- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
421

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blishøns (Fulica) kaldes en Slægt af Riksefugle (Rallidæ) - blisse, blikke, blinke, blænke, at mærke Træer til Fældning - Blister er et eng. Ord, som egl. betyder Blegn ell. Blære - Blister, vestjysk Retegnelse for Kulmulen (se Torsk). - Blitong, se Billiton. - Blitte, se Klyde. - Blitum, se Jordbærspinat. - blivende Formforandringer - Blix, Elias (Pedersen), norsk Videnskabsmand og Politiker, (1836-1902) - Blix, Magnus Gustaf, sv. Fysiolog, (1849-1904)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

synes stærkt tiltaget i de senere Aaringer. Den
yngler i alle Landets Egne, holder til i større
og mindre Søer, helst med tæt Rørbevoksning,
ell. i Sumpegne langs Kysten. Allerede i Slutn.
af Febr begynder B. at vise sig paa
Ynglestederne; om Dagen ser man den liggende paa
Vandet ell. gaaende omkr. paa Engstrækninger
ell. mellem Rør, ofte i større ell. mindre
Selskaber, i Foraarstiden jævnlig udstødende sit
letkendeiige, klangfulde Skrig; naar den ikke
skræmmes, flyver den kun sjældent længere
Strækninger, hvorimod den om Natten jævnlig
flyver omkr. i den nærmeste Omegn. Føden
bestaar dels af alle Slags mindre Vanddyr, for en
Del ogsaa af Frø- og Fiskeyngel, men en meget
væsentlig Del af den udgøres af grønne Dele
af alle Slags Vandplanter. Føden søger den dels
gaaende, dels svømmende ell. dykkende; ret
længe formaar den dog ikke at holde sig under
Vandfladen. Reden bygges mellem Rør, ofte
omgivet af Vand, er ret stor, dannet af tykke
Plantestængler (Illustr., se farvetrykt Tavle
»Reder og Æg«, Fig. 1); Æggenes Tal er 9—11; de er
næsten saa store som smaa Hønseæg,
graagullige med fine, mørke Pletter. Dunungerne er
sorte med nøgent, rødt Ansigt. I Oktbr trækker
de fleste B. bort, for en Del ned til Sumpegnene
i Frankrig og Spanien, hvor de da findes i
uhyre Skarer og er Genstand for ivrig Jagt.
I milde Vintre bliver en Del tilbage i Danmark,
ofte samlede i ret store Flokke i Søer ell.
Bugter med lavt Vand ved Kysterne.
O. H.

blisse, blikke, blinke, blænke, er i
de skandinaviske Sprog Udtryk for det Arbejde
at mærke Træer til Fældning; tidligere brugte
man hertil udelukkende Økse, og huggede
altsaa Barken af paa en Plet; nu bruger man ofte
et Ridsejern ɔ: en Kniv bøjet i en snæver
Halvcirkel, med hvilken man trækker en smal,
halvrund Ridse ned ad Stammen.
C. V. P.

Blister [eng. ↱b£istə] er et eng. Ord, som egl.
betyder Blegn ell. Blære, men dernæst bruges
for at betegne det, som fremkalder
Blæredannelse: et Trækmiddel. Ordet er optaget i
den veterinære Terminologi, men bruges i
Danmark kun som Betegnelse for et bestemt
Trækmiddel, den saakaldte Spanskflue-Smørelse
(Linimentum irritans cum euphorbio Ph.
vetr.
).
G. S.

Blister, vestjysk Betegnelse for Kulmulen
(se Torsk).

Blitong, se Billiton.

Blitte, se Klyde.

Blitum, se Jordbærspinat.

blivende Formforandringer opstaar i faste
Legemer, naar Spændingen overskrider
Elasticitetsgrænsen; de ledsages af en
Varmeudvikling.
E. Su.

Blix, Elias (Pedersen), norsk
Videnskabsmand og Politiker, f. 24. Febr 1836 i Gildeskaal
(Nordland), d. 17. Jan. 1902 i Kria,
udeksamineret fra Lærerseminariet i Tromsø 1855, cand.
theol.
1866, med offentligt Stipendium i
Tyskland 1871—72 for at studere semitiske Sprog og
gammeltestamentlig Teologi, i hvilke Fag han
1873 blev Universitetsstipendiat. 1876 tog han
Doktorgraden paa en Afhandling om »De
vigtigste Udtryk for Herre og Fyrste i de
semitiske Sprog« og var 1879—84 ekstraordinær
Prof. i Hebraisk. Af denne Stilling blev han
midlertidig revet ud, idet han efter
Parlamentarismens Sejr og Venstres store Gennembrud
26. Juni 1884 gik ind som Kirkestatsraad i det
Johan Sverdrup’ske Ministerium, hvor han
forblev indtil 24. Febr 1888, hvorefter han fra
Nytaar 1889 traadte tilbage til sit Professorat.
Hverken i Videnskab ell. Politik satte B. større
Spor. Sit landskendte Navn vandt han ved
sit betydningsfulde Arbejde for Folkesprogets
Anvendelse i Kirken, som Salmedigter og
Bibeloversætter paa norsk Landsmaal. Gennem det
1868 stiftede »Norske samlaget« udgav han
1869—75 i tre smaa Hæfter »Nokre salmar, gamle
og nye« (2. øgede Udg. 1883 og senere oftere),
der viste, at dette Sprog i den længe anonyme
Forf. havde faaet en religiøs Digter af betydelig
Rang. Allerede 1892 blev B.’s Salmesamling
autoriseret til Brug ved Siden af ell. til
Afløsning af ældre Salmebøger i Menigheder,
hvor saadan Forandring ved alm. Afstemning
maatte blive vedtaget. En lgn. fint udviklet
Sprogkunst og digterisk Kraft lagde han for
Dagen i Udarbejdelsen af »Det nye Testamente,
umsett fraa den greske grunntekst paa norsk
folkemaal«, der ganske overvejende skyldtes
ham, og som samlet udkom med
Statsunderstøttelse 1890.
K. V. H.

Blix, Magnus Gustaf, sv. Fysiolog, f. i
Säbrå 14. Febr 1849, d. i Lund 1904. Student
1870, cand. med. 1879. Allerede under sin
Studietid kastede han sig over Studiet af
Fysiologien under Holmgren’s Ledelse og blev 1877
Assistent hos denne. Han tog Doktorgraden
1880, rejste derpaa i Udlandet, hvor han
studerede hos François-Franck i Paris og hos Fick
i Würzburg. 1885 blev han Prof. i Fysiologi ved
Lunds Univ., hvor han virkede, og hvis Rektor
han var fra 1899 til sin Død. B.’s videnskabelige
Arbejder beskæftiger sig saa godt som alle med
Spørgsmaal inden for den fys. Fysiologi. Hans
første Afh., som han allerede udgav som
Student (1874), drejede sig om Muskelarbejdets
Fysiologi, et Arbejdsomraade, til hvilket han
atter og atter vendte tilbage, og hvor han har
bidraget væsentlig til Løsningen af en Rk.
vanskelige Spørgsmaal vedrørende
Muskelelasticiteten, Muskelens mek. Arbejde og dens
Varmeproduktion. Overmaade vigtig er hans
Paavisning (1882 og 1883) af, at der i Huden, i
Modsætning til, hvad man tidligere antog, findes
særlige Sanseapparater for Kuldefornemmelsen
og for Varmefornemmelsen ligesom for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0467.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free