Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blodpletter. Paavisning af Blod paa Genstande har ofte vejledende Bet. i Retssager - Blodprop. I Hjertet ell. i Blodaarerne (Venerne), sjældnere i Pulsaarerne (Arterierne) - Blodprøve, se Blod. - Blodpølse, i dgl. Tale kaldet »sort Pølse« - Blodregn kaldes Regn, der har en mer ell. mindre rød Farve - blodrensende Midler - blodrensende Te (Bitterte) - Blodrødt, d. s. s. Hæmoglobin, se Blod. - Blodskam
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vil reagere med voldsomme Symptomer
(Aandenød, Krampe), eventuelt dø faa Minutter efter,
medens de øvrige Dyr vil vise sig ganske
uberørte af Indsprøjtningen. I mange Tilfælde,
navnlig hvor Proteinstoffet i Pletten er delvis
destrueret ved Kogning e. l., giver denne Prøve
endnu positivt Resultat, hvor de to foregaaende
Prøver svigter.
O. T.
Blodprop. I Hjertet ell. i Blodaarerne
(Venerne), sjældnere i Pulsaarerne (Arterierne),
koagulerer under visse Omstændigheder (ved
Aarebetændelse, Svækkelsestilstande,
Hjertesygdom) Blodet til en fast Masse, der helt ell.
delvis udfylder og tilstopper den paagældende
Aare ell. Dele af Hjertets Indre (Thrombose).
Sker Tilstopningen i en større Vene paa
Ekstremiteterne, opstaar p. Gr. a. Blodets herved
hindrede Passage Svulst af den interesserede
Legemsdel, ofte ledsaget af Smerte og Feber,
og det varer i Reglen længere Tid, under
hvilken der maa iagttages den største Ro og
Forsigtighed, inden Passagen atter bliver fri.
Gælder Tilstopningen en Arterie i en Ekstremitet,
kan det føre til Koldbrand (Gangræn) i denne.
Det tilstoppede Blodkoagel kaldes en Thrombe
ell. B. Dele af denne kan løsnes og føres til
fjernere Dele af Legemet (gennem Blodaarerne
til Hjertet og derfra til Lungerne ell. fra
venstre Hjerte ud i det artielle Blodkarsystem),
indtil de standses i de fineste Forgreninger.
Den herved bevirkede Tilstopning (Emboli)
fremkalder en Ernæringsforstyrrelse i det
paagældende Organ, som, hvis Proppen (Embolus)
er lille, kan være forbigaaende, men hvis den
er stor, kan medføre pludselig Død, som ved
Tilstopning af Lungearterien. Døden kommer
herved ofte overraskende, da den forudgaaende
Tilstopning af Venerne ikke altid frembyder
synderlig fremtrædende Symptomer. Pludselig
Død i Barselseng ell. under Forløbet af en ell.
anden Sygdom har ofte denne Aarsag. (Litt.:
B. Bang, »Iagttagelser og Studier over
dødelig Emboli og Thrombose i Lungearterierne«.
Disputats [Kbhvn 1880]).
(A. F.). H. I. B.
Blodprøve, se Blod.
Blodpølse, i dgl. Tale kaldet »sort Pølse«,
bestaar af Svineblod, Mel (oftest Rugmel) ell.
Byggryn, ituskaaret Svineister, Rosiner og
Krydderier, der er sammenblandede og fyldte i
Svinetarme, hvorefter Pølserne er kogte. Ikke
alene i Danmark, men ogsaa i andre Lande
spises denne Ret, f. Eks. i Frankrig, hvor den
gaar under Navn af boudin.
R. H.
Blodregn kaldes Regn, der har en mer ell.
mindre rød Farve. Den røde Farve hidrører
fra rødligt Støv, der har svævet i Atmosfæren,
og som er udvasket af denne af Regnen. Store
Støvmasser kan bringes op i Atmosfæren under
stærke Hvirvelstorme ell. under vulkanske
Udbrud, og B. forekommer da ogsaa udelukkende
efter saadanne Fænomener, selv om disse kan
have fundet Sted i meget betydelig Afstand
fra de Egne, hvor B. falder. B. i Marts 1901
i Italien indeholdt saaledes Støv, der var rejst
under en Hvirvelstorm i Sahara, og som i
øvrigt faldt over største Delen af Mellemeuropa
og det sydlige Danmark (i alt faldt den Gang
i Europa c. 4000000 t Støv).
Om B. findes Optegnelser lige fra Oldtiden.
Fænomenet har som Regel sat Fantasien hos
Befolkningen stærkt i Bevægelse og været
anset for et Varsel om store og alvorlige
Begivenheder, saasom Krig og Pest. Ehrenberg
har i Poggendorf »Annalen«, Bd 18, samlet og
kritiseret alle de Optegnelser om B., han har
kendt. For Danmarks Vedk. er B. omtalt i
Peder Nielsøn’s »B. i Gredsted i Holbo Herred«
(Kbhvn 1625) og i Thura »Beskrivelse over
Bornholm«. — Bloddug og Blodsne maa
antages at have samme Aarsag som B.
D. la C.
blodrensende Midler. Saa længe man i
Lægevidenskaben mente, at de til Grund for
de sygelige Tilstande liggende skadelige
Stoffer fandtes i Blodet og kredsede med dette
(Humoralpatologien, s. d.), laa det nær at søge
Medikamenter til at rense Blodet.
Saadanne Medikamenter benævnedes b. M., og der
angaves en stor Mængde, til Dels sammensatte
i Teer o. l., der næsten alle udmærkede sig
ved en mild, afførende Virkning. En
virkelig blodrensende Virkning havde de derimod
ikke, og de b. M. spiller ingen Rolle i Nutidens
Lægekunst.
Lp. M.
blodrensende Te (Bitterte) er efter den
danske Farmakopé en Blanding af lige Dele
Enebær, Bukkeblade og Sennesblade.
E. K.
Blodrødt, d. s. s. Hæmoglobin, se Blod.
Blodskam. Til alle Tider og i alle Lande
har Retsordenen forbudt visse nærbeslægtede
ell. nærbesvogrede Personer at indgaa
Ægteskab ell. i øvrigt at træde i kønsligt Forhold
til hinanden. Selv om de reale Grunde til
saadanne Forbud ikke har været klart bevidste,
synes de dog i alle ordnede Retssamfund at
have været de samme, dels etiske, dels
racehygiejniske. De etiske Hensyn er vistnok de
oprindeligere: Det intimere Familiesamliv,
navnlig mellem Forældre og Børn, mellem
Søskende og mellem Svigerforældre og
Svigerbørn, fordrer, for at Ro og Tryghed kan
herske, at der ikke opstaar erotiske Følelser og
Forhold mellem dem. Det retlige Forbud er
derfor gennem Tidernes Udvikling blevet
omgærdet af religiøse og etiske Opfattelser, der
betragter Kønsforholdet mellem disse
nærstaaende som noget afskyeligt, og som til de
praktiske Interesser, der omfatter hele den
nære Familie, saavel Svogerskabet som
Slægtskabet, knytter visse, næsten mystiske Følelser
for Slægtskabets Vedk., hvor Blodets Baand
gør det kønslige Samkvem til noget
naturstridigt, til en Skam. De racehygiejniske Hensyn
vedrører selvfølgelig alene det nære Slægtskab.
Under Nutidens Arvelighedsforskninger, der
endnu frembyder saa faa nogenlunde sikre
Resultater, er man over for de mere populære
Forestillinger om, at Børn af Nærbeslægtede er
udsatte for Sygelighed ell. Degeneration,
nærmest naaet til det Standpunkt, at selve det
nære Slægtskab ingen som helst Fare
frembyder for Afkommet; men da det, at begge
Forældrene har ligeartede Sygdomsanlæg,
skaber en forøget Fare for Afkommet, særlig for
Sindssygdomme, Døvstumhed ell. anden
Degeneration, kan nært Slægtskab mellem Forældre
selvfølgelig hyppigere end ellers medføre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
