Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(1 µ = 0,001 mm). Ved at fortynde B. 200
Gange med en Saltopløsning, som ikke
beskadiger Blodlegemerne (Hayem’s Vædske), og
anbringe det fortyndede B. i et fladt Glaskammer
med fint kvadreret Bund, kan man under
Mikroskopet tælle Blodlegemerne. Hos sunde
Mænd findes i 1 mm3 5—5 1/2 Million, hos
Kvinder 4 1/2—5 Mill. Antallet kan variere, f.
Eks. forøges Antallet af røde Blodlegemer ved
Ophold paa Bjerge, og det aftager under
mange Sygdomme (langvarige, tærende
Sygdomme, samt Blegsot o. a.). — Der gaar stadig
røde Blodlegemer til Grunde og i Stedet
produceres ny. Nydannelsen sker hos Mennesket
uden for Fostertilstanden udelukkende i den
røde Benmarv, som findes bestemte Steder i
Knoglerne. Her findes Forstadierne til de røde
Blodlegemer; de kaldes Erythroblaster
(Normoblaster) og indeholder en Cellekerne.
Kernen gaar til Grunde og forsvinder, inden
Erythroblasterne gaar over i B. som røde
Blodlegemer (Erythrocyter). I B. træffer man aldrig
de kerneholdige Erythroblaster undtagen ved
visse sjældne Blodsygdomme.
De røde Blodlegemer indeholder B.’s
Farvestof: Hæmoglobin, som træder ud af dem,
naar de anbringes i en Vædske med lavere
osmotisk Tryk end B. Denne Proces kaldes
Hæmolyse. Det udtraadte Hæmoglobin, som
er opløseligt i
Vand, vil give
Vædsken en dyb,
rød Farve. I B.
forekommer
normalt aldrig
Hæmolyse, da B.’s
osmotiske Tryk,
som omtalt,
holdes meget
konstant. Ikke blot
Vædsker med
lavere osmotisk
Tryk end B.,
men en stor
Mængde Stoffer
fremkalder
Hæmolyse, naar de i smaa Mængder sættes
til det udtømte B., f. Eks. Æter,
Kloroform, Ammoniak, forskellige Slangegifte m.
m. fl. Om de saakaldte Hæmolysiner
(en Gruppe af »Antistoffer«) s. d. Naar
Hæmoglobinet træder ud af Blodlegemerne og
opløses i Plasmaet, gaar B. over fra at være,
hvad Malerne kalder dækfarvet til at blive
lakfarvet; herved bliver det mørkere og mere
gennemskinneligt. Af hæmolyseret B. kan man faa
det rene Hæmoglobin udskilt som Krystaller
ved Tilsætning af Alkohol og Afkøling.
Udvinding af Stoffer i krystalliseret Form er meget
anvendt i Kemien, som Metode til Stoffernes
Renfremstilling. Over for de allerfleste
Æggehvidestoffer kan Metoden ikke anvendes, da de
ikke kan faas i krystalliseret Form.
Hæmoglobin er et af de meget faa Æggehvidestoffer, der
danner Krystaller. Det indeholder 0,4 % Jern
og kan spaltes i to andre Stoffer: et ufarvet
Æggehvidestof (Globin) og et brunrødt Stof
Hæmatin, der indeholder alt Hæmoglobinets
Jern. I kem. Henseende er Hæmoglobinet
beslægtet med Planternes Bladgrønt (Klorofyl).
Hæmoglobinet kan forbinde sig med Ilt og gaar
derved over til det skarlagenrøde
Oxyhæmoglobin, som er det Farvestof, der
sædvanligvis findes i udtømt B., da B.’s
Hæmoglobin ved Henstand i Luften iltes af dennes Ilt.
Forbindelsen mellem Hæmoglobin og Ilt er
dissociabel, d. v. s., at Ilten kan fjernes fra en
Oxyhæmoglobinopløsning ved at anbringe den i
en Luftpumpes Beholder og udpumpe Luften.
Faar Luften atter Adgang, optager
Hæmoglobinet igen Ilt. Rystes en Hæmoglobinopløsning
med alm. atmosfærisk Luft, vil den praktisk
talt mættes med Ilt, d. v. s., den vil næsten
ikke optage mere, hvis den bagefter rystes med
ren Ilt. I Luftblandinger, som indeholder
mindre Ilt end Atmosfæren, vil Hæmoglobinet
derimod ikke mættes, men optage mindre Ilt, end
det kan; til hver bestemt Iltprocent i Luften
svarer en bestemt Iltholdighed af
Hæmoglobinet. Derfor vil Blodet f. Eks. i den tynde
Luft paa høje Bjerge optage mindre Ilt i
Lungerne end normalt; dette er en af Aarsagerne
til den saakaldte Bjergsyge. Paa
Hæmoglobinets Evne til at indgaa en dissociabel
Forbindelse med Ilt beror en af B.’s vigtigste
Funktioner: Optagelsen af Ilt i Lungerne og
Afgiften i Legemets Haarkar. Som omtalt skifter
Hæmoglobinet Farve ved Optagelsen af Ilt og
gaar over fra mørkerødt til skarlagenrødt.
Denne Farveskiftning kan nærmere undersøges
med et Spektroskop. I gennemfaldende Lys vil
en Hæmoglobinopløsning vise en
Absorptionsstribe i Spektrets orange Del, en
Oxyhæmoglobinopløsning to Striber i Spektrets gule og
 |
| Fig. 1. Hæmoglobinkrystaller fremstillet af forskellige Dyrearters Blod. |
|
| Fig. 2. 1, 2, 3, røde Blodlegemer fra Menneske; 4, 5, 6, kerneholdige, røde Blodlegemer fra Frø; 7, Blodplader; 8, 9, hvide Blodlegemer (9, amøboid Bevægelse). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
