Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blodkur. Blodet har været anvendt som Medikament - Blodlegeme, se Blod. - Blodlever, d. s. s. Blodkage, se Blod. - Blodludsalt, gult, se Kaliumferrocyanid. - Blodludsalt, rødt, se Kaliumferricyanid. - Blodløbsstandsning, Ophævelse af Blodkredsløbet i en begrænset Del af Legemet - blodløse Operationer - Blodmaddike, Larven til Chironomider, se Myg. - Blodmalkning giver en Blanding af Mælk og Blod - Blodmangel, se Anæmi. - Blodmider, Flaat (Ixodidæ), en Fam. af Midernes Orden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nævner, at Epileptikerne drak Blodet, der
straalede frem fra Gladiatorernes Saar »som af
levende Bægere«, og senere rom. Læger
anbefalede Bloddrikning fra friske Saar mod
Ligfald (Epilepsi), den eneste Sygdom, Kuren
tidligere bragtes i Anvendelse mod. Mest kraftigt
virkede dog Blodet, der strømmede ud af
Halsens Aarer, naar en blev henrettet.
Cappadocieren Aretæus (2. Aarh. e. Kr.) omtaler,
hvorledes Epileptikerne strømmede til og opsamlede
Blodet i Skaaler, netop naar det dræbende Hug
var faldet. Kuren har holdt sig op mod vor
Tid og været saa almindelig udbredt, at det
er kommet til Sammenstød paa Retterstedet
mellem Rakkerne og de fremstormende
Epileptikere. Naar Blodet var drukket, skulde man
løbe saa stærkt, at man mistede Vejret,
Ligfaldet skulde da forsvinde for stedse. Kuren
har været kendt over den største Del af
Europa. H. C. Andersen saa den praktiseret i
Skelskør 1823 (Mit Livs Eventyr, 1876, Side 67).
Nu til Dags drikkes paa lgn. Maade
Okseblod fra friskslagtede Dyr, som Kur mod
Blodfattigdom.
J. S. J.
Blodlegeme, se Blod.
Blodlever, d. s. s. Blodkage, se Blod.
Blodludsalt, gult, se
Kaliumferrocyanid.
Blodludsalt, rødt, se
Kaliumferricyanid.
Blodløbsstandsning, Ophævelse af
Blodkredsløbet i en begrænset Del af Legemet. Den
kan bero paa, at de tilførende Pulsaarer
sammenklemmes, f. Eks. ved Svulster ell. ved
strammende Bandager, ell. at de tilstoppes ved
en Blodprop ell. i sygelige Forandringer i
deres Vægge (se Arteriebetændelse), ell.
endelig ved krampagtig Sammentrækning af
Pulsaarerne; en saa fuldstændig Hindring for
Blodets Afløb, at der derved indtræder B.,
er derimod yderst sjælden, men kan dog
indtræde (f. Eks. ved Tillukning af Laarets
Hovedblodaare). Da B. betinger Ophævelse af
Tilførsel af Ernæring til vedk. Legemsdel, vil
den ikke kunne taales ret længe; fortsættes den,
vil Delen dø, idet der indtræder Koldbrand.
Lp. M.
blodløse Operationer. Naar en elastisk
Slynge snøres nogenlunde fast omkr. et Ben
ell. en Arm, kan man opnaa en fuldkommen
Standsning af Blodomløbet i den Del, der
ligger neden for Indsnøringen. Derved kan man
operere paa den saaledes blodtomme Del,
ganske som paa et livløst Lem, forudsat at
Patienten tillige er bedøvet. Ved Indsprøjtning af
Kokain kan man i øvrigt gøre selve den ved
Indsnøringen blodløse Del smerteløs, saa at
man da ofte kan undvære Kloroform ell. Æter.
— Man forbinder i Alm. Esmarch’s Navn
med Begrebet b. O., idet han har angivet en
praktisk let Maade til at tilvejebringe
Blodløsheden.
E. A. T.
Blodmaddike, Larven til Chironomider, se
Myg.
Blodmalkning giver en Blanding af Mælk og
Blod. Har den ene Ko traadt paa den andens
Yver, ell. dette har lidt anden Overlast,
saaledes at en Knusning ell. Sprængning af Blodkar
har fundet Sted inde i Yveret, er det i Reglen
umuligt at malke, uden at Blod og Mælk
blandes. Er Saaret derimod udvendig paa Patten,
kan et steriliseret Mælkerør stikkes op i Patten
saa forsigtig, at Mælken kan løbe ud, uden at
Saaret rives i Stykker, og dette vil da i Reglen
hurtig kunne læges. — Er der kun lidt Blod i
Mælken, kan denne undertiden faa Udseende
som Raamælk; men om rød Mælk er Raamælk
ell. blodblandet Mælk, afgøres let ved at
henstille en Prøve af den til rolig Flødeafsætning
i et Glas. Raamælken vil give rød Fløde og
intet særlig karakteristisk Bundfald.
Blodblandet Mælk vil give Fløde af alm. Farve og et
rødt Bundfald af Blodlegemer.
B. B.
Blodmangel, se Anæmi.
Blodmider, Flaat (Ixodidæ), en Fam. af
Midernes Orden, er kendelig paa et bredt fladt
Legeme; Kæbefligene er sammenvoksede til en
Underlæbe ell.
Snabel, inden
i hvilken de 2
naaledannede
Kindbakker
ligger; disses
Endeled er
tandet og
hageformet krummet. Som
oftest findes 2
Øjne; Benene
er lange, ender med to Hagekløer og er
undertiden tillige udstyrede med en
Hæfteskive. Bag 4de Benpar ligger i 2
Gruber de to store Stigmer, der fører ind hver
til sit Bundt af Tracheer. Maven er udstyret
med et meget stort Antal Blindsække,
hvorimod den hos Miderne saa ofte optrædende
meget store Lever mangler. B. og Gamasider
(insektsnyltende Former) er de eneste Mider,
hos hvilke et Hjerte med Sikkerhed er
paavist; dette er lille, kuglerundt, forsynet med 2
sidestillede Spalteaabninger og ligger langt
bagtil. Æggene lægges i Alm. paa Jorden, og af
dem udvikler sig seksbenede Larver, der
hurtig søger op særlig paa varmblodige
Hvirveldyr. Alle Ixodesformer er blodsugende Dyr,
som ofte, dels ved deres smertefulde Stik, dels
ved deres Mængde kan være i høj Grad
ubehagelige. I Danmark optræder særlig Slægten
Ixodes, som dels angriber Hunden (I. ricinus),
dels Faaret (I. reduvius), men i øvrigt ikke
sjælden ogsaa kan overfalde Mennesket og særlig
blive generende for Skovarbejdere og Folk, der
arbejder meget i det fri. I. ricinus sætter sig
som befrugtet Hun fast paa Hunden ell. andre
Pattedyr, suger sig fuld af Blod, svulmer stærkt
op og lader sig, naar dens Æg er blevne
modne, falde til Jorden; en enkelt Mide skal her
kunne lægge c. 12000 Æg. Ikke faa Ixodesarter
findes paa Krybdyr og Padder. Om de end i
Danmark kan være ret ubehagelige, bliver de
dog her aldrig virkelig farlige, hvilket derimod
ofte er Tilfældet med tropiske Former; særlig
er Arterne af Slægten Argas — bl. a. kendelig
fra Ixodes paa, at Benene mangler
Hæfteskiver — meget berygtede. Til denne Slægt hører
den farligste af alle B., A. persicus, den pers.
Stikkemide, der optræder i Persien, som
 |
| „Flaat“ paa forskellige Udviklingstrin; a, b og c yngre Stadier. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
