Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bloch, Carl Heinrich, dansk Maler, (1834-1890)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mangler, saaledes nogen Tørhed i
Behandlingen af den nøgne Kæmpeskikkelse, hæftede vel
endnu ved dette Arbejde; i de flg. var de
overvundne, saaledes i »Jairi Datter« (1864, kgl.
Malerisamling i Kbhvn), hvor Farvegivning og
Clairobscur staar paa Højde med Udtrykket for
det rige sjælelige Indhold. Udstillingen 1865
bragte Mesterens Hovedværk, den kolossale
»Prometheus«, bestilt til det kgl. Slot i Athen.
Det er selve Frelsens Øjeblik, der her er
forherliget; endnu hviler Kæmpens Legeme paa
de brat nedskraanende Klippeblokke, men
Lænkerne er bristede ved Klangen af Herakles’
Bue, og Gribben ligger gennemboret af Pilen.
Et stort og herligt Emne var her magtet med
fuld aandelig Overlegenhed; i Komposition, som
i hele Farvegivningen var dette Billede
Mesterens mest grandiose og gribende, i Henseende
til poetisk Dybde en af den nyere Tids
mægtigste Frembringelser; her havde desuden B.
udfoldet en malerisk Dygtighed, hvortil dansk
Kunst hidtil næppe havde kendt noget
tilsvarende. B. blev nu kaaret til Medlem af
Akademiet, og Bestillingerne begyndte at strømme
ind. Den største kom fra Brygger C. Jacobsen
den Ældre og gik ud paa ikke mindre end 23
nytestamentlige Billeder til Bedekamret paa det
genopførte Frederiksborg Slot. De blev
afleverede i Løbet af en Snes Aar og danner nu
tilsammen et Galeri af overordentlig Værd; det
indbefatter Kunstværker af den naiveste Ynde
og ædleste Højhed, saaledes den i al sin
Simpelhed saa henrivende Komposition »Maria’s
Besøg hos Elisabeth«, »Kristus som 12aars Barn
i Templet«, »Lazarus’ Opvækkelse«, »Kristus
med den Blindfødte« og »Gravlæggelsen«.
Desuden malede B. mindst en halv Snes store
Altertavler, bl. hvilke »Kristus fremstiller det
lille Barn« (Holbæk) og »Opstandelsen«
(Jakobskirken, Kbhvn) vel er de betydeligste;
nævnes bør dog ogsaa hans »Kristus som
Trøsteren«, »Kristus i Emaus« (begge i sv. Kirker),
»Kristus i Gethsemane« (Skt Hans Kirke,
Odense), samt det figurrige »Bethesda« til det
kjøbenhavnske Bedehus af s. N. Et enkelt stort
gammeltestamentligt Billede malede B. endnu;
det var det farveprægtige »Samson og Dalila«
(1874), der brændte med Christiansborg.
Et Emne af den verdslige Historie
behandlede B. for første Gang i sit store »Niels
Ebbesen og Grev Geert« (1868); langt betydeligere
er det 1871 udstillede »Christian II som Fange
paa Sønderborg Slot« (Kgl. Malerisamling i
Kbhvn), hvor en stor og ægte tragisk Stemning
er givet med fuldt Herredømme over alle
kunstneriske Midler. I Univ.’s Festsal malede
han »Hans Tavsen beskytter Biskop Rønnov
mod den kbhvnske Almue«, »Kong Jacob af
Skotland besøger Tyge Brahe paa Hveen« og
»Biskop Brochmand forestiller den unge
Schumacher for Frederik III«; til
Frederiksborgmuseet kom 1880 det store hist. Genremaleri
»Den 17-aarige Prins Christian modtager af
den døende Kansler Niels Kaas Nøglerne til
den Hvælving, hvori Rigets Krone og Scepter
opbevares«. Disse betydelige Værker kunde dog
langtfra lægge Beslag paa hele Kunstnerens
Arbejdskraft; efter sin Hjemkomst fra Rom,
som han for øvrigt atter gæstede efter at have
modtaget Bestillingen til Bedekamret, malede
han en Mængde Genrebilleder og Portrætter,
desuden enkelte fint stemte Landskaber. Til de
førstnævnte benyttede han dels ital., dels
danske Studier; særlig kendte er »Den første
Kærlighed«, »Fra et rom. Osteri«, »En
Tjenestepige i sit Køkken«, »En Fløjtespiller«, »En
forstyrret Middagssøvn«, »Gamle Fyre i et
Værtshus« samt adskillige Billeder af Klosterlivet,
som »Den døve Munk«, »En Munk, der plukker
Høns« og »En Munk, der har Tandpine«. Med
Undtagelse af Osteriscenen var alle disse
Billeder holdte i smaa Dimensioner og meget
gennemførte; mange af dem er betydelige i
koloristisk Henseende og glimrende Vidnesbyrd
om den overordentlige Penselfærdighed, B.
efterhaanden opnaaede. Mellem Portrætterne kan
som særlig aandfulde og dybt
karakteriserende nævnes V. Marstrand, J. N. Madvig
(Frederiksborg), C. St. A. Bille, H. C. Andersen, N.
W. Gade, C. Liebe, Dr. Engelsted, Frøken
Margrethe Lehmann og Kunstnerens Hustru; med
sit eget Portræt var B. aldrig ret heldig.
1868 udstillede B. to Raderinger; det var dog
først fra Beg. af 1880’erne, at han ret hengav
sig til Dyrkelsen af den ædle Kunst, i hvilken
han snart skulde naa saa højt, som faa andre
af de Mestre, der har levet efter de store
Hollænderes Tid. Hans bedste Blade — der er i
alt 74 — udmærker sig lige saa meget ved
glimrende teknisk Behandling som ved ren
og dyb Følelse; ikke sjælden ejer de en Finhed
i Tonen og Skønhed i Lysvirkningerne, som
lader det meste af, hvad Fagets samtidige
udenlandske Dyrkere kan yde, bag sig. Til Perlerne
hører fremfor alt det dejlige Portræt af
Kunstnerens Moder, dernæst »Gravlæggelsen«,
»Kristus i Gethsemane«, »Kristus med Tornekronen«,
»Den hellige Nat«, »Opstandelsen«, »Den store
bedende Mand«, »Høkeren«,
»Sladderkællingerne« samt adskillige smaa Landskaber og
Søstykker. Efter Marstrand’s Død udnævntes B.
til Prof. ved Akademiet, men kom i denne
Stilling næppe til at udøve nogen stor direkte
Indflydelse paa dansk Kunst; nogle Aar senere
meldte sig den Sygdom — Mavekræft —, der
1890 gjorde Ende paa hans Liv.
I den danske Kunst vil B.’s Navn til fjerne
Tider staa som et af de mest lysende saavel i
Kraft af hans Begavelses store Omfang og
Energi som ved den overordentlige maleriske
Dygtighed, han tilegnede sig. Han hørte til de
rige og lykkelige Naturer, for hvem intet
menneskeligt er fremmed, intet ligegyldigt. For det
store som for det smaa, for det ophøjede og
det idylliske som for det latterlige havde han
et aabent Øje og et aabent Hjerte; sund var
han som faa i sin Patos som i sin rige Humor,
der satte ham i Stand til at kaste et mildt
forsonende Lys selv over det formelt hæslige og
gøre det mest hverdagsagtige interessant.
Som Tekniker udviklede han sig stadig,
næsten til sin sidste Tid. Vel var han —
ligesom den af ham saa beundrede
Rembrandt — en ikke fuldt ud ulastelig
»akademisk« Tegner; om de storartede
Resultater, han kunde opnaa med Sort paa Hvidt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
