- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
442

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blodpletter. Paavisning af Blod paa Genstande har ofte vejledende Bet. i Retssager

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

lægge sig under denne paa Bunden af Glasset.
I Fald Blodpletten nu indeholder Proteinstof
af just den Dyreart, til hvilken det
præcipitinholdige Serum svarer, vil der i Løbet af faa
Minutter fremkomme en skyet Uklarhed paa
Bunden af Glasset. Korresponderer
Proteinstoffet ikke med Præcipitinet, holder Vædsken
sig ganske klar. Ved at foretage Prøven med
en Række Glas, der alle indeholder Udtræk
af Blodpletten, men hver sit præcipitinholdige
Serum, vil man ved at udfinde det Glas, hvori
Uklarheden fremkommer, kunne bestemme
Oprindelsen. Findes Uklarheden f. Eks. i det
Glas, som indeholder Serum, der præcipiterer
Proteinstoffer fra Hund, maa Pletten hidrøre
fra Hundeblod, fremkommer Udfældningen i
Glasset med Serum, der præcipiterer
Menneskeprotein, stammer Pletten fra Menneskeblod
o. s. v. Reaktionen aflæses i øvrigt nok saa
godt, naar man fuldstændig undgaar at lade de
to Vædsker blandes; Udfældningen viser sig
da paa Grænsen mellem dem som en skarp
hvid »Ring« (rettere Skive).

De præcipitinholdige Sera fremstilles ved
Indsprøjtning paa Kaniner af Proteinstoffer
(oftest Blod ell. Serum). Disse indføres enten
direkte i Kredsløbet (intravenøst) ell. i
Cellevævet under Huden ell. i Underlivshulen.
Indsprøjtningerne maa foretages nogle Gange, før
Dyrets Serum er tjenligt. Naar dette er
Tilfældet, aarelades Kaninen, og Serum skilles fra.
Det kan, opbevaret i tilsmeltede Glas ved lav
Temp. (c. 0°), holde sig uforandret i fl. Aar.

Naar det ovf. er anført, at Reaktionen er
strengt specifik, maa der tages en Reservation,
idet hinanden nærstaaende Dyrearters
Proteinstoffer viser Reaktion, omend i forsk. stærk
Grad, over for det samme præcipiterende
Serum. Saaledes fremkalder Serum, der fælder
Hesteprotein, tillige en Fældning om end
svagere i Protein fra Æsel, og paa ganske
tilsvarende Maade kan paavises biol. Slægtskab
mellem Menneske og Abe, Faar og Ged etc. Det
samme gælder i øvrigt de to i det flg. omtalte
Prøver.

For den praktiske Brugbarhed af Prøven er
dette dog af mindre Bet., specielt vil der vel
næppe være Fare for, at Blod, der bestemmes
som Menneskeblod, i Virkeligheden hidrører fra
en Abe. Kan en saadan Mulighed dog tænkes
at foreligge, kan en nærmere Analyse foretages,
idet det præcipitinholdige Serum, der skal
anvendes, da maa være produceret af en Abe
(i Stedet for som Regel af en Kanin); et
saadant Serum vil nemlig kun fælde
Menneskeprotein, ikke Abeproteinstoffer.

Identificering af Blodpletters Oprindelse lader
sig foretage selv af meget gamle (30—40—50
Aar) Pletter, forudsat at Æggehvidestoffet i
dem ikke er blevet denatureret ved Kogning,
Vaskning med Alkohol, Formalin etc.
Forraadnelse af Blodet er ikke nogen Hindring.
Adskillelse af forskellige Individers Blod inden for
samme Art, f. Eks. forsk. Menneskers, har man
forsøgt ved forskellige Ændringer af
Teknikken, men dette er hidtil ikke lykkedes. At
man efter Præcipitinreaktionens hele Væsen
kan anvende den til ogsaa at paavise, at andre
Æggehvidestoffer end Blod hidrører fra en
bestemt Dyreart, har gjort Metoden anvendelig
ogsaa til andre Formaal, til Dels af
retsmedicinsk Art. Man har saaledes brugt den til
Adskillelse af forskellige Arter Mælk
(Wassermann), Fugleæg (Uhlenhuth), Kødsorter,
navnlig i Pølser (Uhlenhuth, Jess), Ost
(Sion, Laptes), Melsorter (Kowarski),
Knoglevæv (Blumer, Schütze) etc.

Komplementbindingsmetoden
(smlg. Komplementbinding). Denne
er i Retsmedicinen indført af M. Neisser &
H. Sachs
(1905) og grundes paa det først af
J. Bordet 1901 iagttagne Fænomen, at hvor
et Æggehvidestof og dettes specifikke Antistof
findes i en Vædske sammen med Komplement,
bindes dette sidste, saaledes at det ikke kan
virke opløsende paa en Suspension af
sensibiliserede Blodlegemer, naar disse senere
tilsættes. Ogsaa ved denne Prøve er det altsaa
nødvendigt at have staaende parat en Række Sera,
der indeholder Antistof for de forsk. Dyrearters
Proteinstoffer. I den foreliggende Blodplet
findes det Proteinstof, hvis Oprindelse skal
paavises. Prøven foretages da saaledes, at en vis
Mængde af vandigt Udtræk af Pletten blandes
i en Række Beagensglas med Serum, der
indeholder Antistof for Protein fra henholdsvis
Menneske, Hest, Ko, Svin o. s. v. Til Glassene
sættes Komplement. Dette vil kun bindes i det
Glas, hvor Antistoffet svarer til det i Udtrækket
værende Æggehvidestof. Bindes Komplementet
f. Eks. kun i Glasset med Antistof for
Svine-Proteinstof, maa Pletten skyldes Svineblod. Om
Komplementet er bundet ell. stadig er frit, ses
ved Tilsætning af sensibiliserede (se under
Amboceptor) Blodlegemer. Disse opløses,
hvis Komplementet er frit, men holder sig
uopløste, hvis Komplementet er bundet. I første
Tilfælde farves Vædsken dybt rød af det
udtraadte Blodfarvestof og bliver klar og
gennemsigtig, i sidste Tilfælde gør de uopløste
Blodlegemer Vædsken uigennemsigtig, naar
Glasset rystes. Ved Henstand sænker de sig til
Bunds, og Vædsken over de uskadte
Blodlegemer viser sig farveløs. Ved Metoden skal det
være muligt at paavise og identificere meget
smaa Mængder Æggehvidestof, f. Eks.
1/50—1/100 mg.

Anafylaksimetoden (smlg.
Anafylaksi). Princippet i denne, der er indført i
Praksis samtidig af H. Pfeiffer,
Uhlenhuth og O. Thomsen, beror paa, at et
Proteinstof, indsprøjtet paa et Marsvin, gør
dette overfølsomt (anafylaktisk) over for en
efterfølgende Indsprøjtning af Proteinstof af
samme Dyreart. En Række Marsvin indsprøjtes
da under Huden med vandigt Udtræk af den
foreliggende Blodplet. Hertil behøves kun
minimale Mængder Æggehvidestof (f. Eks.
svarende til 1/1000 cm3 Blod). Efter 14 Dage
prøves Marsvinene ved ny Indsprøjtning (bedst i
en Vene) af Serum, saaledes at et Dyr faar
Menneskeserum, et andet Serum fra Hest, et
tredie, fjerde o. s. v. fra Okse, Hund o. s. v.
Det Marsvin, der da ved denne Indsprøjtning
faar Serum af samme Art som det, der findes
i Blodpletten, hvoraf Udtrækket var fremstillet,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:48:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/3/0492.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free