Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stærkt. Men dette er ikke Tilfældet. Bortset
fra det forsk. Indhold af Ilt og Kulsyre i
Pulsaare- og Blodaareblod er B.’s kem.
Sammensætning og fys. Egenskaber ganske
overordentlig konstante. — B. er uigennemsigtigt,
klæbrigt, har en særlig Smag (lidt salt) og Lugt
(halitus sanguineus). Som nævnt er B. ingen
homogen Vædske. Iagttages B. under
Mikroskop ved 300 Ganges Forstørrelse, ser man, at
det er en Opslemning af en Mængde
mikroskopiske Blodlegemer i en klar, lysegul Vædske:
Blodplasmaet. Af Blodlegemer findes der
tre Slags: røde Blodlegemer
(Erythrocyter), som indeholder rødt Farvestof og giver
B. dets Farve, hvide Blodlegemer
(Leucocyter) og Blodplader (Thrombocyter).
Blodlegemerne er Celler, men kun de hvide er
fuldstændige Celler med en Cellekerne. — B.
indeholder c. 80 % Vand og c. 20 % faste
Stoffer, dets Vægtfylde er 1,05—1,06, og dets
Reaktion er en ubetydelig Smule alkalisk,
næsten neutral. Reaktionen varierer under
normale Forhold slet ikke, men holdes konstant
ligesom andre af Legemets fys. Egenskaber, f.
Eks. Legemstemperaturen. B. er betydelig
mere tyktflydende end Vand; et Maal for denne
Egenskab er B.’s Viscositet, som er 4—5
Gange saa stor som Vandets. B.’s
osmotiske Tryk svarer til en 0,85 %
Kogsaltopløsnings og er ganske konstant, ligesom B.’s
Reaktion.
Udtømmes B. af Blodkarrene, vil det
størkne (koagulere). Først vil hele den udtømte
Blodmasse blive geléagtig, stiv. Efterhaanden
vil Gelémassen sondre sig i en fastere rød
Blodkage ell. Blodlever (Cruor) og
en lysegul Vædske, Blodvand (Serum).
Piskes det udtømte B. med et Ris, inden det
har faaet Tid at koagulere, vil der
efterhaanden paa Riset afsætte sig bløde, flotterende
Masser af et Stof, som, naar det vaskes, viser
sig at være graat og traadet. Stoffet kaldes B.’s
Trævlestof ell. Fibrin. Naar Fibrinet er
udskilt, bliver der defibrineret B. tilbage; dette
kan ikke koagulere; det bestaar af Serum, hvori
de uforandrede Blodlegemer er opslemmede.
Koagulationsprocessen beror paa en Forandring,
der foregaar i B.’s flydende Del, Blodplasmaet;
Plasmaet indeholder et opløst Æggehvidestof,
Fibrinogenet, som under Koagulationen
omdannes til Fibrin (se ndf.). Tilbage bliver
Serum. Blodkagen, som dannes ved
Koagulationen, bestaar af Fibrinet, der har indhyllet og
sammenklæbet Blodlegemerne. Saa længe B.
findes i de ubeskadigede Blodkar, koagulerer
det ikke. Dette skyldes Egenskaber ved
Blodkarrenes Vægge; læderes disse, flyder Blodet
ud og koagulerer: der dannes en
Saarskorpe, og derved standser Blødningen.
Koagulationsprocessen har derved stor Bet. for
Organismen. Under enkelte sygelige Tilstande kan
Blodet koagulere inde i en Aare (ved
Betændelse af Aarens Væg o. a.) og danne en
Tilstopning (Thrombe) af Aaren. Løsrives et
Stykke af en saadan Thrombe, kan det føres af
Sted med Blodet, som en Blodprop
(Emboli) og sætte sig fast i Hjertet, Lungerne ell.
andet Steds, hvor Blodproppen i mere ell.
mindre Grad kan stoppe for Blodtilførslen til et
Stykke af Organet, som saa afdøer
(Nekrose, Infarkt). — Koagulationen af frisk
udtømt B. kan forhindres ved Tilsætning af
forskellige Stoffer, f. Eks. smaa Mængder
Kaliumoxalat ell. Kaliumcitrat ell. et Udtræk af
Blodiglens Spytkirtler. I B., som saaledes er gjort
inkoagulabelt, kan man adskille Blodlegemerne
fra Plasmaet ved Hjælp af Centrifugering.
Blodlegemerne er nemlig lidt vægtfyldigere end
Plasmaet; de vil derfor samle sig paa Bunden
af Centrifugeglasset, underst de røde
Blodlegemer i et Lag, der omtr. udgør 40 % af B.’s
Rumfang, herover i et tyndt Lag de hvide;
øverst findes Blodplasmaet. Paa denne Maade
kan man komme til at undersøge Plasma og
Blodlegemer, hver for sig.
Blodplasma er en klar, lysegul Vædske
med Vægtfylden 1,03 og et Indhold af 9 %
faste Stoffer, af hvilke langt den største Del
(7,3 %) er Æggehvidestoffer (Albuminstoffer,
Proteinstoffer). Som omtalt skyldes
Koagulationen en Omdannelse af et af Plasmaets
opløste Æggehvidestoffer: Fibrinogenet, der
omdannes til det uopløste Fibrin ved en kem.
Proces, der ikke er fuldstændig kendt.
Omdannelsen sker ved Indvirkning af et Ferment:
Thrombin paa Fibrinogenet. Men Thrombin
findes ikke færdigdannet i det cirkulerende B.’s
Plasma, men dannes efter B.’s Udtømmelse ved
en Forening af fl. Stoffer, bl. a. et
(Thrombokinase), der udsondres af Blodpladerne. Tillige
er Kalksalte nødvendige for
Koagulationsprocessen. — Fibrin er et Æggehvidestof, der kun
kan opløses i ret stærke Syrer og Alkalier og
ligner derved Æggehvidestoffer, der er bragte
til at koagulere ved Opvarmning (haardkogt
Æggehvide). Blodplasmaet udskiller ved
Koagulationen 1/2 % Fibrin. Efter Udskillelsen er
Plasmaet omdannet til Serum (Blodvand),
som er = Blodplasma ÷ Fibrin. Alle Stoffer,
som er til Stede i Plasma, findes ogsaa i
Serum, undtagen Fibrinogen. Serum indeholder
a) nogle opløste Æggehvidestoffer:
Serumalbumin og Serumglobulin, der, som alle
ægte Æggehvidestoffer, kan koagulere ved
Opvarmning; b) smaa Mængder af
Affaldsstoffer: Urinstof (c. 0,05 %), Ammoniak,
Mælkesyre m. fl.; c) en konstant Mængde
Sukker (Druesukker), nemlig 0,1 %.
Forekomsten af Sukker i normalt Menneskeblod
blev paavist af den fr. Fysiolog Claude
Bernard (c. 1850). Ved Henstand af B.
forsvinder (omdannes) Sukkeret (Glykolyse). Ved
Sukkersyge (Diabetes mellitus) er
Sukkermængden i Blodet forøget; d) lidt Fedt og fedtagtige
Stoffer (Lipoider); e) uorganiske
Salte (0,8 %), af hvilke Hovedmængden (0,7 %)
er Kogsalt (Klornatrium).
De røde Blodlegemer
(Erythrocyter) kan kun iagttages under Mikroskop
ved nogle 100 Ganges Forstørrelse. De mangler
en Cellekerne og er altsaa ufuldstændige
Celler. Hos Mennesket har de Form som Mønter,
men er i det udtømte B. tyndere paa Midten
end ved Randen. I det cirkulerende B. er de
udbulede til den ene Side, tallerkenformede.
Deres Diameter er 7 µ, deres Tykkelse 1—2 µ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
