner en særlig Gruppe, der
er omdannet til at leve som Svømmefugle.
Fjerklædningen er tæt og blød, Fødderne
forholdsvis lave og meget kraftige; paa Siderne af de
lange Tæer findes en indskaaret Svømmehud.
Til Slægten B. hører 13 hinanden meget
nærstaaende Arter, udbredte over alle Verdensdele.
Det er middelstore Fugle med mørke Farver,
et kort, kraftigt Næb, hvis Hornklædning
breder sig op paa Panden som en ret stor Plade
af forsk. Farve. B. (Sort Vandhøne, Blisand,
norsk ogsaa: Sothøne) (Fulica atra L.) har en
Krop lidt mindre end en Graaands, er sortgraa
af Farve, lysere paa Bugen. Vingerne er
kraftige, hvælvede, Halen ganske kort; Fødderne er
grønlige, Næbbet hvidt, og fra Bagsiden af dette
gaar en, særlig i Parringstiden stor, hvid
Hornplade op i Panden, hvad der giver den et
besynderligt og allerede i lang Afstand let
kendeligt Udseende. Han og Hun er ens, Ungerne
lysere, særlig paa Undersiden, uden Hornpladen
i Panden. B. er en vidt udbredt Fugl, yngler i
den største Del af Europa, en Del af Asien og
Nordafrika; i Norge er B. i de senere Aartier
optraadt som Ynglefugl i nogle af Landets
sydligere Egne; tidligere var den kun enkeltvis
truffet i Træktiderne hele Landet over. I
Danmark er den en yderst alm. Fugl, hvis Tal

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Dec 18 05:58:37 2014 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0466.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free