- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
427

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bloch, Søren Nicolaus Johan, dansk Skolemand, (1772-1862) - Bloch, Valdemar Antonius, dansk Skolemand, (1826-1907) - Bloch, William Edvard, dansk Dramatiker og Sceneinstruktør, (1845- ) - Block, Eugène François de, belgisk Genremaler, (1812-1893) - Block, Maurice, fr. Forf., (1816-1901) - Blocksberg, i Folkemunde Navnet paa Brocken (s. d.) som Heksenes Forsamlingssted - Blockx, Jan, belgisk Komponist (1851-1912) - Blod

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ansættelse ved offentlige Skoler, blev 1806 Rektor
i Nykjøbing paa Falster og 1815—51
Rektor i Roskilde. I den lange Tid, han virkede
som Skolemand (c. 58 Aar), vandt han Anseelse
og Anerkendelse som en fremragende, virksom,
overordentlig afholdt og human Pædagog, og
han var ogsaa virksom som Forf. Foruden
Skoleudgaver af Klassikere har man fra hans
Haand en dansk, en gr. og en hebraisk
Sproglære til Skolebrug, forsk. pædagogiske Afh. og
»Bidrag til Roskilde Domskoles Historie«
(1842—46). Hans Iver for at forsvare den nygræske
Udtale af det gr. Sprog gav sig Udtryk, dels i
Skoleprogrammer, dels i hans Skr. »Revision
der von den neueren deutschen Philologen
aufgestellten oder vertheidigten Lehre von der
Aussprache des Altgriechischen«, der fremkaldte
et Modskrift af Matthiä og en kritisk
Undersøgelse af Henrichsen og atter ny Indlæg af B.
Cl. W.

Bloch, Valdemar Antonius, dansk
Skolemand, foreg.’s Søn, f. i Roskilde 1826, d.
1907. B. virkede 1851—64 ved den danske
Latinskole i Haderslev, fra 1870 styrede han
Latinskolen i Fredericia, og 1885—1902 var
han Rektor for Metropolitanskolen i Kbhvn.
Han har forfattet nogle i sin Tid meget
udbredte Lærebøger i Historie og desuden,
sammen med J. M. Secher, en Haandbog i den gr.
og rom. Mytologi (1882).
Kr. E.

Bloch, William Edvard, dansk
Dramatiker og Sceneinstruktør, f. 30. Marts 1845 i
Kbhvn, Broder til ovenn., C. H., E. og O. Th.
B., blev Student 1864, cand. jur. 1871,
Sceneinstruktør ved det kgl. Teater 1881 og fik 1893,
da han af Helbredshensyn tog sin Afsked
herfra, Titel af Prof. Under Einar Christiansen’s
Direktorat 1899—1909 genoptog B. dog
imidlertid sin Sceneinstruktørvirksomhed og
iscenesatte især en Række Holberg’ske Komedier
(»Erasmus Montanus«, »Den 11. Juni«, »Mester
Geert Westphaler«, »Jeppe paa Bjerget«,
»Hekseri ell. blind Allarm«) saaledes, at han
behændig udskilte Holberg’s Skødesløsheder i
Motivering af Sceneangivelser og skabte
dekorative Billeder, der forøgede Komediernes
sceniske Virkning. B.’s dram. Produktion omfatter
(sammen med Nic. Bøgh): en Del
Studenterkomedier, hvoraf nogle senere spilledes paa
Folketeatret, og Lystspillet »De hvide Roser«,
der 1871—72 opførtes paa det kgl. Teater, (med
R. Kaufmann), Skuespillet »Konsekvenser«
(1881) og (uden Medarbejder) det polemiske
Skuespil »Lygtemænd« (1875) samt
Smaastykkerne »Naar Møbler flyttes« (1879) og »Frøken
Nelly« (1887). B. véd i Replikken at træffe den
kbhvnske Samtaletone temmelig præcist, men
hans største Bet. for det danske Teater maa
søges uden for hans egen dramatiske
Produktion i hans aarlange Virksomhed ved det kgl.
Teater: med indtrængende Omhu søgte han i
og gennem sin Iscenesættelse at træffe og
fuldkommengøre Forf.’s Tanke og naaede i en
Række moderne Skuespil hyppig en
kunstnerisk Virkning af betydelig Rang; ved sin
Afgang 1893 modtog han en Takadresse fra
danske og norske Forfattere; ligeledes paa sin 70
Aars Fødselsdag modtog han talrige Beviser
paa den Taknemmelighed, disse følte mod ham.
Ogsaa paa en Del yngre danske Skuespillere
øvede B. en stor Indflydelse, særlig vel paa sin
egen Hustru, ovenn. A. K. B.
A. A.

Block, Eugène François de, belgisk
Genremaler, f. 1812 i Grammont, d. i
Antwerpen 1893. B. var først Elev af van Huffel,
senere af Braekeleer, hvis Kunstretning han
følger en Tid. Hans »Hvad en Moder kan lide«
(1842) vakte ualmindeligt Bifald, hans
Popularitet fæstnedes med »Fædrelandshymne« (Mus.
i Philadelphia) og talrige Skildringer af flamsk
Folkeliv.
A. Hk.

Block, Maurice, fr. Forf., f. i Berlin 18.
Febr 1816, d. i Paris 9. Jan. 1901, kom som
Barn til Frankrig og blev naturaliseret
Franskmand, fra 1843 ansat ved det statistiske
Centralbureau i Paris. B.’s fortræffelig redigerede
Haandbøger, som Dictionnaire de
l’administration française
, Dictionnaire général de la
politique
, Annuaire de l’administration française
(1860 flg.) og Annuaire de l’économie politique
et de la statistique
(1860 flg.), nød i sin Tid
høj Anseelse og havde stor Udbredelse. Af hans
økonomiske Værker har en historisk-kritisk
Oversigt Les progrès de la science économique
depuis Adam Smith
(1860, 2. Udg. 1897)
varigere Interesse. B. var i sit økonomiske og
politiske Grundsyn udpræget konservativ
Frihandelsmand; han kritiserede bittert ikke alene
den revolutionære Socialisme, men ogsaa den
moderne arbejdervenlige Socialpolitik.
K. V. H.

Blocksberg [↱blåksbærk], i Folkemunde Navnet
paa Brocken (s. d.) som Heksenes
Forsamlingssted Valpurgisnat. Ogsaa andre Højder i
Brandenburg, Mecklenburg etc. saavel som Skt
Gerhardsberg ved Budapest fører Navnet B. I
Sverige spiller fl. Højder samme Rolle i
Folkesagnet; men der kaldes de Blåkulla
(maaske en Fordrejelse af Ordet Blocksberg),
saaledes Blåkulla paa Øen Jungfrun i
Kalmarsund.
G. Ht.

Blockx [↱b£åks], Jan, belgisk Komponist
(1851—1912), Elev af den flamske Musikskole
(Peter Benoit), af Brassin i Bryssel og af
Konservatoriet i Leipzig. 1901 blev han Benoit’s
Efterfølger som Leder af det kgl.
Konservatorium i Antwerpen. B. har ogsaa virket som
Kor- og Orkesterdirigent. Hans Værker er væsentlig
fl. lyriske Dramaer (delvis til flamsk Tekst)
særlig »Herbergprinses« (1896), Korværker og
Ouverturer. Enkelte Værker er udførte uden
for Belgien.
W. B.

Blod. Ved B. forstaar man hos Hvirveldyrene
den røde Vædske, der findes i Blodkarrene
(Pulsaarer, Haarkar, Blodaarer) og til
Stadighed drives rundt gennem Blodkarsystemet ved
Hjertets Sammentrækninger. Hos Hvirveldyrene
er Blodkar systemet et sammenhængende
Kanalsystem, adskilt ved Vægge fra de omgivende
Væv. Uden for Hvirveldyrrækken findes intet
saadant helt sammenhængende Blodkarsystem,
men B. strømmer her i større ell. mindre Grad
gennem Rum i Dyrenes Væv og Organer.
Mange lavere Dyr har slet intet Kanalsystem, der
minder om Hvirveldyrenes Blodkarsystem, men
kun Vævsvædske. Om B. taler man kun hos
Dyr, der har et mere ell. mindre udviklet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:48:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/3/0473.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free