Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blixen-Finecke, Carl Frederik Axel Bror, Baron, dansk Politiker, (1822-1873) - Blizzard særlig de Storme, der opstaar i de nordvestlige Dele af de Forenede Stater - bloc (fr., af Tysk), Blok, Klods, Hob; en bloc *c: stort og smaat, Rub og Stub, over en Bank. - Bloch, Andreas, norsk Maler og Tegner, (1860- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Optræden. Men Virkningen af alt dette
forspildtes for en stor Del ved det springende og
improviserede, der var over hans hele politiske
Færd, ved en vis blaseret Ligegyldighed,
forbundet med Hang til paradoksal Udtryksmaade og et
ikke altid klædeligt Effektjageri i Optræden og
endelig ikke mindst ved Slaphed i Viljen og
Mangel paa Evne til vedholdende at forfølge de
Formaal, han ansaa for de rette. B.’s første
politiske Optræden gik i stærkt konservativ
Retning. Han var Decbr 1850 Medstifter af
»Grundejerforeningen«, hvis Hovedopgave var at skabe
en Modvægt mod Tidens demokratiske
Tendenser paa forsk. Omraader, og han blev
Foreningens første Formand. 1851 valgtes han til
Folketingsmand for Kbhvn’s 2. Valgkreds og havde
nu i et Par Aar Sæde i Folketinget, uden dog
at øve nogen synderlig Indflydelse. Han var i
denne Periode aristokratisk Helstatsmand og
Modstander saavel af Bondevennerne som af de
Nationalliberale. 1854 blev han gift med
Prinsesse Augusta af Hessen, en Søster til den
udvalgte Tronfølger Prins Christian’s Hustru. Hans
nære Forhold til det hessiske Hus og den lidet
venlige Holdning, han indtog over for Grevinde
Danner, foraarsagede et midlertidigt Brud
mellem ham og Frederik VII, der bl. a.
manifesterede sig ved, at B. gav Afkald paa sine
Hoftitler. I disse Aar foregik der efterhaanden en
Svingning i hans politiske Opfattelse, og da han
atter traadte frem for Offentligheden, var det
som en væsentlig anden end den, han i den
første Periode af sit politiske Liv havde vist
sig at være. Han havde benyttet sin Stilling som
sv. Adelsmand til at gøre sin Ret til at være
Medlem af det sv. Ridderhus gældende, og den
ejendommelige Mellemstilling, han saaledes
indtog som baade sv. og dansk Undersaat og
Deltager i begge Landes offentlige Liv, førte ham
ind paa den politiske Skandinavisme, som han
tidligere havde været mest tilbøjelig til at
henvise til Drømmenes Verden. 1857 udgav han sin
lille Øpsigtvækkende Pjece »Skandinavismen
praktisk«, i hvilken han anbefalede at bane Vej
for en fremtidig Forening af de nordiske Riger
ved en gensidig Adoption af de to Kongehuse.
Samtidig opgav han sin tidligere Helstatspolitik
og slog over til Ejderstatstanken, dog uden
derfor at knytte nogen nærmere Forbindelse med
det nationalliberale Parti. Tværtimod nærmede
han sig til Bondevennerne og udviklede sig et
ejendommeligt politisk System, i hvilket
demokratiske og aristokratiske Ideer indgik en ikke
ganske naturlig Forbindelse. 1858 blev han valgt
til Folketingsmand for Kbhvn’s 6. Kreds, og da
Ministeriet Hall gik af som Følge af en Konflikt
med Kongen angaaende Grevinde Danner’s og
Berling’s Stilling ved Hoffet, blev B., som nu
atter var blevet forsonet med Kongen,
Udenrigsminister og midlertidig Minister for Slesvig
i det nydannede Ministerium Rotwitt, som
nærmest støttede sig til Bondevennerne. B. havde
været en streng Kritiker saavel af de
Nationalliberales Styrelse af Slesvig som af deres
Udenrigspolitik, men fik under sit to Maaneders
Regimente ikke Lejlighed til at slaa ind paa ny
Baner, ja, hvad Slesvigs Styrelse angik, gav han
endog paa væsentlige Punkter den tidligere
fulgte Politik sin Tilslutning. Et Forsøg, han
gennem sit bekendte Brev til Prins Christian
(»Svogerbrevet«) gjorde paa at bevæge denne til
at modtage Stillingen som Guvernør i Holsten,
mislykkedes for ham. Da Rotwitt i Febr 1860
døde, nægtede B. at danne et nyt Ministerium,
og Hall kom saaledes til Roret paa ny. 1861
dannede B. i Forening med bondevenlige og
grundtvigianske Elementer
»Dannevirkeforeningen«, som i Opposition til Regeringen søgte at
drive denne frem til en kraftigere og mere
ubetinget Hævdelse af Ejderpolitikken. Han
valgtes til Medlem af Rigsraadet og blev, efter
1861 at være faldet i sin kjøbenhavnske Kreds,
atter valgt ind i Folketinget som
Repræsentant for Herningkredsen. Da Konflikten med
Tyskland 1863 nærmede sig, saa B. klarere end
de fleste, at Regeringens Politik delvis hvilede
paa Illusioner og Miskendelse af de faktiske
Magtforhold. Han forsøgte derfor ved et Brev
til Bismarck, som da for ikke længe siden var
bleven preussisk Ministerpræsident, at bane
Vejen for en fredelig Forstaaelse. Bismarck
optog hans Henvendelse venlig, men rigtignok
mere for at vinde Tid og faa Omverdenen til at
tro paa hans forsonlige Sindelag end for at naa
en virkelig Løsning. B.’s Forsøg blev nu tilmed
bekæmpet og underlagt mindre heldige
Motiver af den nationalliberale Presse, og denne
Modstand bragte ham hurtigt til at opgive alle
yderligere Forsøg. 1864 trak han sig ud af den
aktive Politik, og ikke længe efter begyndte den
Sygdom, der skulde ende hans Liv, at lamme
hans Kræfter. Dog var hans Forstand og hans
Interesse for offentlige Anliggender usvækket
til det sidste. Han var en Mand, der med sine
Fejl og Svagheder utvivlsomt forbandt den
bedste Vilje, en fuldtud nobel Tænkemaade og
en varm Kærlighed til sit Land.
N. N.
Blizzard [↱b£izəd] kaldes særlig de Storme,
der opstaar i de nordvestlige Dele af de
Forenede Stater i Nordamerika og til Dels i
Kanada, og som er ledsagede af heftig Kulde og
Snefald. Da B. ofte opstaar pludselig i disse
Egne, er den meget farlig for Mennesker og
Dyr; saaledes fandt over 1000 Mennesker Døden
under en B., der rasede i de nævnte Egne 8.
Jan. 1873. I engelsktalende Lande kaldes en
kold og meget heftig Snestorm i Alm. (f. Eks.
ogsaa i de polare Egne) for B.
D. la C.
bloc [blåk] (fr., af Tysk), Blok, Klods, Hob;
en bloc [ã-↱blåk] ɔ: stort og smaat, Rub og
Stub, over en Bank.
Bloch, Andreas, norsk Maler og Tegner,
f. 29. Juli 1860 paa Gaarden Hellerud i Skedsmo.
Han kom først en Tid i Lære hos Teatermaler
Wilh. Krogh og blev derefter 17 Aar gl. Elev
af K. Bergslien’s Malerskole og udstillede 1879
sit første Billede i Bergen. Han studerede
derefter et Par Vintre i Düsseldorf hos Prof.
Jansen. Allerede 1879 var han blevet Tegner i
Vittighedsbladet »Krydseren«, senere tegnede
han i »Vikingen« og har nu i mange Aar været
fast knyttet til »Korsaren«. Samtidig har han
leveret en stor Mængde Illustrationer til andre
illustrerede Blade og Værker. Specielt har han
grundig sat sig ind i Kostumevæsenet, navnlig
behandler han med Forkærlighed Scener fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
